The Growlin's

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 5 aug. 2014
  • Status: Igang
Passion's far har oplært hende og hendes Søskende i at dræbe monstre og uhyrlige skabninger siden de var små. Deres mor har forladt dem, så nu er det op til deres far Benedict at passe dem, men han vil hellere jage monstre, end opdrage sine børn som normale mennesker. Passion er den yngste af tre. Hun er lige fyldt 17 år og har været på sin første jagt alene. Hun er forudset til at blive en af de bedste jægere i hendes alder. Men er det nu også en god ting? Allion er midterbarnet på 20 år. Han er en nørd, ikke en jæger. Han vil have et normalt liv og har ikke lyst til at kæmpe mod uhyrer, resten af livet. Er det her liv, virkelig hans eneste mulighed? Kelly er den ældste, hun er 23 år og rebel. Hun elsker at jage monstre, gå på bar og slås. Hun er blevet opdraget til at være en leder, men er hun virkelig den rette til jobbet? Benedict er på en jagt, men da han er væk bliver hans børn angrebet i deres hjem og drevet på flugt.

5Likes
12Kommentarer
924Visninger
AA

1. Passion -- I

Det var en kold morgen den dag. Vinden bed som bistre hunde og hendes vindjakke blafrede hektisk.

Passion kom gående ned af gaden. Hun var lige steget af toget og var på vej hjem, efter hendes første jagt alene. Hun havde været på jagt efter en Wendigo, en led satan der levede af menneskekød. For en uge siden havde hendes far, fundet en annonce på internette fra en lille by:

Campere angrebet af bjørn, kun en overlevende.

I artiklen stod der at en familie, der havde været på camping i skoven, var blevet angrebet af en stor Grizzly bjørn. Camping pladsen var raseret. Deres telte var flænset og alt var smadret. Deres søn havde dog overlevet angrebet, men var ikke til meget hjælp, da han efterfølgende var blevet lettere vanvittig. Han talte om en høj, menneskelignende skabning, med grå hud og lange kløer.

Normale mennesker ville være hoppet med på den, men deres familie vidste bedre. Så hun var taget til den lille by, havde snakket med drengen og konstateret at han ikke var vanvittig men faktisk ret nuttet. Så havde hun undersøgt camping pladsen. Havde sporet Wendigoen ind i skoven og til dens hule. Hun havde været bevæbnet, med en lighter og en dåse hårspray. Hvis man tændte lighteren og holdt den op foran hårsprayen, imens man sprayede. Ville det fungere som en fin flammekaster. Hun havde hurtigt fundet bæstet. Der blev en mindre kamp. Den var en god modstander, men hun var bedre. Hun satte dens slimede bagdel i flammer og inden hun vidste af det var hun på vej hjem igen.

Hun havde tænkt meget over hvad hun ville sige til sin familie, og hvad de ville sige til hende.  Der var gået en uge, siden hun var taget afsted. Hun havde vidst længe at, “afgangsprøven” som hendes far typisk kaldte det, snart ville være over hende. Hun havde været nervøs men ikke bange som sådan.  Det var tit blevet nævnt for hende at hun var en af de bedste jægere der havde været i hendes alder. Hun havde også fra tid til anden overhørt samtaler mellem hendes søskende og deres far, om hvad hun mon ville ende ud med at blive.

Hendes bror Allion var altid bekymret for hende, han havde for vane at være overbeskyttende. Næsten helt ulideligt og klamrende, kunne det blive når de var på jagt sammen. Han ville ikke lade hende komme i farezonen, holdt hende indespæret på motelværelset med bunker af bøger hun kunne Researche i. Han var mellembarnet på 20 år. Han var ikke en synderlig god jæger, så han kunne bruge den ekstra hjælp Passion kunne give når de jagede, men det nægtede han hende altid. 

Hendes søster Kelly derimod, var lidt af en vildbasse. Elskede drenge og farlige situationer. Hun var den ældste på 23 år og var efterhånden en erfaren jæger, men hun tog ikke altid tingende seriøst. Når de var på jagt, ville hun hellere tilbringe tiden på diskoteker eller på shopping og hun endte næsten altid op med at været stang stiv, på en af de lokale barer.

Deres far Benedict, jagede næsten aldrig med dem længere. Han var gledet længere og længere væk fra dem, siden deres mor var forsvundet. Han havde oplært dem, sine børn i at jage fra de var fyldt 12, altid advaret dem om at fortælle moren Thalia, om hvad de brugte deres mange "kvalitets timer" på. 

Deres mor havde opdaget lagerummet hvor de have opbevaret alle deres våben: geværer, pistoler, buer o.m.m. Hun var blevet helt hyldet ud af den. Havde forlangt at Benedict ville forklarer det hele. Da han beroligende havde forsøgt at forklarer hende hvordan det hele hang sammen. Alt hvad vi lavede. Hvorfor børnene og faren var væk i længere perioder, for at rede mennesker der var belejret af ånder, dæmoner eller skrækindjagende væsner, man ikke ville være i stand til at beskrive. Hun havde kigget på børnene, bønfaldt dem til at se sandheden i øjnende, deres far var gal. Men det havde bare kigget i gulvet. prøvet at overbevise hende om at det deres far sagde var sandt. at han ikke var gal, de havde alle set disse væsner, alle kæmpet mod dem, alle vundet over dem. Moren var sunket hjælpeløst sammen i sin stol, ladet skulderne falde modløst. Efter nogle dage, der forløb i ren tavshed fra morens side. Vågnede deres far op til en tom seng. morens kuffert var væk, samt hendes tøj og de fleste af hendes ting. Familien havde taget det tungt og i lang tid havde ingen nævnt hændelse eller moren.

Livet var gået videre, fuldt med monstre og våben. Kelly, Allion og Passion var stoppet med at gå i skole, for at koncentrere sig om at jage.

Deres far var aldrig den samme efter den morgen. Han begyndte at leve mere og mere på farten. motel efter motel. Den ene jagt mere farlig end den anden Og på mange måder havde han overladt sine børn til dem selv.

Der var efterhånden gået 5 år, siden moren havde forladt dem. De havde aldrig hørt fra hende igen. Nu stod Passion foran indgangen til den velkendte opgang, der husede familiens lille lejlighed.

Det var det sted Passion elskede mest af alle. Hun havde efterhånden været vidt omkring, hver jagt indebar en ny destination. En ny spændende udsigt med forskellige mennesker og miljøer, men hjemme var bedst.

Det var en gammel murstensformet bygning, med symmetriske, kedelige, firkantede vinduer. Der var tre etager, inddelt i lejligheder. Det var et dystert sted i det dynkle morgenlys. Grasplænen var visnet væk som den altid gjorde når det blev efterår og det gamle træ stakit, var begyndt at rådne og falde sammen enkelte steder.

Det var ikke det smukkeste hun havde set. Men det var hjem.

Hun tog en dyb indånding og pustede tungt ud igen.

“hjem kære hjem.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...