Imagine -one direction-

Jeg vil lægge en gang i mellem nogle imagines ud! Så tryk lige på føj til favliste Kommer med forskellige af de skønne

16Likes
20Kommentarer
2604Visninger
AA

1. Louis

 

*Noget brummer*

Du vågnede stille og roligt. Noget lyste op. Det var din telefon. Den ringede. Du strakte armen ud og fik fat i den. Det var anonymt. Du tog den alligevel. ”Hej det er D/N” hviskede du for ikke at vække Louis. Ja louis. Som i Louis tomlinson. Fra det verdens berømte bandt. One Direction!

”DØ! Lige som din mor.. kræft… uhhh! Louis elsker dig ingen gang. Han tør bare ikke at slå op med dig.” du kunne mærke en tåre klemme sig på. Men holdte det inde. ”Og hvor ved du så det fra?” Spurgte du med en rystende og hviskende stemme. ”Det er så tydelig er du BLIND?” Mere blev der ikke sagt før der blev lagt på.

Hvor vidste personen fra, at din mor var død af kræft? Det er der næsten ingen der ved. Ingen gang Louis. Du sad lidt og bare stirrede ud i luften. Du valgte så at ligge dig til at sove igen og glemme det.  Du skulle til at ligge dig ned da en hånd blev lagt på din skulder.

”Hvad så skat?” Spørg han uroligt. ”Havde bare mareridt, ikke noget specielt.. godnat!” sagde du hurtigt for at afslutte emnet. Han satte sig op. ”Hey, fortæl.” *Gaber falsk* ”Kan det vente?” ”Nej” sagde han bestemt og du kunne godt se han havde vundet diktionen. ”Det var bare en hater der ringede.” Han nussede dig på ryggen. ”Noget du vil snakke om?” Du rystede på hovedet. ”Du har ikke noget valg skat.” Sagde han kyssede dig på næsen. Noget han lige vidste, var hvordan han fik dig til at smile. Og det lykkes også den her gang.

Du var meget i tvivl om du skulle fortælle det. Hvis du løj, kunne han gennemskue dig. Men du kunne jo også lade vær med at fortælle alt? ”Hateren ville bare have at jeg skal dø. Ikke mere.” ”Skat. Jeg har kendt dig i cirka 1 år nu.. jeg ved hvornår der er mere du vil fortælle eller hvornår du lyver. Sig det nu skat.” Sagde han og kiggede dig i øjnene. De lyste op. Som bedende. ”Så kun fordi jeg elsker dig.” sagde du. Det var ikke noget du havde lyst til at snakke om. Så du ville nok ikke kunne holde tårende inde.

”Joo.. de ringede, jeg tog den og de sagde jeg burde dø lige som min mor.” Godt så var det ude. ”Hvordan?” du sank en klump du havde i halsen. Det skulle ud. ”Hun døde af kræft… for et par måneder siden. Jeg har ikke fortalt dig det, eller de andre drenge. Der er næsten ingen der ved det. Men hvordan de har fundet ud af det…. Det ved jeg bare ikke.” Sagde du. At du ikke græd… det var sejt. Din mor betød alt for dig.

”Det gør mig ondt skat. Du ved at jeg altid vil være der for dig. Du skal bare sig til.” Sagde han og kyssede dig blindt på munden. Du skubbede ham. Selvfølgelig blidt ned i sengen. Du satte dig på hans mave. Du lænede dig ned til hans ansigt. ”Woaw.. er det en ny læbepomade du har på?” Du begyndte at grine. ”Det kan du finde ud af.” ”Med glæde.” Hans bløde læber mødte dine.  

”Lov mig du fortæller alt fra nu af.” Sagde han da i ikke kyssede mere. ”Altid.” Sagde du. Du trillede ned igen og ville sove. Du fik lagt dig på siden. Han lagde sig helt op af dig. Og lagde sine hænder på din mave. ”Godnat skat.” sagde du og faldt i søvn. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...