skjult

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 8 aug. 2014
  • Status: Igang
Sabina er den populære pige, der bor med sin berømte mor i Hollywood og får alt hun peger på. Jennifer er den ambitioneret, populære pige, der kommer fra en vellidt familie, der elsker hende. Celina er en outsider, der har boet hos så mange plejefamilier, at hun ikke engang kan huske, hvad den første plejefamilie, hun var hos, hed. Sabina, Jennifer og Celina er søskende. Trillinger endda. De kender bare ikke til hinandens eksistens. Endnu. Men efter de kommer til Dark familien, ændre både dem selv og verdenen omkring dem.

5Likes
2Kommentarer
460Visninger
AA

11. Angela

Kapitel 11

Angela

Efter mødet med vampyrpigen havde alt virket anderledes. Alle i flokken havde undret sig over hvorfor nogen havde lyst til at flygte væk fra Shadow. Og så en vampyr. Hun selv havde forstået det. Ikke at hun selv ville flygte, men det måtte være en omvæltning at finde ud af at man havde familie og så at der fandtes en overnaturlig verden. Hun ville nok også selv være blevet overrumplet af det. Det ville bare ikke ske for hende. Hun var bare kedelige Angela, som kunne forsvinde, uden nogen ville lægge mærke til det. Det var så ikke helt sandt, for hun var jo alfaens datter. Alle var søde over for hende for de ville jo helst ikke have at alfaen kom efter dem. Sådan var det med alt.

Hun havde sådan lyst til at løbe selv, mærke vinden i hendes hår, det bløde jord under hendes poter, den friske duft af natur. Uden flokken, til at følge hende rundt. Alene, hvor hun kunne gøre alt hun ville. Varulve hunner var svære at omvende fra menneske og det var også sjældent at der blev født hunvarulve, så det ville ikke ske.

Bortset fra i dag. Flokken havde flokmøde, så der var ingen der kunne holde øje med hende. Hun åbnede lydløst vinduet og gik så hen og skiftede til varulve. Så sprang hun ud af vinduet, for så at møde Jordan. "På vej ud?" sagde han og begyndte at klæde sig af, men hun havde allerede sat i løb og var langt væk, inden han overhoved var i ulveform. Hun kiggede tilbage, og så på Jordan sidde på jorden med hoved på skrå. Hun lavede et lille bjæf og løb væk, til hun ikke kunne få øje på Jordan. Så satte hun i gå tempo.

Hun vidste ikke hvor hun skulle hen til at starte med, men jo nærmere hun kom på Dark huset, fik hun lyst til at kigge rundt på Dark ejendommen. Hvad gav en pige lyst til at flygte væk fra øen? Det havde hun tænkt sig at finde ud af. Der var noget over pigen, som vakte hendes nysgerrighed. En nysgerrighed, hun ikke havde troet hun havde når det handlede om vampyrer. Da også en blonde. Vampyr og blonde var at kombinere to ting vel vidende at det ville blive en grufuld kombination. Det havde hun lært, da en blond vampyr havde dræbt hendes farmor. Efter mordet på hendes farmor havde hendes forældre taget hende ind i flokken. Sådan rigtig, som hun nu skulle overtage alfa sædet, hvis hendes brødre skulle dø, eller hvis hun blev gift med en alfa(Hun ønskede ikke det kom til at ske). Hvilket ikke var sket, så hun havde fri mulighed til at have sex med hvem som helst. Hendes ældste storebrors ord, ikke hendes. Hun havde tre storebrødre, så hun var hendes mors lille kæledække, hvilket ikke var noget hun havde indvilliget i frivilligt. Tvang. Hendes mor havde tvunget hende. Hvis ikke hun havde indvilliget i det, så ville hendes mor have sendt hende i lære hos Angelas faster Melanie. Melanie var med i rådet for øen Shadow, hvor alt blev bestemt. Men Angela havde altid troet at hendes farmor var djævlens stedfortræder. Hun havde rent faktisk en mistanke om at hendes faster ikke kunne lide hende.

Nok om hendes familie, for hun kunne høre en gråd. Hun gik tættere på og kunne lugte pigen fra før. Det kom oppe fra et af de øvre værelser. Hun hørte en stemme forbande sig selv og stemmen lød også som pigen. Havde pigens flugt ikke lykkedes? Det ville hun finde ud af om et par sekunder. Hun skiftede tilbage til menneske form og kravlede op af muren til værelset. Hun var helt stille for hvis det ikke var pigen, ville hun være på spanden og skulle kunne komme hurtigt væk.

Pigen stirrede op på månen, med tårerne løbende ned af sine kinder. Over den højre kind havde pigen et ar, som gik fra mundvigen og til tindingen. Håret lyste op i måneskæret. Det var godt at det var så sent på natten for ellers ville Angela ikke kunne se det. Hun ville have været i ulveform påtvunget af månen, men siden det var så sent på natten, kunne hun snakke med pigen. Hvorfor? tænkt man sikkert. Der var noget over pigen. Hun var sikker på pigen havde det svært, ligesom hende selv.

Hun kravlede ind af vinduet og pigen stirrede tomt på hende. Så tørrede pigen tårerne væk og kiggede på hende. "Jeg...." Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Pigen begyndte bare at græde igen. Angela satte sig ved siden af pigen og holdt om hende, lige som hendes mor Gemma, havde gjort da hun var fire og fandt ud af at hendes venner ikke længere var hendes venner, fordi de ikke ville være venner med en varulv.  Hun havde lige skiftet for første gang og var derfor blevet et officielt medlem af flokken.

Pigen rystede i hendes favn og Angela kunne føle sorgen og følelsen af forræderi. Da pigen endelig begyndte at snakke var det første en mumlen og så trak pigen sig væk. Så fik pigens stemme mere kraft og det blev til en undskyldning.

"Intet at bekymre sig om " sagde hun og krammede hendes knæ. Det var en kold nat og her sad hun nøgen foran en fremmede. "Jeg hedder Angela Williams" sagde hun. "Jeg hedder Celina Harris Young."   

Young....Havde hun ikke hørt det navn før? Det havde hun sikkert, men hun vidste ikke hvor. Hun lod det ligge. "Du har måske ikke noget tøj jeg kan låne vel?" Celina kiggede ned af sig selv. "Jeg ville gerne låne dig noget, men min værge smed mit eget tøj ud eller jeg gjorde det selv for ellers ville jeg komme til at smide den her taske" Celina hev lidt i sin taske så Angela kunne se tasken. "Men prøv mit skab."

Angela gik hen og åbnede skabet. Helt tomt. "Vi to skal vist ud og kigge på tøj." Hun kiggede tilbage på Celina, men Celina stirrede bare på hende. "Jeg går igen" sagde hun og hoppede ud af vinduet. Hun landede på fødderne og skiftede til ulveform. En ting var der da godt ved at være en vareulvehun. Hun skiftede hurtigere end hannerne i flokken. Hun skyndte sig væk og kiggede op på værelset hvor Celina kiggede ned på hende.

Hun havde ikke i tankerne at tage hjem endnu. Hun ville nyde det fulde drag, at hun ikke blev overvåget. Frihed var noget hun altid ville savne. Frihed var nemlig ikke noget der hang på træerne når man var hende. Hun satte i løb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...