red blooded

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2014
  • Status: Igang
Jeg hed Juliana og man skulle tro min familie var forbandet. Nårh ja, det var den jo også. Jeg var en syttenårig pige, men bare ikke en normal syttenårig pige. Nej livet synes jeg skulle blive født i den mest besværlig overnaturlige race der eksisterede, nemlig hekse racen. Også kendt som det omvandrende svar på et nederen liv. Juliana er heks og venner med Caroline. De to er særlige forbundet fra da de var født. Da Black familien vender tilbage til Greentown, må Juliana tage sig i agt, for hun kan se spøgelser - kun magtfulde hekse kan det - som hjemsøger hende og giver hende kryptiske beskeder, som må have noget med Black familien at gøre.

4Likes
5Kommentarer
406Visninger
AA

8. Krystal

Carolines synsvinkel:

Jeg havde fulgt Juliana her til via båndet, men der måtte være noget galt med båndet.

Juliana kunne da ikke finde på at gå ind i det forbandede hus, kunne hun? Jeg mærkede en hånd på min skulder og vender mig om for at se Thilde stå og stirre på døren. "Hun skal nok klare sig."

I det samme hørets et skrig som var magen til min blue blooded og jeg løb hen mod den åbne dør. Energien gik i gennem min krop og slynger mig mindst fire meter væk fra døren. Selv om der gik en smerte fra min ben og som fulgte sin vej op gennem min ryggrad, var det ikke det jeg skreg af. I stedet var det smerten i min brystkasse. Det var som om nogen trykkede noget brændende ned mod huden.

Det blev mørkt, men ikke for mine øjne. Skyerne var en blanding af mørkelilla, mørkeblå og mørkegrå. De blev dog skilt af skinnende hvide lyn og som efterfølge af lynet, kom bragene og regn sillede ned. 

Jeg lå som lammet og kiggede ind i det forbandede hus. Hvad havde gjort at hun var gået der ind? Jeg vidste skam godt at Jack havde gjort noget ved hende, men det kunne da ikke have været så dårligt, at det ville få hende til at gå der ind. Jeg havde mærket smerten og ja den var forfærdelig, men folk der gik ind i det forbanede hus, kom for det meste ud som en helt anden. 

"Hun skal nok klare sig." Lyden af Thildes stemme fik mig til at vende hovedet og spørge hvad fanden hun mente. Det skrig lød bestemt ikke som om alt var godt. Men da jeg kiggede hen på hende, stod hun ikke længere opppe. Hun lå i stedet for ned i kramper og hvis ikke jeg tog meget fejl, så var det blod der kom ud af hendes mund og som løb ned af hendes meget blege hud.

"Thilde!"

Jeg skreg hendes navn og prøvede på at komme op, men noget holdt mig tilbage. "Thilde!"

Denne gang var det ikke mig og da jeg kiggede hen mod personen der skreg Thildes navn, var det en eller anden meget blodig person der var ved døråbningen. Det lignede at der var nogen der trækkede i hende/ham bagfra og det var derfor hun/han klamrede sine hænder til dørkarmen.

Personen var helt dækket ind i blod og var så smadret i ansigtet at det ikke længere lignede et ansigt, men en kødklump med brunt hår og grønne øjne. Vent, grønne øjne...

Liana!

Det var lige i det øjeblik at Juliana fløj væk og Lucas dukkede op sammen med hans venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...