red blooded

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2014
  • Status: Igang
Jeg hed Juliana og man skulle tro min familie var forbandet. Nårh ja, det var den jo også. Jeg var en syttenårig pige, men bare ikke en normal syttenårig pige. Nej livet synes jeg skulle blive født i den mest besværlig overnaturlige race der eksisterede, nemlig hekse racen. Også kendt som det omvandrende svar på et nederen liv. Juliana er heks og venner med Caroline. De to er særlige forbundet fra da de var født. Da Black familien vender tilbage til Greentown, må Juliana tage sig i agt, for hun kan se spøgelser - kun magtfulde hekse kan det - som hjemsøger hende og giver hende kryptiske beskeder, som må have noget med Black familien at gøre.

4Likes
5Kommentarer
405Visninger
AA

9. Venner blandt fjender

Lucas synsvinkel:

Jeg gik frem og tilbage i rummet og roede mig selv i håret. Thilde havde været ude i flere timer og det samme havde Caroline. Byens lokale læge dr. Jones - som var en heks - havde været forbi og havde efterladt os med lidt håb for Thilde - dog var der meget for Caroline. Juliana var stadig væk og ingen havde mod til at gå ind i det forbandede hus - selv ikke mig. Jeg var fustret og vred på Jake, Juliana, mig selv, alt! Hvorfor kunne Jake ikke bare have holdt sig væk fra Liana i starten? Så ville vi jo ikke stå med det her pis.Og  hvorfor havde Liana også gået ind i det forbandede hus? Det kunne kun guderne vide. 

"Lucas?" 

Stemmen var rusten, men den var der. Jeg vendte mig mod Thilde. Hendes øjne var halvt åbne, men hun kiggede på mig. "For... tæl..."

"Mor! Far!" Råbte jeg og gik ned på knæ ved siden af Thildes seng. Jeg tog hendes hånd og mærkede den bløde og rynkede hud under min hånd. 

Far dukkede op ved siden af mig og Mor kom ind og så bekymret ned på Thilde. "A..n...a... at..."

Hendes stemme knækede og lyden af luft der blev indånede var udover vores andres vejrtrækning, det eneste der kunne høres. "At.. der... fin...des..." 

Hun tog endnu et hiv vejr ind og fortsatte: "Venner... bla...ndt ... fje...nder ." 

Også lukkede hun øjnene, men hendes vejrtrækning blev stabil. 

Mine forældres blikke faldt med det samme på mig. I stedet for at svare på spørgsmålene som stod helt klart i deres øjne, hev jeg dem med udenfor. Inden jeg svarede, slog jeg en hånd ind i vægene og udstødt et vredt råb. 

"Lucas?"

"Ja mor?" Jeg vendte mig mod mine to forældre og lod dem se at jeg ikke var sur på dem. "Hvad handlede det om?"

Normalt ville jeg have kigget på min far, når jeg nu svarede ham, men mit blik lå limet til det forbandede hus bag dem. Dog nåede jeg ikke at svare fordi Caroline stillede sig ved siden af mig.

"Lyset." 

Og så faldt hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...