red blooded

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2014
  • Status: Igang
Jeg hed Juliana og man skulle tro min familie var forbandet. Nårh ja, det var den jo også. Jeg var en syttenårig pige, men bare ikke en normal syttenårig pige. Nej livet synes jeg skulle blive født i den mest besværlig overnaturlige race der eksisterede, nemlig hekse racen. Også kendt som det omvandrende svar på et nederen liv. Juliana er heks og venner med Caroline. De to er særlige forbundet fra da de var født. Da Black familien vender tilbage til Greentown, må Juliana tage sig i agt, for hun kan se spøgelser - kun magtfulde hekse kan det - som hjemsøger hende og giver hende kryptiske beskeder, som må have noget med Black familien at gøre.

4Likes
5Kommentarer
417Visninger
AA

1. familien...

"Kom nu."

Min lillesøster Lulu  ruskede i mig for at få mig op og lege med hende. Jeg kiggede hen på mit vækkeur. Der var kun gået en halv time siden jeg var faldet i søvn, men det ville ikke gøre nogen forskel hos min søster. Intet kunne få hende til at stoppe med at plage. Altså udover  at få sin vilje.

"Lulu, jeg vil sove."

Jeg var ikke i humør til at stå op efter skænderiet med Jack, min ekskæreste. Det havde han været den sidste uge. Siden da havde jeg spist hele islageret min storesøster Jane havde købt ind til sig selv. Jane ville sikkert blive pisse vred, men hun var altså ikke den eneste med hjertesorger i huset lige for tiden!

Åbenbart var det at være en Smith lig med kæresteproblemer. Jeg hedder Juliana og man skulle tro min familie var forbandet. Nårh ja, det var den jo også. Jeg var en syttenårig pige, men bare ikke en normal syttenårig pige. Nej livet synes jeg skulle blive født i den mest besværlig overnaturlige race der eksisterede, nemlig hekse racen. Også kendt som  det omvandrende svar på et nederen liv.

"Kom nu op eller jeg skriger."

Hvorfor havde jeg fået en lillesøster der var bedre end mafiaen til at afpresse? Hele familie var samlet på grund af månedag, hvor Jessica holdt sit bryllup. Hvilket betød at hvis Lulu skreg ville hun vække hele huset. Dermed sætte en kædereaktion i gang, som ville ende med alle bebrejdede mig.

Jeg rejste mig og tog min ferskenfarvede badekåbe på. Den klædte mit brune hår og fik min lyse hud til at fremstå  mere brun. Bare tanken om at skulle ud af værelset var nok til at få mig lægge mig tilbage i min seng. Men det kunne jo ikke lade sig ske. Lulu havde som resten af alle hunkønsvæsenerne i familien en lys stemme, der var kunne vække hele nabolaget hvis hun skreg.

Min familie bestod af mig på 17, Lulu på fem, tvillingerne Gemma og Anastasia på 12,  Sally på 15, Lukas på 18, Jane på 21 og Jessica på 27. Det var så børneflokken. Mine forældre hed Ben og Katarina. Jeg kunne ikke løbe fra at vi var en stor familie. Men det var bare vores side af familien. Far havde en bror ved navn Oskar, som havde tre børn og en kone. Så var der på min mors to søskende Rita og Tamara, som hver havde seks børn. Så var der mormor Thilde, som boede her hele året rundt.

Jeps, vi var en stor familie og alle var lige for tiden i vores meget store gods, som var bygget en gang i middelalderen. Det var ombygget et par gang, og dem der havde gjort det, havde gjort et godt stykke arbejde. På en af samme tid så det meget gammelt og moderne ud.

"Kom nu, Liana." Lulu trak mig i ærmet og videre ud af døren. Jeg var faldet i staver. Gad vide hvad Lulu gjorde for at have så meget energi?

"Du ved godt der er andre, hvis liv er noget møg, ik' Lu?" Jeg kiggede ned på min søsters røde hår, som var den eneste i familien der havde min fars hårfarve.

"Du lever, ikke?" Min lillesøster skulle nok finde ud af hvordan livet så ud, når hun kom i min alder.

"Lige med nød og næppe" stønnede jeg.  

Den friske luft ramte mig, så snart jeg var ude af døren. Foråret var godt i gang med sit arbejde.

"Mindre snakken og mere leg." Lulu kom løbende mod mig og sprang i min favn, hvor jeg så svingede hende rundt. Sådan legede vi i et stykke tid til jeg sagde det var nok. Så gik jeg ind i seng, med Lulu ved min side.

 

Uanset hvor meget jeg troede jeg kunne sove i påskeferien, kunne jeg tro om. Min mor jagtede mig op af sengen klokken seks om morgnen for at lave mad. Sove længe fandtes vist ikke i min mors ordforråd.

Både mig og Jane lignede zombier, da vi kom ned og kiggede med forståenhed på hinanden.  Jeg kunne lige så godt bekende min synder inden Jane selv opdagede det. Jeg tog en flaske kildevand fra vores køleskab og drak, inden jeg lod bomben falde.

"Jane, jeg har spist alt isen."

"Hvad med vi i aften spiser os mætte i is og chokolade?" Jane var vist lige så træt som mig, ellers ville hun have været vredere. Eller så havde hun regnet ud af mor også gav mig tæsk verbalt fordi jeg ikke gad andet end at ligge i sengen og være ked af det efter Jacks utroskab.

"Til vi brækker os!" Det var meningen det skulle lyde energisk, men det lød som var jeg en gammel dame. Jane nikkede og tog maden frem.

"Kom så i gang! Vi har ikke hele dagen." Mor kom ned af trappen og var selv helt energisk. 

Der var en grund til at vi var de eneste mor havde vækket. Mig, Jane og Sally havde den ting til tilfælles, at vi ikke var nogens favorit ud over Lulu, men alle var hendes favoritter. I hvert fald når det gjaldt vores forældre. Vi var Thildes yndlings, når det handlede om børnebørn.

"Skal jeg kaste besværgelsen?" Nu var det om at komme i gang. Besværgelsen hed bestemmelses besværgelse, som kunne fratage ens frie vilje. Mor truede kun med den, når hun var i dræberhumøret - læs "Gør ikke hvad jeg siger og jeg river hoved af jer -" humør.

Lige så snart vi var i gang, kom Sally ned og mor angreb hende verbalt. Jeg havde engang brugt en besværgelse på mor, som gav mig adgang til hendes tanker og efter det vidste jeg hvordan hun følte om mig, Sally og Jane. Vi var kun til besvær og havde vores egen mening. Ikke at hun ikke elskede os, men hun havde sine yndlings. Jessica og Lulu. Hendes yngste og ældste børn. De mest specielle i hendes liv.

Fars yndlings var Jack, Gemma og Anastasia. Han kostede bare ikke rundt med os, som mor gjorde.

"Katarina!" bed Thilde, som lige var kommet ned. "De er dine børn og ikke dine personlige tjener."

Det fik mor til at holde mund og så gik hun i gang med at hakke krydderurter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...