skjult

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Sabina er den populære pige, der bor med sin berømte mor i Hollywood og får alt hun peger på. Jennifer er den ambitioneret, populære pige, der kommer fra en vellidt familie, der elsker hende. Celina er en outsider, der har boet hos så mange plejefamilier, at hun ikke engang kan huske, hvad den første plejefamilie, hun var hos, hed. Sabina, Jennifer og Celina er søskende. Trillinger endda. De kender bare ikke til hinandens eksistens. Endnu. Men efter de kommer til Dark familien, ændre både dem selv og verdenen omkring dem.

5Likes
2Kommentarer
462Visninger
AA

9. Celina

Kapitel 9

Celina

Celina gik ned af trappen og ledte lidt efter Mathilde. Enlig var det bare en undskyldning for at finde flugtveje. Ikke fordi hun havde planer om at flygte, men man vidste aldrig hvornår det ville blive nyttigt. Sådan var hun altid når hun var i større bygninger. Det var en stor bygning, men ikke så stor. Til gengæld var det dekoreret ned til mindste detalje. Man skulle tro at det ikke var nødvendigt. Lige nu kiggede hun på et billede af Mathilde og  to fyre og en pige. Søskende. Noget som hun selv havde - eller det var hvad de sagde. Men hun kendte dem ikke engang.

Der kom en lyd bag hende og hun vendte sig med det samme. En fyr gjorde det samme. Fyren lignede ene af de to fyre på billede. Han stirrede på hende og gik så sin vej. Hun gik tilbage til sit værelse og skiftede til hendes gamle tøj. En sort læderjakke og sorte bukser. Det bankede på døren og så kom Mathilde ind. "Hvorfor dog det?" Mathilde kiggede grundigt på hende.  "Det er mit normale tøj og det" sagde hun og pegede på det tøj fra Mathilda "er  ikke mig. Det er overhoved ikke sådan jeg er."

"Fint, fint, men vi skal alligevel ud og shoppe senere. Jeg kom bare for at sige a du må gå hvor du vil og du skal bare ignorere mine to brødre." Mathilde vendte sig om og gik. Tid til at snuse til rundt og finde lidt familie hemmeligheder? Man kunne altid bruge det til at afpresse hende til at komme fri, hvis det nu skulle blive nødvendigt.

Hun gik lidt rundt men kunne ikke finde noget som bare kunne tyde på en familie hemmelighed. Hun manglede kun biblioteket, men det var for at finde hende noget læsestof. Flere af bøgerne var så gamle at hun ikke kunne forstå hvad der stod i dem og de bøger hun kunne forstå var noget med Vores kultur gennem de seneste århundrede og Sådan har vi overlevet. En bog fandt hun dog interessant. Den hed noget med en guide til det du har brug for at vide når du er det du er. Meget lang titel, men den lød interessant. Hun tog den med og skyndte sig ind på sit værelse. Hun slog op på første side og der stod nogle ord på latin, som hun ikke kunne forstå. Hun bladrede videre. På den side var der en indholdsfortegnelse. Intet af det sagde hende noget, så hun begyndte fra starten.

En meget interessant bog. Enten var det en eller anden form for joke at have en bog stående om at være vampyr. Ja, du så rigtigt. Vampyr. Noget som kun levede i eventyrer. Så var gåden, hvorfor havde de en guide til at være vampyr?  En joke eller var de bare sindssyge? Måske begge dele? Hvis det var en joke, så havde de klart en sort humor, men hvis de var sindssyge, kunne hun klart antage det som en familiehemmelighed. Uanset hvad, skulle det  tilføjes til hendes hukommelse. Hun kom til et afsnit, hvor man kunne læse om hvordan man styrede sin blodtørst. Interessant. Alt ved den bog var interessant, blev hun enig om med sig selv. Gad vide om der var andre ligesom den slags nede i biblioteket? Det havde hun tænkt sig at finde ud af, men først når hun var færdig med den bog. De skulle jo nødig finde ud af at hun kiggede på noget der kunne være en familiehemmelighed. Hun læste videre og fandt ud af flere spænende ting. Så som at der fandtes halvblods vampyrer. Næsten alle fuldblods vampyrerne -  som de kaldt vampyrer der var af to vampyrer og ikke en vampyr og et menneske, hvilket gav en halvblods  vampyr - kunne  godt tåle sol, men meget gamle vampyrer omkring 300-400 år eller ældre, kunne ikke tåle det. Halvblods kunne tåle al den sol de ville have.

Der var også andre ting, men noget andet som opfangede hendes opmærksomhed. Der fandtes også varulve, hekse, feer og hamskifter. Alle disse overnaturlige arter boede på øen Shadow, som kun kunne ses af de overnaturlige arter. Øen hed Shadow fordi Robert Night - en de første shadows i verdenen - var englænder og han var den der sørgede for at øen kun kunne ses af en der var en shadow, en skygge på vandet.  Så var der noget andet, men det var ikke særlig spænende.

Hendes mobil vibrerede og det var en sms fra Mathilde, om at der var mad. Hun sendte en besked med at hun lige skulle gøre noget færdig og så ville hun være der. Hun læste lidt videre, så hun var færdig med det kapitel. De havde godt nok en livlig fantasi.

Ned af trappen og så gennem køkkenet, så var hun i spisestuen. Hun standsede op og stirre på de to kopier af hende. Så endte blikket hos Mathilde, som sad ved siden af sin to brødre. "Hvem er det, om jeg så må spørge?" Hun stirrede på Mathilde, men hun kunne mærke en stirren på hende. Sikkert de to kopier af hende. "Hvem tror du? Det er dine trilling søstre" sagde fyren fra trappen i et hånligt tonefald.

"Det kan jeg sku godt se, men hvorfor er de her? Du nævnt ikke noget med at mine to søstre ville være her." Hun følte sig truet, men hun kunne ikke forstå hvorfor, så hun holdte sit ansigt og krop neutralt. "Du forventede måske at du ville blive den store stjerne? Det her er dine søskende Sabina og Jennifer og de kommer også til at bo her. Der er bare den forskel at de kommer hjem til en familie igen" sagde fyren fra trappen. Mathilde gav ham et strengt blik og kiggede undskyldende på Celina. "Ja, din søster er min værge, men har Mathilde også nævnt hvor mange plejefamilier jeg har været i? Mere end 30. Eller hvordan jeg er kommet væk fra alle de familier? Jeg har altid en flugtplan, så hvorfor skulle det være anderledes nu?" Det fik ham til at tie stille. Hun satte sig ned for bordenden og vidste allerede hvordan middagen ville blive: Helvedes akavet.

Mathilde præsenterede dem for hinanden. Fyren hun lige havde diskuteret eller skændtes med hed Will. Den anden fyr hed Niall. Den to piger hed som sagt Sabina og Jennifer. Sabina havde en løst hår og Jennifer en knold. Det var sådan hun kunne kende forskel mellem dem - så var det bare hvordan hun kunne det den næste dag. Ligesom hun havde troet, så var det meget akavet. Der var lidt små snak om hvem man var og sådan. Noget som hun altid havde hadet. Imens alle talte kiggede hun på glassene. Mathilde, Niall og Will drak noget rødt. Det kunne selvfølgelig bare være rødvin, men noget sagde hende, at de var så sindssyge at det var blod, de sad og drak.  Hun selv fik vand og det gjorde Jennifer og Sabina også. Heldigvis, for hvis det havde været blod, vidste hun ikke hvad hun skulle sige.

"Vil I have noget rødvin?" Der røg vist den glæde. Hvad skulle hun sige? Nej tak, for hun vidste de var sindssyge og at der var en mulighed at rødvinen, rent faktisk var blod. Nok, ikke lige det man skulle sige. Mathilde hældte noget op hos Sabina og Jennifer. Inden Mathilde havde hældet op, var deres øjne opspilede og da de smagte på vinen/blod fik deres øjne et dyrisk udtryk. Som om de var afhængige. Mathilde skulle til at hælde op til hende. "Nej tak" sagde hun og både Mathilde, Will og Nail fik udspilede øjne. Det kunne jo bare rødvin, tænkte hun og  tænkte så på de plejefamilier, der havde været alkoholiker.

Lyden af noget der splintredes, fik hende ud af hendes tanketrance. Alle glassene var splintrede og så gik helvede løs. Sabina og Jennifer gik til angreb på hende og havde.....hugtænder. Lige pludselig stoppede de. Som om der var noget der stoppede dem. Will og Nail tog fat om Sabina og Jennifer. Mathilde prøvede på at komme hen til hende, men Mathilde blev også stoppet. "Jeg tror du skal gå nu" sagde Niall, med en skarp undertone. Hun rejste sig og gik op på sit værelse. De var slet ikke skøre. Vampyrer fandtes og hendes søskende var beviser på det. Betød det også at hun var en vampyr? Hun holdt på at man kun kunne blive lavet til en vampyr og siden hun ikke var blevet lavet til en vampyr, var hun ikke en vampyr. Endnu, sagde en indre stemme. Intet med endnu. Hun havde ikke planer om at blive vampyr. Hun tog bogen frem og begyndte at læse. Hun skulle jo nødig være alene med nogen af de andre, uden at vide hvad deres sårbarheder var.

Hvorfor sad hun også overhoved her? Hun burde være væk for længst. Ikke side og læse om noget som kun fandtes i eventyrer. Hvordan kunne hun overhoved tro, at der fandtes vampyrer? Måske var hun blevet skør eller så var hendes krop, måske stadig lukket ned og så lavede hendes hjerne bare et pus med hende? Det kunne godt være det, men det seneste stykke tid, havde virket så virkeligt. Uanset hvad havde hun tænkt sig at  rejse væk fra øen Shadow. Ikke flygte. Det havde hun for meget ære til at gøre. Godt nok havde hun sagt hun altid havde en flugtplan, men det var ikke en rigtig en flugtplan. Nok nærmere et forsøg på at få hendes frihed igen. Derfor gik hun i gang med at pakke hendes tøj ned. Hvor dum havde hun da også været da hun pakkede tøjet ud? Mere end politiet tillod. Hun var sikkert blevet tabt på gulvet da hun lige var blevet født. Hun fik pakket de sidste ned og så gik hun i gennem de flugtveje hun havde fundet. Hun kunne selvfølgelig bare gå ud af hoveddøren, men der var den chance for at blive opdaget. Så røg al det sjove jo også, og det kunne hun jo ikke have, vel? Nej, så det blev det ved biblioteket, flugtvejen ville være.

Hun skyndte sig og lyttede efter. Der var kun lyd nede fra spisestuen, hvor de andre stadig var ved at blive rolige. Hun skyndte sig ned af gangen og ind på biblioteket. Månelyset faldt ind gennem vinduet og ned på hende selv. Hun tiltrak lyset til sig, havde hendes adoptivmor sagt til hende. Hun kunne i hvert fald godt lide lys. Et tegn på hun ikke var vampyr. Hun åbnede vinduet og sprang ud. Månelyset var endnu tydeligere her. Hun kom i tanke om en ting: Hvis der fandtes vampyrer, fandtes der sikkert også varulve. Hvad skete der med varulve under fuldmånen? De forvandlede sig, og hvad skete der så? Ja, så gik de på jagt. Derfor skulle hun også holde øje med varulve. Jamen, hvordan ens liv dog kunne ændre sig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...