skjult

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Sabina er den populære pige, der bor med sin berømte mor i Hollywood og får alt hun peger på. Jennifer er den ambitioneret, populære pige, der kommer fra en vellidt familie, der elsker hende. Celina er en outsider, der har boet hos så mange plejefamilier, at hun ikke engang kan huske, hvad den første plejefamilie, hun var hos, hed. Sabina, Jennifer og Celina er søskende. Trillinger endda. De kender bare ikke til hinandens eksistens. Endnu. Men efter de kommer til Dark familien, ændre både dem selv og verdenen omkring dem.

5Likes
2Kommentarer
468Visninger
AA

8. Jennifer

Kapitel 8

Jennifer

Hun lå stadig på hospitalet, men hun havde i det mindste fået lov til at tage hjem og hente nogle af sine ting. Hun havde prøvet på at sige til hendes mor, at hun havde det fint. Men uanset hvor meget hun sagde det, gav hendes mor sig ikke. Hendes mor havde holdet på, at hun skulle blive liggende på hospitalet og sådan blev det.

Lulu havde kommet forbi, men hendes mor havde sendt Lulu væk. Hendes mor i en nøddeskal. Det havde været hyggeligt, men hun havde allermest lyst til at komme ud af hospitalet. Hun havde altid forbundet hospitaler med sprit og blod, og rigtig nok, hospitalet lugtede af sprit og blod. Hun havde altid haft en virkelig god lugtesans.  Specielt når det handlede om blod. Hun kunne lugte det på afstand og det duftede altid anderledes fra person til person. Hendes mor havde altid synes det var spænende. Hun selv synes det var underligt og det gav hendes brødre hende ret i.

Leo var taget af sted igen, så snart det blev mørkt. For han skulle indtage byen. Det var hvad han havde sagt og han vidst hvordan man skulle indtage byen. Det kunne hun selv bevidne. Hun havde engang været ud i byen med ham og det gik vildt for sig.

Det havde været en af hendes første fester, så hendes mor havde flippet ud, da hun fandt ud af Leo havde taget Jennifer med ud og festet.

Alex til gengæld havde som den søde bror han altid var, blevet. Han havde taget sin bærebar med, så de Jennifers body. Nok ikke den bedste ide, for efter det ville Alex joke om at hun ville ende som Jennifer i filmen. Efter filmen fadt Alex i søvn ved siden af hende og der blev helt stille på hospitalet.

Mærkeligt, tænkte hun og gik ud på gangen. Alle lå og sov. Sådan bare. Ikke noget med at ligge sig til rette. Nogle af dem ville vågne op og have meget ondt. Det var bare ikke det der var mærkeligt og skræmmende. Der gik en fyr midt i gangen. Da personen kom nærmere kunne man se hans træk. Han var smuk. Ikke bare smuk, men virkelig smuk. Hans træk passede sammen og der var noget over ham hun følte sig draget til. En del af hende ville behage ham selvom hun vidste at han ville gøre noget mod hende, som hun ikke ville bryde sig om. Hvordan vidste hun det? Ja det havde hun bare på fornemmelsen. Hendes fornemmelsen havde aldrig snydt hende før. Menneskerne forsvandt bag hende og hun opdagede hun var begyndt at gå.

Fyren tog fat i hende og ved hans berøring var det som om hun vågnede. Hun ville væk fra fyren, men han tog hende over sine skuldre som en sæk kartofler, så snart at hun begyndte at blive besværlig. Hun lagde alt sin styrke i sin armen og bankede den mod fyren. Han tog bedre fat om hende, men gjorde intet. Hvorfor havde hun gået i mod ham? På grund af hendes dumme,  dumme side af hjerne.

Han satte hende i bilen og så hørte hun et gisp. Hun gispede også selv, da hun kom ind i bilen. Ved siden af hende sad en kopi af hende selv, bare i noget andet tøj.  Hun stirrede på pigen og de vendte sig samtidig om. "Hvad fanden skal det her til for, røvhul?" sagde de i munden på hinanden og stirrede på hinanden. "Piger, lad mig introducere jer for hinanden. Jennifer, det her er Sabina Hathaway. Sabina, det her er Jennifer Miller."

Sabina. Hun smagte på det. Det var ret pænt. Selvfølgelig ikke som hendes eget, men pænt. "Godt, hvad med  at du  introducere os for dig selv?" sagde hun og kiggede indgående på fyren. "Jeg hedder Niall."

"Godt så, Niall, vil du have noget i mod at kører os tilbage til vores hjem, eller det for meget at spørge om, når du  har  bortført os?" sagde Sabina. "Niks" var det eneste han sagde. Sabina rakte hånd og greb om et stykke af Nialls hår. Men inden Sabina nåede at gøre mere havde Niall allerede en hånd om hendes arm og holdte fast til hun lovede ikke at gør noget, ellers ville han brække hendes arm. Det samme skulle hun gøre og efter at have set hvor stærk han var, da han bar hende, turde hun ikke at gøre andet. Så bad han dem om at sætte sig til rette og lære hinanden at kende og lade være med at irritere ham mere. De kunne ikke gøre andet end at gøre hvad han bad om.

Hun gad så bare ikke at høre noget om Sabina, uanset hvor meget søskende de var. Det var en omvæltning at vide at man havde en søster, en biologisk søster, specielt når man havde været adoptivbarn hele sit liv. Og hvad værre var så hvis hendes ene søster var levende ville det sige den anden nok også var.

Hun vendte sig mod ruden og så landskaber forsvinde. Snart skulle de med et privat fly og ligesom i bilen var der helt stille. Hun havde lyst til at gøre et eller andet ved sig selv fordi hun havde været så dum. Hun prøvede på at tage kniven og skære i sig selv, men Niall tog kniven fra hende inden hun kunne nå at gøre skade på sig selv. Sabina prøvede på det samme og så besluttede Niall at alle ting der kunne gøre skade på sig selv ikke måtte komme i nærheden af hende selv eller Sabina.

Siden at hun ikke kunne gøre noget ved sig selv fysisk, måtte hun jo gøre det psykisk. Hun forbandede sig selv og sagde til sig selv at hun var uduelig og nogle andre ting. Stadig intet, som kunne få hende til at få skyldfølelsen væk. Hun havde jo selv gået hen til fyren som om hun ville blive kidnappet. Hvad gjorde hendes forældre og brødre  lige nu? Var de i gang med at  lede hele hospitalet i gennem? Undrede alle sig over hvordan alle kunne være faldet i søvn samtidig? Intet af det kunne hun svare på og det irriterede hende, mere end man kunne ane. Gad vide hvad Sabina tænkte.....

Hvad måtte hendes far ikke sige til at hun var forsvundet? Han må ikke tro at det var fordi hun var sur over det med bodyguarden. Hun ville så gerne forklare hvad der var sket. Måske virkede hendes mobil stadig, så kunne hun ringe til sin far.

Jennifer røg tilbage mod sædet og åndede kraftigt. Hun havde lige været inde i Sabinas hoved. Hørte Sabinas tanker. Noget som burde være umuligt. Det var noget som blev forsket i lige for tiden og flere forskere ville give kassen for. Hvorfor var hun så skør? "Vi er her" sagde Niall og ventede på at hun og Sabina spændte op for deres seler og gik ud af flyet. Det var en stor de befandt sig på. Det havde hun set da hun kiggede ud af vinduet. Uden for var man ved at lægge nogle kuffert ind i en bil. "Længere?" spurgte de to piger i munden på hinanden. "Ja" svarede han og åbnede bildøren og lavede en gestus og så satte de sig ind i bilen.

Da de endelig kom til den endelig destinationen, var det et kæmpe hus. Uden for huset stod der en grå sportsvogn. Hun gik ind samtidig med Sabina og de begge måbede. Hun vidste ikke hvordan det var hos Sabina, men hos dem var det luksus. Det her kunne beskrives som paradis. Ud fra Sabinas tøj tyde det også på de var vellidt, men hendes måben var hun heller ikke så vellidt, som dem der boede i huset.

"Niall!" sagde en kvinde oppe på trappen. Kvinden  kom ned og så kiggede hun på hende og Sabina og gav dem en krammer. "Godt I er kommet. Jeres bagage bliver sat på jeres værelse." Hun stirrede på kvinden. De kunne kun få fat på hendes tøj, medmindre de havde snakket med hendes forældre og hvad ville det så betyde? Hun var overhovedet ikke blevet bortført, men hendes forældre havde bedt om det. Hvordan kunne de gøre det? Det var at fratage hende hendes friheds rettigheder og det vidste hendes far. For fanden, da! Det var det han arbejdede med. Hvordan kunne de finde på at sende hende væk?

"Jeg hedder Mathilde. Jeg tror i er trætte efter turen, så hvad med at jeg viser jer jeres værelser" sagde Mathilde og førte dem op af trappen og ind på en gang. Mathilde førte Sabina ind på et værelse, men kom lidt efter igen for at vide hende hvor hun skulle sove. Hun satte sig ned og kigge rundt i værelset imens hun tænkte på hendes familie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...