skjult

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Sabina er den populære pige, der bor med sin berømte mor i Hollywood og får alt hun peger på. Jennifer er den ambitioneret, populære pige, der kommer fra en vellidt familie, der elsker hende. Celina er en outsider, der har boet hos så mange plejefamilier, at hun ikke engang kan huske, hvad den første plejefamilie, hun var hos, hed. Sabina, Jennifer og Celina er søskende. Trillinger endda. De kender bare ikke til hinandens eksistens. Endnu. Men efter de kommer til Dark familien, ændre både dem selv og verdenen omkring dem.

5Likes
2Kommentarer
468Visninger
AA

1. Sabina

Kapitel 1

Sabina

Sabina gik rundt mellem gæsterne, som alle var der for at hylde hendes mor, for den nye film -  som hendes mor Sara var med i. Den var lige udkommet og allerede var blevet nomineret til flere Oskars.

Sabina tænkte tilbage på dagene op til festen. Det havde været det rene helvede. Folk valfartede frem og tilbage mellem indkørslen og huset. Der var købt så meget ind at man skulle tro det var løgn. Tretten fladskærme var blevet købt og installeret bare af den grund af folk skulle se Saras nye film, når de gik rundt i huset og svinede. Det var jo det rene spild. De kom jo ikke til at bruge dem en gang til, for næste gang hendes mor var med i en film og den udkom, var der allerede kommet nyere og smartere fladskærme.

Sko og tøj. Se det var noget penge kunne være brugt på, tænkte Sabina, imens hun masede sig i gennem mængden for at komme hen til sin  mor, der stod og snakkede med en eller anden producer. Sikkert en til sang hendes mor skulle have indspillet. Hendes mobil sagde den velkendte lyd, som betød at hun havde fået en ny besked.

 Det var fra sin mor. Der stod kort fattet. Har nogen du skal møde. Sikkert en eller anden kendt, som hendes mor datede lige for tiden.

"Mor, så er jeg her " sagde Sabina og smilede. "Ikke nu, skat." Sådan var det altid. Hendes mor skrev altid, at hun skulle komme, men når hun så var der, havde Sara ikke tid og det endte med at Sabina skulle vente indtil at festen var slut, hvilket for det meste sket hen af morgenen.

Derfor havde Sabina inviteret sin  far Louis og hans kone  Amanda og Sabinas to små halvsøstre. Frida var syv og Abbey var  fire. Sabina selv var 17 år gammel og gik på en privat high school. Det var selvfølgelig ikke bare en normal privat high school. Næ nej, det var en for specielt talente unge.

Enlig, ville hun helst bo hos sin far og Amanda, men det var hendes mor, der havde fået forældremyndigheden, da hendes forældre blev skilt. Hun var otte, da hendes forældre var skilt. Rettelse: adoptiv forældre. Hun var blevet bortadopteret, da hun var kun fire dage gammel og så blev hun adopteret af familie Hathaway. Hendes forældre havde aldrig skjult det for hende og hun kunne godt se det selv. Hun lignede ingen af sine forældre. Hendes forældre var brunhårede og hun selv blond. Hun havde isblå øjne og hendes mor havde brune og hendes far hasselfarvede.

Hun var glad på sin fars vegne, da hendes forældre blev skilt. Han havde allerede fundet sig Amanda og de var klar til at tage Sabina til sig. Hendes mor blev sur, da hun hørte det. Hun sagde lige frem at den kælling til Amanda ikke kunne få både hendes mand og hendes datter. Sabina selv havde ikke noget i mod det. Amanda var glad for hende og var der for hende, hvor at hendes mor altid havde i gang i en eller anden ting, der kunne få hende selv mere berømt og aldrig lagde mærke til hende. Sabina selv var også meget glad for Amanda og snart fandt hun også at hun skulle være storesøster.

Det var dengang, men Amanda og hendes far var altid klar til at have hende over på besøg. De havde endda indrettet et værelse til hende, hjemme hos dem selv.  Hun var der for det meste kun i weekenderne. Til gengæld var hun altid alene hjemme.

En ting var der i det mindste kommet ud af at hendes mor var så meget væk. Al den tid alene havde nemlig gjort at hun var meget selvstændig. Hendes far sagde at hendes biologiske forældre sikkert havde været hulens selvstændige. Han sagde også at de må have været gode til at overtale andre, for den overtalelses evne hun havde kunne umuligt være opstået ud af ingen ting. Hun grinede altid af det, når han sagde det.

Det var noget som hendes far elskede ved hende, eller det sagde han i hvert fald. Han elskede hendes latter fordi den mindede om en engels.

Udseendemæssigt var hun det, som de fleste kaldte gudinde smuk. Hun var tynd, uden at se anorektisk ud. Hun havde den perfekte timeglas form. En tynd talje og perfekte hofter og en fin barm. En røv, som alle fyre kiggede på og så nogle faste ben. Intet at klage over der! Så var der hendes ansigt. Hun havde et perfekt velformet ansigt og de isblå øjne matchede  så godt med det blonde hår.

Hun var det alle ville kalde et typisk enebarn. Hun fik alt hvad hun pegede på og var fandens god til at overtale alle. Desuden var hun rig.

Hvis man så kombinerede hendes gode udseende sammen med rigdom, så fik man popularitet og masser af falske venner. Dette gjorde det sværere for hende at åbne op for andre, når nu hun også var adopteret.

Hun skyndte sig over til sin far og hans familie. Frida og Abbey løb hen til hende og klæbede sig op af hende. Hun fik med nød og næppe bevæget sig over til sin far og Amanda.

"Se dig dog" sagde Amanda og lavede en gestus med hånden. "Så smuk du er." Hun gav Amanda en krammer. Amanda havde valgt den isblå kjole til  og så havde hun selv valgt de sølv ballerinaer.

Det var noget som hun kunne lide ved Amanda. Hun var en kvinde, som gik op i hvad hun havde på, men hun var også en god mor. Amanda var alt hvad Sabina ønskede sin mor var. Amanda var 35 og hendes mor og far 42.

Sabina besluttede sig for at lege med sin halv søskende. De legede tag fat og hun var rigtig glad for hun havde taget ballerinaer på i stedet for de pumps hendes veninde Kathy syntes hun skulle have på. Amanda stod og kiggede på fordi der var ingen mennesker hun kunne lide, ved festen.

Midt i legen begyndte hendes syn at blive sløret og hun faldt om. Hun kunne føle nogen tage hende op i sit skød. "Sabina" sagde en stemme. Var det hendes mor? "Sabina" sagde stemmen igen. Det var Amanda og ikke hendes mor. Selvfølgelig ikke hendes mor. Det ville ikke ligne hendes mor, tænkte Sabina og så blev det helt mørk

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...