skjult

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Sabina er den populære pige, der bor med sin berømte mor i Hollywood og får alt hun peger på. Jennifer er den ambitioneret, populære pige, der kommer fra en vellidt familie, der elsker hende. Celina er en outsider, der har boet hos så mange plejefamilier, at hun ikke engang kan huske, hvad den første plejefamilie, hun var hos, hed. Sabina, Jennifer og Celina er søskende. Trillinger endda. De kender bare ikke til hinandens eksistens. Endnu. Men efter de kommer til Dark familien, ændre både dem selv og verdenen omkring dem.

5Likes
2Kommentarer
456Visninger
AA

17. Sabina

Kapitel 17

Sabina

Hun gik gennem husets mange gange uden rigtig at vide hvad hun skulle. Der var sket så meget i hendes liv, til hun ærlig talt, kunne finde hoved og hale på noget som helst. Der fandtes en hel verden ud over den hun kendte til og hun var en del af den og det var hendes søstre. Og så om det ikke skulle være nok, så havde hun en levende far.

Hun havde aldrig nogen sinde troet at hun skulle møde nogen fra sin rigtige familie og nu stod hun med to søstre og en far. 

Hun gik langsomt ned af trappen og lige da hun nåede det sidste trin, ringede det på døren og Mathilde stod sekunder efter. Det måtte man jo bare vænne sig til.

Mathilde blev næsten overfaldet af døren, for vedkommende der kom ind, ventede ikke på at nogen åbnede døren, men gik i stedet for bare ind. James, hendes rigtige far, kom ind med en kvinde bag sig. Sabina ville vædde hele sin opsparing på at kvinde kvalificerede sig gruppen: Hjælpeløse kællinger, der var født med en guldske i munden.

Bag dem kom en fyr omkring de nitten år. Han lignede James meget, han havde de samme gyldne øjne, som fik ham til at se lidt rovdyrsagtigt ud, men hans hår var var næsten hvidt, men med liv i.

Uden at spørge om hun havde noget i mod det, krammede James hende. Hun gjorde ingenting, stod bare som en lam person. Hun kendte ham ikke og havde ikke planer om det. Derefter introducerede han hende for, Ash, som så var hendes bror og Cornelia, hendes stedmor eller bonusmor, som Cornelia insisterede på at blive kaldt. Stedmor lød åbenbart som om hun var en gammel sæk. Lur mig, tænkte hun, mens hun hilste neutralt på dem,  hun er ikke meget ældre end de tredvie. Og om ikke hun havde ret. 33 var Cornelia og Ash 19. 

Niall dukkede op, skulede til Ash, som skulede tilbage og hjalp så sin søster med at bære kufferter op. Ash forsvandt ud i køkkenet, hvor han snakkede med Eric. James og hans kone gik ind i stuen og talte lavmeldt sammen. 

Hun kunne ikke lade være med at tænke på hvad Celina, mon ville tænke om det, for det var helt sikkert, at de ville bo der i et stykke tid, hvis man dømte ud fra kufferterne og hvor mange kufferter der var. Lige som hun havde tænkt det til ende, lød, der et rabalder inde fra stuen og mange skændselord. 

Alle farede ind i stuen til at se Celina stå med let blodige hænderne knyttede og James som holdt sig til næsen. 

"Hvilken part af Lad os være i fred var det du ikke forstod?"

Celina snerrede og gjorde sig klar til at slå igen. Hun gik af instikt hen mod hendes søster for at berolige hende, hvilket var hvad hendes anden søster også gjorde, men de nåede ikke langt før de blev trukket et godt stykke væk.  Ash holdt fast i hende og Eric i hendes søster. Will holdt fast i en meget irriteret Mathilde og det samme gjorde Niall, det var bare Cornelia, som virkede til at være mere irriteret over ikke at måtte gøre hvad hun ville end at hendes mand kunne blive slået til plukfisk om et øjeblik. Selvom hun havde lyst til at bede Niall om at lade Cornelia komme løst, så sækken kun få sig en på sinkadusen af Celina, modstod hun og så på hendes søster, der stadig stod i angrebs position. 

Lige da søsterne skulle til at gå til angreb, lød der et brag og Celina blev overmandet af en meget lækker fyr. Celina virkede knap så glad, som hun selv ville have været hvis hun var i Celinas situation. Hun virkede mildest talt rasende, men det virkede ikke til at fyren bemærkede det eller så ignorede han det bare, for at hev hende over sin skulder og gik ud af rummet. Selvom hun ikke kunne se søsteren, kunne man høre hendes raseri udbrud stadig væk.

Det var først da lyden af en dør der blev lukket, at hun og de tre andre fik lov til at gå frit rundt. Hun havde enlig tænkt sig at tjekke hendes søster, men Jennifer blev ledt væk af Eric inden hun kunne nå det. Ash snakkede meget lavt med James og Cornelia . Mathilde gik ud sammen med hendes to brødre, sikkert for at fortsætte med arbejdet fra før og så var hun alene tilbage.

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle, så hun gik udenfor og indsnusede den friske luft. Selvom hun normalt ikke var et friluftsmenneske gik hun hen mod skoven og takkede sig selv for ikke at have taget alt for høje højhælede på. 

Skoven virkede næsten magisk - forhåbentlig var den ikke, men hvad vidste hun? Hun havde jo ikke vidst at Shadow verdenen eksisterede. Bladende sussede let i vinden og mindede hende om dengang hun var sammen med hendes forældre på telttur. 

Hun stoppede først med at gå da hun nærmede sig en mindre kirke. Det lignede noget fra middelalderen - den eneste grund hun vidste det var på grund af en opgave hun havde lavet i religion. Selvom kirker ikke interesserede hende synderligt, gik hun alligevel derind. 

Kirken var smuk. Hun havde haft ret - det var noget fra middelalderen. Det stod der ihvertfald på et guldbelagt skilt lige så snart man kom ind. Lavet til minde om Abigail, stod der. 

Hun lod det ligge og gik videre ind gennem den meget smukke kirke. Bænkene var lavet af træ og skåret ud så det lignede roseplanter der voksede op og filterede sammen. Indimellem var der skåret roser ud og træet lugtede som rosengrene. Kirken var lavet i sten og buede i loftet. Alteret var skåret ud lidt ligesom bænkene og liggende på den lå der en dug hvor var broderet af en rose.

Det var dog ikke det der fangede hendes opmærksomhed. En kalk stod oven på alteret og prægede hele rummet med sit guld udseende. Uden at have opdaget det var hun gået hen til alteret og lagt sine hænder rundt om det kølige metal. Hun virkede brandvarm i forhold til guldet. Men det blev lettet af den kølige drik der gled sig ned forbi ganen og ned gennem hendes hals. Eftersmagen var det samme som drikken - en herlig sød smag af bær på en varm sommerdag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...