red blooded

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2014
  • Status: Igang
Jeg hed Juliana og man skulle tro min familie var forbandet. Nårh ja, det var den jo også. Jeg var en syttenårig pige, men bare ikke en normal syttenårig pige. Nej livet synes jeg skulle blive født i den mest besværlig overnaturlige race der eksisterede, nemlig hekse racen. Også kendt som det omvandrende svar på et nederen liv. Juliana er heks og venner med Caroline. De to er særlige forbundet fra da de var født. Da Black familien vender tilbage til Greentown, må Juliana tage sig i agt, for hun kan se spøgelser - kun magtfulde hekse kan det - som hjemsøger hende og giver hende kryptiske beskeder, som må have noget med Black familien at gøre.

4Likes
5Kommentarer
409Visninger
AA

7. Det forbandede hus

Det forbandede hus

Med faste skridt gik jeg ind i huset. Alle børn i Greentown fik af vide at man ikke måtte gå ind i huset  og den regel havde jeg altid holdt mig til, så det undrede mig meget, da jeg trådte ind over dørtrærsklen.

Der lød et blidt klik, da døren lukkede bag. Jeg vidste at huset lå ved ens af byens mange klipper men det var aldrig gået op for mig at det var bygget ind i klippen. Selv om husets træplanker udenpå så slidte ud, var huset ikke så påtaget inde i. Det var til gengæld meget støvet og jeg nyste lidt da jeg i gennem noget der sikkert havde været en entre da huset stadig var i brug. Huset lignede et helt normalt hus, men jo længere hen man kom til delen der var inde i klippen. Det var et gammelt hus, men det havde sikkert været flot, dengang det var i brug. 

Jeg gik i gennem huset, uden rigtig at lægge mærke til noget. Der var noget der dragede mig, fik mig til at gå hen mod klippedelen, som var udhugget. Det var skræmmende, hvor godt det var lavet. Væggene var næsten lige så lige som dem i huset. Det var køligere her end i huset, så jeg trak min cardigan, som nu var plettet af blod og støv, tættere om mig. 

Da jeg trådte ind på klippestene, hørte jeg med det samme musikken. En blød melodi, som sagtens kunne minde om feernes musik, men noget sagde mig at det var det ikke. Jo længere ind jeg kom i klippen, jo højere blev volumen af musikken. Der var mange døre, men hver og en var låst, så jeg fortsatte der ud af. 

Gangen stoppede ved en åbning ind til et meget tomt rum, men jeg gik der ind alligevel. I højre side var der en sten med en hvid krystal. Uden at tænke over det, tog jeg den op og med det samme kan jeg mærke magien i den. Jeg prøvede på at trække hånden væk, men et eller andet fik mig til at holde den. 

Som sekunderne gik, kom der en smerte i den hånd, jeg holder krystallen i.  Jeg mærkede noget varmt i hånden og så var der lyden af noget der dryppede. Jeg kiggede ned på min hånd og så blod dryppe fra min hånd. Til min overraskelse, var krystallen ikke længere hvid, men samme farve som pytten af blod, der var var ved at samles under min hånd. Jeg gav et skrig fra mig og tabte krystallen, som nu sad i en gammel guldkæde.

Jeg tog et skridt tilbage, men endte med at ligge ned så lang jeg var. Der banede sig et skrig frem ved synet af krystallen der nu svævede foran mig. Allerede inden skriget forlod mine læber, kom lyset, blændede mig. Alt i mens, var musikken på sit højeste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...