skjult

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Sabina er den populære pige, der bor med sin berømte mor i Hollywood og får alt hun peger på. Jennifer er den ambitioneret, populære pige, der kommer fra en vellidt familie, der elsker hende. Celina er en outsider, der har boet hos så mange plejefamilier, at hun ikke engang kan huske, hvad den første plejefamilie, hun var hos, hed. Sabina, Jennifer og Celina er søskende. Trillinger endda. De kender bare ikke til hinandens eksistens. Endnu. Men efter de kommer til Dark familien, ændre både dem selv og verdenen omkring dem.

5Likes
2Kommentarer
449Visninger
AA

3. Celina

Kapitel 3

Celina

Celina havde mere end alt andet lyst til at slå det smil fra sin plejefars ansigt. Han havde ikke gjort andet end at opføre sig som om hun var en tjener og at han var hendes leder. Det ville koste hende den her plejefamilie, men hva' fanden, hun kunne ikke en gang huske hvad sin første plejefamilie hed, så hvad ville en ny plejefamilie gøre? Desuden kunne hun ikke lide den her plejefamilie.

Hun havde ingen venner hun kunne tage til, men det gjorde ikke noget for hun havde levet på gaden før, så det skulle ikke være noget problem. Gaden var så meget sagt, men et hotel, var hvor hun tog hen. "Jeg sagde du skulle se at komme i gang med at rydde op i stuen, ellers får du ikke din mad i to dage og ingen penge til mad."

Det var dråben. Hun knyttede næven og slog ham på næsen, så han fik blodnæse. "Din bitch" sagde han og slog ud efter hende. Hun undveg og løb til sit værelse og låst døren. Hun havde undladt at pakke ud fordi hun tænkte at hun måske ville komme ud for sådan et tilfælde. Hun åbnede vinduet og sprang. Hun havde med vilje ladet døren låst for han havde en ekstra nøgle. Han brugte den til at lurer på hende når hun sov. Det vidste hun fordi hun var en nat blevet vækket af døren der gik og så kom Marcus bag døren og stod og stirrede på hende. Lidt efter var hendes plejemor kommet og skældt ham ud for at stirre på mig. Han gik, men fra den dag af havde hun sovet med et øje åbent.

De fleste plejefamilier var altid frygtelige. Hun havde kun stødt ind i en familie, som var sød over for hende og det var hendes adoptiv familie. Før hun var endt i plejefamiliesystemet havde hun en adoptivfamilie, men de blev dræbt i en bilulykke.

Så endte hun hos en plejefamilie, men de hade hende alle sammen. Derfor kom hun hen til en ny og så fik hun endnu en ny en og sådan blev hun flyttet mellem plejefamilier.

Hun var også en "outsider" for hun havde aldrig en chance for at lave nye venner når hun flyttede mellem alle plejefamilierne og byerne. Hvis hun havde været en dreng ville nok også blive kaldt for en "bad boy", men det var nok nærmere hendes tilgang til livet der gjorde det og hvordan hun var. Hendes udseende skreg det stik modsatte. Hun var gudinde smuk, eller det havde hendes adoptivmor sagt til hende. Hun havde ikke et gram fedt i overskud og havde alle de rigtige former. Flotte ben, fast røv, perfekte hofter, en smal talje og en barm de fleste var misundelige på.  En rigtig timeglas form.

Hun gemte den bare altid bag læder jakker og bukser og tank tops. Hun gik aldrig i feminint tøj. De fleste sagde det var fordi hun manglede en mor til at vise hende hvordan man skulle klæde sig. Folk var forkerte, når de sagde sådan, for det var ikke sandt. Hun klædte sig sådan fordi det var sådan hendes personlighed var. Overlevelse, var hvad der vigtigt og at klæde sig feminint kunne ikke betegnes som overlevelse.

Det var nok også derfor hun altid var en outsider.  Det betød ikke noget for hende, for hun følte sig allerede ensom. Som om hun ikke hørte til nogen steder.

For hende var det vigtigste at få en sund kernefamilie, hvor der var intet med skilsmisser eller utrohed og  papforældre. Et sted hvor man kunne føle sig tryk.

Hun gik ned til hotel, hvor hun altid boede når hun var flygtet fra en plejefamilie. Hun tjekkede ind og fik rabat fordi hun kom der så meget. Hun var endda blevet gode venner med sikkerhedsvagten og det sagde ikke så lidt. 

Hun skyndte sig op på sit værelse, som nærmest  var reserveret til hende. Hun skyndte sig at ringe til kommunen og bad om en ny plejefamilie. Som altid gik der lang tid før de havde tid til hende. Det havde hun vænnet sig til. Det var nærmest betryggende at høre ventemusikken. Enlig utroligt de havde det, når de sagde de var i penge underskud.

Hun lagde sig på sengen og tænkte tilbage til tiden med sin adoptivfamilie. Det havde været den bedste tid i hendes liv og sikkert også den eneste. Det gjorde heller ikke noget for så længe hun havde det gode minde at holde på, var alt godt. Mange ville nok ikke give hende ret i det, men hey! Det var hendes liv og dermed hendes regler. Kommunen sagde at hun kunne få en ny familie om en uge. Indtil da skulle hun blive på hotellet, hvilket ikke gjorde noget for hende. Hun havde selvfølgelig været nød til at overtale damen, men når man var så god til at overtale andre, så var det intet problem. Det var der for at hun stadig havde en ren straffetest. 

Hun kiggede på klokken. Hun skulle på arbejde om halvtime, så hun skulle skynde sig, at komme af sted. Hun arbejdede som bartender på et diskotek og siden det var fredag, så var der ekstra mange ud over de ekstra der var når det var ferie. Så hun fik derved flere drikkepenge.

Hun skulle enlig være atten, men hun havde overtalt dem til at ansætte hende. Hun arbejdede sammen med nogle i tyverne og så var der en i trediverne. Hun var den yngste der. Hun var 17.

Hun tog uniformen på og skyndte sig af sted. Da hun kom der ned var der mere fyldt end normalt, men det havde hun også regnet med. Hun sagde til sin chef hun var der og så gik hun ud i baren.

Hun lavede en martini til en pige på 23, men pigen lignede en på hendes egen alder, derfor var hun nødsaget til at chekke hendes alder. Hvis ikke ville hun blive fyret og hun havde virkelig brug for pengene til når hun blev atten, så hun finde sig en lejelighed og komme væk fra plejefamilierne.

Hun fik rent mange penge for jobbet og så havde hun også det anede job, som rengøringsdame på en cafe fra mandag til torsdag og så søndag. Hun arbejdede på diskoteket om fradagen og lørdagen.

En kvinde midt i starten i trediverne, kom hen og bestilte en cocktail. Kvinde introducerede sig Mathilde Dark. Mathilde sad og snakkede med hende imens hun arbejdede, hvilket var sjældent. De fleste havde travlt med enten at drikke sig stang stive eller havde sin tunge ned i en andens hals eller var ved at falde sammen på dansgulvet.

Hun kiggede ned på det hun var ved at hælde op men alt blev sløret og hun faldt sammen på gulvet. Hun kunne høre Mathilde sige at hun skulle ind og se til hende. Lidt efter kom vanilje duften, som Mathilde havde på, hen til hende.

"Jeg er her" hviskede Mathilde og så blev alt mørkt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...