The Growlin's

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 5 aug. 2014
  • Status: Igang
Passion's far har oplært hende og hendes Søskende i at dræbe monstre og uhyrlige skabninger siden de var små. Deres mor har forladt dem, så nu er det op til deres far Benedict at passe dem, men han vil hellere jage monstre, end opdrage sine børn som normale mennesker. Passion er den yngste af tre. Hun er lige fyldt 17 år og har været på sin første jagt alene. Hun er forudset til at blive en af de bedste jægere i hendes alder. Men er det nu også en god ting? Allion er midterbarnet på 20 år. Han er en nørd, ikke en jæger. Han vil have et normalt liv og har ikke lyst til at kæmpe mod uhyrer, resten af livet. Er det her liv, virkelig hans eneste mulighed? Kelly er den ældste, hun er 23 år og rebel. Hun elsker at jage monstre, gå på bar og slås. Hun er blevet opdraget til at være en leder, men er hun virkelig den rette til jobbet? Benedict er på en jagt, men da han er væk bliver hans børn angrebet i deres hjem og drevet på flugt.

5Likes
12Kommentarer
923Visninger
AA

2. Allion -- II

Allion sad på sofaen med en avis imellem hænderne. Den fik ham til at føle sig så voksen og moden.

Han havde set det i en film engang. Dengang deres mor havde været ved dem, havde han set masser af film.

Han havde især elsket de gamle sort/hvid film, hvor manden i hjemmet havde været en klog, stærk og venlig person. Med en pibe i munden og avis i hånden. han havde siddet i den store lænestol. Godt tilpas efter en god omgang aftensmad, som hans søde og smukke kone havde tilberedt til ham og ind ville børnene komme. Grinende, smilende og velopdragne børn. Så fyldt med livsglæde. De havde sat sig på deres fars skød og bedt om en historie.

Det hele virkede så fjernt og perfekt. Det var den ideelle familie idyl, noget han forlængst havde opgivet nogensinde at få.

De almindelige mennesker med sådanne liv, havde ingen anelse om hvordan den virkelige verden foregik. De levede i harmoni og gode minder, uvidende om væsnerne der gemte sig i skyggerne.

Kun få havde oplevet rædslerne fra underverdenen og overlevet. Dem der overlevede, blev aldrig de samme igen. 

Nogle blev jægere, valgte at leve et liv i konstant fare og altid på farten. Uden familie og venner. Uden andet kærlighed en dem de kunne slæbe med sig hjem fra forskellige drukhuse. Kæmpede for at udrydde de djævelske uhyre, så de normale mennesker kunne leve i fred og ro.   

Andre ville blive vanvittige. Blive placeret på en galeanstalt. Sat i spændetrøje for resten af deres liv, forevigt rablende om spøgelser, ånder og andre uhyrligheder og blive fodret den ene lammende medicin efter den anden. Med ingen mulighed for forståelse blandt menneskerne omkring dem. 

Idag ville Passion komme hjem. Han havde ringet til hende et par gange i den sidste uge. Han ville være sikker, på at alt var okay. Han havde endda tilbudt at komme og hjælpe, hvis det blev nødvendigt. Hun havde som altid takket pænt nej og lagt på relativt hurtigt efter. Han var nervøs, for hvordan hun ville håndtere situationen. Hun var en god jæger, men kunne godt blive for barsk og ukontrollerbar. Det var derfor han for det meste lod hende blive på værelset når de var ude at jage.  

Døren gik op og Passion trådte ind i gangen. hun lod sin store skuldertaske -der var fyldt med våben- falde til jorden. Hun tog sin rygsæk af skulderen og hang sin militær jakke på knagen.

Allion kiggede sig over skulderen, hen over sofaen og hen på sin lillesøster. Hun så udmattet ud, hvilket ikke var unaturligt efter en jagt. Specielt fordi hun havde været afsted alene. Hun havde jagtet en Wendigo, hvilket var en stor mundfuld for en pige der lige var fuldt 17 år.

Hun gik med tunge skridt over til sofaen og slængede sig ved siden af ham. Hun landede med et let bump, så rettede hun sig op, så de var på øjenhøjde. “hvordan gik det?” stemningen i den lille stue var ret anspændt.  

Passion brød ud i latter og nervøsiteten lettede langsomt fra Allions skulder, i takt med hendes latter. “ hvad?” Han så uforstående på sin lillesøster. "Hvad? hvad er det?" Hun kiggede på ham, med tårer i øjnene og et stort grin på sine læber “ vi har ikke set hinanden i en uge og det første du spørg om er, hvordan det gik med at grille den Wendigo.” De grinede begge og det gik hurtigt op for Allion, hvor dumt det måtte have lydt, i hendes øre. “øhm… hvis du absolut vil vide det. Så gik det godt. Den var svært at finde den lede satan og den var så fandens hurtige. Men ja, jeg fandt den og fik tændt op under den.” Han grinede “Hvad brugte du?” Hun gav et lille ryk med sine øjenbrun, åbenlyst stolt over det hun skulle til at sige. “min lighter og en dåse hårspray. Nok til at grille svinet helt tilbage til helvedet, eller hvor de nu end kommer fra. Og kom så med det kram din tumpe.” Allion smilede kækt og gav sin søster et stort hjertevarmt knus.

Allion havde altid elsket sin familie. Specielt sin mor, og efter at hun var taget afsted, var Passion det nærmeste han havde, der mindede om hende. Både han og Kelly havde ikke arvet meget fra deres mor. De havde deres udseende fra deres far: Lyst hår og grønne øjne.

Kelly havde arvet næsten alt fra deres far -uden at se mandig ud selvfølgelig-. Hun havde arvet deres fars lidt… ustabile temperament og hans massive styrke. Hun havde også fået hans små læber, hans blonde krøller og hans store og grønne øjne. Det eneste hun havde fået fra deres mor var hendes næse, der var lille som en ært.

Allion havde arvet deres fars udseende. Mange havde tit nævnt det for ham, hvor meget de lignede hinanden. Han var ikke vild med tanken, men med hans blonde krøllede hår og grønne øjne, var der nok noget om snakken. Det eneste han havde arvet fra deres mor, var hendes rolige sind - og hendes højde-. Hvilket han elskede, at drille sine søskende med.

Passion, hun var anderledes. Hun havde arvet noget af deres mors udseende og noget af deres fars. hun havde sort hår og markeret kæbe fra deres mor og grønne store øjne fra deres far. Hun havde en kort lunte fra deres far, men et god hjerte fra deres mor.

hun var begyndt at bande meget på det sidste, ligesom Kelly og Benedict. Allion havde aldrig rigtig brudt sig om at snakke på den måde. Den var ubehaglig og uhøflig, men han havde indfundet sig med det. 

“Hvor er far? Og Kelly?” Spurgte Passion. Han kiggede på hende som om hun burde kende svaret og da hun så hans ansigts udtryk, gik det hurtigt op for hende. 

“Dagen efter du tog afsted ringede Pauly Greath. Der var en dæmon på frit løb og han havde brug for fars hjælp. Og Kelly…”

Han sukkede dybt.

”Du får et gæt.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...