skjult

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Sabina er den populære pige, der bor med sin berømte mor i Hollywood og får alt hun peger på. Jennifer er den ambitioneret, populære pige, der kommer fra en vellidt familie, der elsker hende. Celina er en outsider, der har boet hos så mange plejefamilier, at hun ikke engang kan huske, hvad den første plejefamilie, hun var hos, hed. Sabina, Jennifer og Celina er søskende. Trillinger endda. De kender bare ikke til hinandens eksistens. Endnu. Men efter de kommer til Dark familien, ændre både dem selv og verdenen omkring dem.

5Likes
2Kommentarer
462Visninger
AA

12. Jennifer

Kapitel 12

Jennifer

Jennifer vågnede op helt fortumlet og kunne ikke huske noget fra aften før. Sådan noget havde hun aldrig prøvet før, ikke engang hvis hun havde været fuld.  Godt nok havde hun aldrig været mere fuld end hun kunne gå. En regel hun havde indført, da hun for første gang havde været alene hjemme, og havde set sin bror Leo komme så fuld hjem, at taxicheuføren måtte bære ham hen til døren. Det var så også en af de første gange hendes bror havde været ude og feste.

Hun tjekkede sin mobil og så at hun havde misset et opkald fra hendes bror Alex. Så derfor havde han skrevet en besked til hende, hvor han håbede hun havde det godt og at han savnede hende. Vidste ikke at hendes forældre havde sendt hende hen på en galeanstalt, hvor de gav hende vin, der fik hende til at gå ud som et lys? Sikkert ikke. Hendes forældre havde altid været af den type som troede det bedste om folk. Måske ikke så meget hendes far, når nu han var advokat.

 Kunne hun måske få Alex, til at overtale hendes forældre til at få hende hjem? Sikkert ikke. Hvorfor havde alle hendes spørgsmål til sig selv, siden hun kom her til øen, endt med sikkert ikke? Siden hun var ankommet her havde hun undret sig over hvorfor hun var blevet sendt her til. Havde hun gjort noget? Havde hun fornærmet dem? Hvad havde gjort det, at hendes forældre bare sendte hende væk? Hun måtte have gjort noget, ellers ville hendes mor ikke have sendt hende væk. Bare tanken om at hende mor var vred på hende, gav hende lyst til at løbe. Et råd hun ville give videre til sin datter. Man skulle lave motion når man var ked af det.

Det var sådan hun havde startet til atletik. Hendes forældre synes hun var meget ked af det - hvilket hun også var - så de sørgede for hun startede til atletik for at muntre hende op.  Man udgav nemlig nogle stoffer når man motionerede, som gjorde en glad.

Hun kunne bare ikke komme væk. Næh nej, hun var fanget på den her skide ø. Som hendes forældre havde anbragt hende på. Når hun tænkte over det, så ville hun ikke tilbage til sine forældre. De havde sendt hende væk og når de gjorde det, så skulle de heller ikke have den herlighed at have hende tilbage. Sådan var det og det sådan blev det.

Det bankede på døren og en kopi af hende selv lukkede døren. Det var Sabina, der kom. Tøjet var meget mere finere end Celinas og så også dyrere ud.

"Gik du ud som et lys i går aftes?" Hvordan vidste Sabina det?

"Ja" sagde hun lidt efter, som om hun lige skulle tænke over svaret. Ikke at hun skulle det.

Sabina satte sig på sengen og håret gik til hofterne.

"Det gjorde jeg også" hviskede Sabina skræmt. Som hende selv.

"Det var godt I to kunne finde ud af at snakke sammen."

Både hende selv og Sabina farede sammen, ved lyden af Mathildes stemme. Lidt efter dukkede Mathilde til syne i døren og smilede.

"Jeg tager Celina med ud og shopper. Som i har lagt mærke til har hun en meget dårlig stil."

"Det hørte jeg godt!" Igen farede hun selv og Sabina sammen ved lyden af deres tredje søster.

Hendes hørelse var blevet markant bedre siden i går, men det kunne jo ikke passe. En hørelse var færdig udviklet når man blev født. Man havde endda tre måneders hørefærdighed. Den kunne godt ændre sig, men det var kun til det værre. Ikke det bedre.

Det virkede til at Sabina havde noget af det samme i tankerne. Mathilde lukkede døren og efterlod den til dem selv.

"Nå."

"Det her er meget akavet." Så begyndte de at grine. Så meget at hun fik ondt i maven.

"Når, søs, hvad siger du til vi lægger en strategi, så vi kan komme væk fra den her ø?" Søs. Hun havde en søster. Nej, rent faktisk to. Sabina endte nok med at være den hun holdt mest af. Celina virkede til at være mere en type Tom cat, end en der snakkede tøj.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...