skjult

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Sabina er den populære pige, der bor med sin berømte mor i Hollywood og får alt hun peger på. Jennifer er den ambitioneret, populære pige, der kommer fra en vellidt familie, der elsker hende. Celina er en outsider, der har boet hos så mange plejefamilier, at hun ikke engang kan huske, hvad den første plejefamilie, hun var hos, hed. Sabina, Jennifer og Celina er søskende. Trillinger endda. De kender bare ikke til hinandens eksistens. Endnu. Men efter de kommer til Dark familien, ændre både dem selv og verdenen omkring dem.

5Likes
2Kommentarer
462Visninger
AA

13. Sabina

Kapitel 13

Sabina

Hun gik ind til sig selv og begyndte at skrive ned i sin dagbog, som hendes forældre åbenbart havde pakket ned til hende. En sød tanke af dem, men de blev ikke tilgivet af det.

Hun var i gang med at skrive ned i sin dagbog om hvordan Jennifer var, da der dukkede en rød plet op på siden. En til og en til, til hele bogen var rød. Det dryppede fra den og det mindede hende om drømmen.

Det var blod, ikke normale røde pletter.

Hun skreg og smed bogen fra sig. Den begyndte at forme sig, til noget andet end en bog. Større og uhyggeligt. Det fik hende til at skrige af sine fulde lungers kraft. Jennifer kom løbende ind med Will og Niall bag sig.

"Hvad i al verden?" Niall stirrede på det der tidligere havde været en bog, men nu var noget der var lignede en person dækket i blod.

Will stoppede ikke engang op, men gik bare hen og skulle til at tage personen, da personen forsvandt. Dog ikke uden at efterlade blod over hele værelset.

"Stop med at skrige." Will  var dækket i blod lige som de andre, men  hans øjne lyste op.

"Niall, du tager over her fra." Så gik Will og blod løb ned af ham og farvede det hvide gulvtæppe i gangen.

"Ja, de damer. Jeg vil gå i bad  nu og jeg vil råde jer til at gøre det samme." Så gik han også. Hun kiggede efter sin dagbog, men den var ingen sted at se.

"Hvornår tager vi af sted?"  

"Så snart Celina er tilbage fra shopping. Den pige har virkelig brug for en stil og det er vores to job, når vi kommer væk herfra at sørge for det."

"Hvor skal vi overhoved bo?"

"Jeg har et kreditkort. Hvis hæver så snart vi er væk, så har vi penge til at købe os ind et sted."

"Tror du virkelig vi ikke bliver efterlyst?" Mathilde virkede som den beskyttende type, uanset om man var hendes ansvar eller ej.

"Nej, men har du nogen sinde været på et motel? Nej, for så ville du vide, at de er så dårlige at de ikke har tænkt sig at sladre om os, fordi det ville mene at politiet ville komme derhen og finde ud af faciliteterne." Hvor vidste Sabina det fra?

"Hvis de er så dårlige, hvorfor overhoved være der?"

"Det har du måske ret i, men jeg ved ikke med dig, men jeg er altså ikke den store form for naturelsker."  Hun tænkte tilbage på deres skoleudflugt i ottende. Den ene af lærerne var endt på bagen i åen og havde sydet af vrede resten af dagen fordi hun hårdt nakket påstod at Sabina havde skubbet hende der ned. Det sjove vare bare at hun selv bare for et kvarter siden havde været skubbet ned i åen tre gange.

"Men nok om det. Vi finpudser vores plan, når Celina kommer. Hun virker til at være af den slags der ved hvordan man flygter fra ubehagelige situationer."

 

"Lad mig lige få det på det rene: I vil flygte."

Hun sad sammen med Celina og Jennifer på Celinas værelse.

"Ja, det er jo det vi lige har sagt." Hårfarven til Celina passede vist meget godt.

"Okay, så vil jeg lige spørge jer om noget: Kan i huske noget fra i går aftes?"

Hun kiggede hen på Jennifer, som heller ikke forstod hvad det spørgsmål havde med deres flygtning at gøre.

Til sidst rystede hun på hoved.

"I kan måske ikke huske det, men jeg kan. I skal blive her og få hjælp." Hvad var det som Celina kunne huske som hun og Jennifer ikke kunne. Det virkede til at skræmme Celina og hun virkede ikke til at være typen der var nem at skræmme.

"Hvad er det du ikke fortæller os?" Nu var det hendes og Jennifers tur til at lege tyve spørgsmål til professoren.

 "Det vil I sikkert finde ud af."

Hun havde virkielig den form for gæt og grimasser, hvor grimasser slet ikke hørte med og gæt, var så svært at man endte med ikke at finde ud af det. Så gik Celina hen mod døren, men Sabina stillede sig foran den.

"Hvad er det du ikke fortæller os?" gentog hun og så indtrængende på Celina.

"Har i virkelig lyst til at vide det?" spurgte Celina og kiggede frem og tilbage på Sabina og Jennifer.

"Ellers ville vi jo nok ikke spørge, vel smartass." Hvordan havde Celina overlevet, når hun var så dum?

"Har i set twighlight?"

"Skønt, du gider ikke at fortælle os det. Ved du hvad? Bliv her. Mig og Sabina flygter."

Jennifer rejste sig og bad Sabina flytte sig. Lige da Jennifer tog Celina fast i Jennifers arm og gad ikke give slip.

"Flygt og I vil få jer en grufuld overraskelse, hvor I vil huske alt som I ikke kunne fra i går aftes. Med enhver detalje. Med enhver blodig detalje." Så åbnede Celina døren og gik selv ud fulgt af Jennifer som lukkede døren.

"Blodig.. Åh nej" stønnede hun og gled ned af døren. Twighlight, blodig og drømmen. Det kunne kun betyde en ting. Vampyrer. Men var hun så en vampyr? Nej, det var for sygt. Der fandtes ikke vampyrer. Men hvad så med hendes dagbog? Det var heller ikke normalt for at sige det mildest talt.

Hun  åbnede døren og skyndte sig ind til Celina.

"Okay, nu er det forklarings tid, søs."

Celina rakte hende en bog. Havde Celina tænkt sig at forklare det eller ej?

"Læs i den."

 

"Hvorfor?" spurgte Jennifer.

"Fordi." Hun sad på Jennifers værelse og havde lige fortalt Jennifer at de ikke skulle flygte

"Det er ikke noget svar."

"Så flygt du selv. Jeg bliver her."

"Har Celina manipuleret med dig? For en time siden var du den der var fremme med alle planer og nu er du så stædig som et æsel. Hvorfor?"

"Vi bliver. Enden på den her diskussion." Hvor lød hun dog som Sara.

"Men."

"Basta."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...