red blooded

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2014
  • Status: Igang
Jeg hed Juliana og man skulle tro min familie var forbandet. Nårh ja, det var den jo også. Jeg var en syttenårig pige, men bare ikke en normal syttenårig pige. Nej livet synes jeg skulle blive født i den mest besværlig overnaturlige race der eksisterede, nemlig hekse racen. Også kendt som det omvandrende svar på et nederen liv. Juliana er heks og venner med Caroline. De to er særlige forbundet fra da de var født. Da Black familien vender tilbage til Greentown, må Juliana tage sig i agt, for hun kan se spøgelser - kun magtfulde hekse kan det - som hjemsøger hende og giver hende kryptiske beskeder, som må have noget med Black familien at gøre.

4Likes
5Kommentarer
414Visninger
AA

5. eliksirer og feers musik

"Jeg er bare glad for du er her stadig" sagde Caroline og holdt døren for mig.

"Ja, men nu bliver jeg kostet rundt i hele huset." Jeg gik ned af gangen med alle stirrende på mig.

Har de ikke bedre at tage sig til? spurgte jeg Caroline inde i hovedet.

Man skulle tro det.

Jeg ignorerede hele bundtet og gik ind i brygningslokalet. Til mit held, havde min mor overtalt vores rektor til at lade mig og Caroline have alle timer sammen. Sammen alle døgnets fireogtyve timer, som jeg kun kunne være glad for.

Der var ti minutter til timen startede, men vi gik bare i gang for så ville vi få ti minutter tidligere fri. En herlig ting når man skulle bevæge sig fra time til time i den heksekedel der var min skole.

Min lære kendte mig og Carolines lille trick så hun havde allerede skrevet op på tavlen hvad vi skulle lave.

Jeg fandt urterne frem og gav dem til Caroline som så maste dem i en morder. Jeg fandt en lille gryde frem og grin I bare, men det var sådan en man normalt så hekse bruge.

Jeg puttede lidt djævleklo ekstrakt  og hele firkløver ned i gryden.

Så kom vores klassekammerat  ind og begyndte på eliksiren. En anden fordel ved at komme tidligere, var at man fik de bedste ingredienser, hvilket gjorde at man fik en bedre eliksir og bedre karakter.

Ned med de maste urter og lidt vand. Caroline puttede jernurten ned og så fandt jeg hovedingrediensen til alle eliksirer. Måneblomst eller som den kaldes på latin Ipomoea alba noctiflora. Den kaldes også Bona nox, som betyder godnat, og noctiflora, som betyder natblomst. Ja, som sagt, kært barn har mange navne.

Lige så snart den lukkede måneblomsten ramte overfladen begyndte det at blive sløret for mig og der var stemmer i mit hoved.

hun sad for enden af bordet og hørte på de forskellige diskutere.

"Hun er ikke gammel nok" hissede nogen.

 "Hun er allerede mærket af guderne" sagde en anden.

"Men der har jo ikke været nogen de sidste hundrede år, hvordan kan det så være der nu dukker en op?"

"Kan vi overhoved stole på hende? Hun er jo trods alt kun et barn."

Hendes stemme lød gennem rummet. "Vi kan intet gøre. Hun er blevet udvalgt."

Og så var jeg tilbage i klasseværelset. Inge havde lagt mærke til mit lille stunt med at gå over i en andens krop, udover Caroline selvfølgelig. Hun kiggede mistænksomt på mig, men jeg fejede det væk ved at sige et eller andet om at jeg havde det helt fint.

Men det havde jeg bare ikke. Det var mormors krop jeg havde befundet mig i. Men det forklarede da hvor mormor havde været siden i går.

Så var der bare hvem var det havde snakket om. Og jeg vidste at jeg ikke ville få et svar ud af hende hvis jeg spurgte. Måske var det tid til at lege Sherlock Holmes. En lille lytte øvelse i mormors hoved var måske passende. Men hun ville sikkert finde ud af at jeg havde været inde i hendes hoved, og så ville hun fjerne min viden.

Din facade er stærkere end tænkeligt.

Årh, for fanden da også. Kunne det satans spøgelse ikke bare lade mig være? Og hvad var det så hun mente med facade? Mit liv var da også bare så kompliceret.

Jeg ved du vil fremstå stræk, Liana, men prøv at snakke det hjælper rent faktisk.

 Tossede Caro, tænkte jeg imens jeg smilede ad hende råd. Altid der for mig når jeg havde brug for hende. Måske skulle jeg rent faktisk bruge hendes råd og få snakket tingene ud.

Vores lærere kom hen og tog en prøve af vores eliksir. Hun tog vores prøve seddel og skrev tolv på den.

Normalt fik jeg kun syv eller ti. Thilde har ret, at du ved det.

Spøgelset satte sig på min stol og kiggede indgående på mig. En tro kopi af Thilde.

Måske var jeg forbandet. To stemmer lød inde i mit hoved. Lad nu være.

Fedt, jeg havde to til at snakke til mig, som ingen kunne se. Måske skulle jeg bare begynde at skrive unormal på min pande.

Jeg pakkede hurtigt sammen og gik ud med Caroline i hælene på mig. Vi havde et af de normale fag de uvidende havde. Musik, men for Shadows betød det mere, end bare musik.

Selv om det var feer der havde mest glæde af det, så kunne en heks i ny og næh få brug for. Desuden skulle vi også vide noget om de andre shadows.

Man kunne dele de fem shadow racer op i to parter: Vampyrer, varulve og hamskifter i den ene og hekse og feer i den anden. vampyrer, varulve og hamskifter havde fået styrken, hurtigheden og temperamentet og så havde feer og hekse fået magien, det fredsfulde sind og spøgelserne. Mange ville heller være den første kategori end i min kategori, på grund af spøgelses delen.

Heller gå i gennem smertefuld transformation eller være tvunget til  at drikke blod, have det mest iltre temperament end at se spøgelser, som både feer og magtfulde hekse kunne. Jeg forstod dem på en måde og på en måde ikke. Spøgelses, helt klart, men hvis ikke den var der, havde jeg jo ikke magien.

Magi kunne bruges til både godt og ondt. Det gode var en besværgelse og den dårlige var en forbandelse. Så var der jo de mindre gode besværgelser. De havde dog intet officielt navn, men nogen dem the bastards. Horeunger, for de var jo ikke det man ville kalde en forbandelse, men de var heller ikke det man ville kalde en besværgelse.

Bestemmelses besværgelsen var en bastard. Bare en af de mildere. Hver katogori havde sine grader af godhed og hårdhed.

Men nok om min plapren og videre til nuet.

Jeg havde altid været en af de mere respekterede elever på skolen på grund af mormor - Hun var magtfuld, så magtfuld at hun kunne være med i rådet, men hun havde pænt takket nej - så jeg havde en fast plads uanset hvor på skolens areal jeg befandt mig.

Ved at Caroline var venner med mig, gik den respekt over på hende.

Min plads sammen med Carolines var bagerst i lokalet, hvor lærerne aldrig kom. Man kunne gøre alt. Vitterlig alt. Jeg regnede med I havde jeres egen ideer om hvad man kunne.

Vores lære frk. Anna Rosewood kom sædvanlig for sent. Hun var en forvirret størrelse, men hun havde da hjertet på det rigtige sted. Hun var en blanding af heks og fe.

Feer havde musik meget kær. Fra da de lå i deres mor mave til de gik døden i møde, hørt de den bløde musik, som kendetegnede feer.

Ligesom alle andre racer havde feer deres dårlige medlemmer. De medlemmer der så var dårlige, begyndte at misbruge deres tiltrækkende kraft til at misbruge de uvidende. Voldtage,  være brutale, krænkende. Jeg kunne blive ved, men jeg tror i har forstået pointen.

En lille fe med hvidt hår begyndte at synge og det var så det vi brugte timen på. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...