Imagine -one direction-

Jeg vil lægge en gang i mellem nogle imagines ud! Så tryk lige på føj til favliste Kommer med forskellige af de skønne

16Likes
20Kommentarer
2602Visninger
AA

2. Louis part 1 (Til Emma)

”Louis! Det har vi diskuteret… jeg bliver jo nød til det!” Halv skreg du. Louis forstod ikke en skid lige nu.. Ja Louis din kæreste. Ja Louis den verdens berømte skid! ”Du vil bare ikke være sammen med mig, nu når jeg endelig er hjemme…” Sagde han surt og skuffet. ”Forhelved Louis… jo jeg vil men jeg bliver jo nød til at komme hende!” Skreg du af vrede.

Han forstod det ikke.

Ikke en skid!

”Emma…” Prøvede han tøvende da din første tåre trillede ned af din kind. Han skulle til at tørre den væk, men du slog hans hånd væk.

Du gik lige forbi ham og ud af døren. Du tog din jakke på. Og sko på. Derefter var du den var skredet. Du løb alt hvad du kunne. Du stoppede dog hurtigt op, da du ikke kunne få været.

Noget vibrede i din lomme. Du tog den straks op. Du skulle lige til at lægge på, da du så at det ikke var Louis. Det var din far. Du tog den op til øret.

”Skat? Er det dig?” Lød din fars bekymrede stemme. ”Ja.. far det er mig, hvad så?” Spurgte du hurtigt. ”Kommer du ikke? Vi mangler kun dig…” Sagde han meget trist. ”Jo… jeg er der om 2…” Og der gik din telefon død. Flot. Du begyndte at løbe, faktisk alt hvad du kunne.

Der gik ikke lang tid før du kunne se den store hvide bygning. Du satte kurs, mod damen man skulle sige det til, at man var ankommet. ”Charlotte Svendsen…” Sagde du og tørrede din tåre væk. ”Jaa, 10 sal til højre. Værelse 413.” Sagde hun venligt og prøvede med et smil. Du gik med elevatoren. Og trykkede på 10 tallet.

En pling kom hurtigt, da du havde stået i din egen verden. 413… 409..411..413! Du åbnede stille døren. En indelukket luft, kom dig i møde. En klam en af slagsen. Du nærmede dig din far. Der hurtig trak dig ind til et kram. ”Hvad er der sket?” Du rystede bare hovedet og gik hen til alle andre. Jeppe, Søren, Magnus, mormor, morfar og din far var her. Det var det værste øjeblik. Du skulle sige farvel.

Din elskede vil snart ikke leve mere. Hende du har oplevet så meget igennem. Hende der har gjort dig til den du er. Hende der har hjulpet dig på rette vej. Hende der skabte dig, tog sig af dig og gav dig det du skulle bruge. Din mor. Hun havde kræft. Og hun havde kæmpet i mange år. Men nu gav hun op. Du forstod hende fuld ud. Hende havde jo brugt alle sine kræfter på den lorte sygdom. Inge i verden fortjener at dø. Heller ikke ens oldemor!

Du kiggede rundt. Og fandt ud af de andre var gået ud for at give dig til at snakke med hende. ”Mor?” Sagde du og snøftede. ”Hvad så skat?” Sagde hun svagt. Men smilede stadig. ”Jeg vil ikke have du forlader mig, det er forkert tidspunkt. Louis og jeg er uvenner. Og…” Du sukkede dybt. Og var klar til at forsætte. ”Og jeg elsker dig mor. Jeg kan aldrig takke dig nok for hvad du har gjort for mig.” Sagde du og begyndte at græde. Din mor kom op og sidde. ”Skat dog. Kom her.” Sagde hun og nikkede dig mod sig. ”Skat altså… Husk på, du fandt kærligheden og bare fordi i er uvenner skal det ikke splitte jer ad. Du ved jeg elsker dig. Og Louis er en god svigersøn. Han er perfekt til min lille pige. Som er blevet så hurtig stor. For jeg elsker dig.  Du må love mig to ting skat.” Sagde hun tøvende og ventede på at du svarede. Du nikkede roligt. ”Alt for dig mor.” Sagde du hurtigt.

”Lov mig, at du og Louis finder ud af det. Og at du passer godt på min dejlige familie, som jeg elsker højt.” Du begyndte at græde. Meget.

*

Du og din mor var faldet i søvn. Du må være træt efter det hele.

Med et sæt slår du øjnene op. Og finder ud af at du ikke er hos din kære mor. Men på en sofa inde i venteværelset op af din far.

”Hun er væk skat. Du fik det sidste ord med hende.” Sagde han og græd.

*

Da i kom hjem. Var det mærkeligt. Din mor var der ikke mere. Og Louis var nok stadig sur. Desuden havde du ikke været her hjemme i lang tid. Du bor jo med Louis. Du fandt heldigvis din ekstra oplader. Og fik sat den til. Æblet kom. Eller ja mærket.

Tror det eller lad vær. 49 beskeder og 53 opkald. Du tjekkede med det samme hvem det var. Alle drenge havde ringet altså fra One Direction. Skulle du ringe tilbage? Du valgte at ringe til Liam. Kun fordi at han var omsorgsfuld ellers havde du ringet til din bedste ven Niall, ikke fordi han heller ikke var det, men Liam ville nok tag det roligt.

De trælse bip toner kom. Du skulle lige til at lægge på da den blev taget. ”Emma!? HVOR ER DU?!” Glemte du at sige bekymrende… men ja også det. ”Liam…” Sagde du og snøftede. Tankerne fløj rundt i dit hoved. Aldrig se din mor mere. ”Emma? Hvad er der sket?” Du sukkede og tog en dyb indånding. ”Det er lige meget. Hvad ville du sige siden du har ringet så meget?” ”Er du sindssyg? Havde du slukket din telefon eller sådan noget. Emma. Louis gider ikke at komme ud fra sit værelse…. Og han er total knust. Men også fordi vi hørte historien. Vi var bange for at der var sket dig noget, men var der noget du ville fortælle mig. For du er ikke okay…” Sagde han.. du havde ikke noget valg. ”Ja… Sig til jer alle… at jeg invitere jer..” Du skyndte dig at tørre tårende væk. ”Til begravelse. På fredag klokken 10. Vil i ikke godt komme? Alle sammen. Jeeeg… mangler jer.” Sagde du. Følelsen inde i dig var forfærdelig. Trist. Sort. Intet liv. ”Jo! Selvfølgelig.. vi alle kommer.” Du kunne fornemme ham kigger rundt. Nok på de andre drenge. Minus Louis.

LIAMS SYNSVINKEL

En bip tone kom da hun havde lagt på. Det gjorder ondt at høre hende sådan. Alle drengenes blikke hvilede på mig. Louis var vidst blevet hivet ud af Harry. ”Drenge…” Sagde jeg og sank en lille klump. ”Emma… er rigtig ked af det kunne jeg høre. Vi skal til begravelse på fredag klokken 10.” Niall gik helt i stå. Han elsker Emma. Og han ved hvor et godt forhold han har til hendes mor. Det var ikke svært at regne ud at det var hende der var død. Louis fik flere tåre i sine øjne. Han rejste sig op. ”Vi kommer også!” Sagde han bestemt. 

 

***************************************************************************************************************

Hej piwer

det her er på 2 parter er i gang med det andet

retter ikke igennem så kan sagtens være noget hvor i tænker whut?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...