red blooded

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2014
  • Status: Igang
Jeg hed Juliana og man skulle tro min familie var forbandet. Nårh ja, det var den jo også. Jeg var en syttenårig pige, men bare ikke en normal syttenårig pige. Nej livet synes jeg skulle blive født i den mest besværlig overnaturlige race der eksisterede, nemlig hekse racen. Også kendt som det omvandrende svar på et nederen liv. Juliana er heks og venner med Caroline. De to er særlige forbundet fra da de var født. Da Black familien vender tilbage til Greentown, må Juliana tage sig i agt, for hun kan se spøgelser - kun magtfulde hekse kan det - som hjemsøger hende og giver hende kryptiske beskeder, som må have noget med Black familien at gøre.

4Likes
5Kommentarer
414Visninger
AA

4. Skolen

Brylluppet var blevet gennemført, Jessica flyttet og siden da var tiden fløjet af sted. Bare ikke med spændende ting. Træning med mormor om båndet, som forresten kaldes at være blood bound.  Jeg havde så mange blå mærker at man skulle tro jeg havde blå hud og min mund så øm efter alle de besværgelser jeg skulle øve sammen med Caroline.

Vi skulle lære at forsvare os selv og hinanden, sagde mormor. Derfor blev vi tæsket i gennem træning.

Men nu var jeg i skole. Min krop straffede mig for ikke at sove mere end tre fire timer hver dag i påskeferien, ved at gøre hele min krop slap.

Jeg slæbt mig gennem gangene sammen med Caroline ved min side. Hun så lige så slem ud som mig. Det perfekte match. Der var bare den forskel, at alle ikke hviskede om hende. Uanset hvor jeg gik hviskede alle. De måtte have hørt om min lille episode med en kniv i maven og at jeg kunne se spøgelser.

Jeps, jeg var blevet udkåret til årets freak. I det mindste blev jeg ikke udkåret til at være skolens bad boy. Den titel fik skolens nye fyr. Godt det ikke var mig.

På vores overnaturlige skole, var det som om at en ny elev blev antaget som et nyt stykke kød. Alle piger jagtede den nye elev, hvis den var en fyr. Hvis det var en pige, væddede fyrene om hvem der kunne komme først i seng med hende. Det var altså for gymnasiumdelen. Tænk hvis det havde været i... Nej, jeg ville ikke engang tænke den tanke til ende.

Så ringede klokken og mig og Caroline måtte slæbe os ind i klasserne igen. For det meste havde vi de fleste af timerne sammen. Bare ikke den time og jeg havde på fornnemelsen at jeg kom til at svane hende ved min side.

 

Uheldigvis kom vores lære aldrig, hvilket gav min klassen frit løb. Og når jeg sagde frit løb, så mente jeg irritere Juliana-frit løb. Jack havde vist fundet ud af hende pigen fra før - Elina, hed hun vidst - var ret god i sengen, for han sad i hvert fald og snavede med hende. Det var sådan at man tænkt: Find jer et rum.

Ikke nok med det, så hver gang han ikke havde tungen langt nede i Elinas hals, kiggede han med triumf hen på mig. Som om for at sige: "Hey, se mig, jeg kan få en hver pige jeg kan lide. Og jeg er da også ligeglad med hvem jeg såre i farten."

Jack, bare rolig, jeg skulle nok få min hævn.

Micha, Josefine og  Heather syntes også de skulle lægge mig et visit, for lige at gøre min dag lidt værre. Skolens personlige bitch klub. Noget jeg havde opkaldt dem og Caroline havde syntes var så sjovt at hun var faldet ned fra stolen, den time.

"Hvordan har din mave det?" fniste Heather. Jeg sukkede indvendigt og ønskede mig selv til Pluto.

Livet må virkelig hade dig. Det siger du ikke Caro, sagde jeg til Caroline.

"Fint, tak." Mit blik spejdede ud over klassen efter en ledig plads.

"Jeg har hørt at det var et spøgelse der gjorde det?"

"Det er sandt." Alle pladser var optaget. Nej, det var de ikke. En plads var ledig.

"Undskyld mig." Jeg kunne se Bitch klub lod mig gå, men at jeg nok skulle regne at de kom igen senere på dagen.

Jeg tog min ting og gik hen til pladsen. Jeg dumpede ned på pladsen og vendte mig hen mod personen.

"Hey!" sagde jeg med et smil. Fyren vendte sig om og kiggede med et smil på mig. Bare ved synet af hans øjne, vidste jeg hvem det var. Derek Black.

Årh, shit. Ikke at det gjorde noget det var den nye jeg sad ved siden af. Men det var en fra Black familien. Hans smil falmede også. Jeg rejste mig og gik ud af lokalet.

Hvis nogen fra min familie fandt ud af, der var en Black på skolen, kunne jeg godt vinke Skt. Night skole farvel og goodbye, samt alle mulige andre måder at sige farvel på. Dermed Caroline og som det så ud, kom jeg til at have brug for hende. Både mig og hende vidste at jeg ville begynde at pakke når jeg kom hjem. Ikke at jeg ville fortælle det til min mor, men rygter og sladder spredtes hurtigere i Greentown end et fly kunne flyve.

Alle havde åbenbart lagt mærke til at jeg gik.  Alle kiggede på mig og jeg kunne allerede høre hvad de tænkte: Kender de hinanden? Har de været i seng sammen? Kærester? Kysset?

Sladder fik førstepladsen når det angik snakkeemner på skolen.

Men jeg kunne afsløre for dem, at landet så meget mere anderledes ud. Black familien havde kastet forbandelsen på os og vi havde kastet en på dem. Siden da havde vi været i krig med hinanden, selvom ingen vidste hvorfor vi havde kastet forbandelsen.

Caroline kom styrtende ned af gangen og hen til mig. "Du har bare at blive her min fine ven. Jeg skal ikke nyde noget om at du flytter til Shadow og du så efterlader mig tilbage til bitch klubbens klør. Er det forstået?"

"Hvis du kan få den fyr væk fra skolen,  så skal jeg nok lade være med at flytte. Men som du ved, så kan man ikke gøre noget, når ens mødre har fået noget på hjernen." Det vidste Caroline alt til. Både med min mor, men også sin egen mor.

"Jeg hjælper dig med at pakke, okay?" Så gik vi hjem til mig, hvor mor allerede havde hørt om Black familien var tilbage og at Derek Black gik på skolen.

 

Hele familien sad til råd.

"Jeg tager mig af hende."

Mormor var i gang med at diskutede med mor, om hvor vidt jeg kunne bo hos mormor, mens de andre flyttede til Shadow.

"Hun skal med til Shadow."

"Hun bliver her med mig, Kind." Mormor snakkede kun på tysk når hun virkelig var vred.

"Hvis Juliana bliver, så bliver jeg altså også" sagde Jane.

"Så bliver jeg også" sagde Lucas.

"Okay, dem der gerne vil blive i Greentown holder hånden op" sagde far. Han var selv en af dem, som gerne ville blive.

Alle på nær mor rakte hånden op.

"Så er det vist bestemt. Vi bliver." Mor stirrede med vrede øjne på far og jeg var glad for det ikke var mig, der var far.

"Ben, kan vi snakke?" Far gjorde en gestus for at sige at hun skulle snakke, hvilket bare gjorde hende endnu mere vred. "Under to øjne?" Det snerrede hun rent faktisk.

"Mor... " Mormor gav mig et skarp blik. "Ja, skat?" sagde mor i en rigtig sukkersød stemme. Den stemme der siger, at man skal gå meget forsigtigt.

"Ingen ting."  Måske skulle jeg bare holde mund og være glad for min far fik os til at blive i Greentown.

 Så rejste mor sig og gik far lige i hælene.

"Caroline, Juliana" sagde mormor kommanderende og rejste sig og gjorde tegn til vi skulle følge efter.

Først da vi ude for nogens hørevidde, begyndte mormor at snakke.

"Nu hvor vi har fjender i byen, skal I være ekstra forsigtige." Jeg kunne føle Carolines følelser. Glad for at være optaget i familien af mormor, Smith familiens overhoved. Med den familie hun havde kunne man sandelig godt forstå det.

"Hvorfor er der ingen der kan lide båndet?"

"Fordi det varsler fare." Folk var sku ikke kloge.

"Men hvis man dræber dem, der har båndet står man jo i en endnu værre situation."

"Folk er dumme, selv dem der en Shadow."

"Det forklare en hel del" sagde Caroline.

"Meget dumme, men bange. Og bange betyder at de er klar til at gøre alt for at få deres normale hverdag. Selv hvis det inkludere at dræbe et par hekse."

Mormor forstod virkelig at skære det ud i pap.

"Jamen, det lyder jo som om vi skal have os en lykkelig tid, med at være på vagt for om vi er på vej til at møde døden."

"Det er ikke tid til at være sarkastisk min fine ven." Mormor kiggede ned på sit lommeur og sagde at hun skulle til noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...