Stier

Tre stier. Ét valg. Ind til videre.

1Likes
3Kommentarer
160Visninger

1. 1.

Horisonten var til alle sider så skarp, at man kunne skære sig på den. Hun overvejede, om det ville gøre ondt, hvis hun kom til det.

Der var tre stier. Hun stod midt i T-krydset.

Foran hende bredte havet sig. Vandet var lige så klart og blåt som himlen. Hun kunne se, at det kun ville gå hende til knæene flere hundrede meter ud. Derefter blev det mørkeblåt, og hun vidste, at det derefter ville være så dybt, at alverdens fisk kunne leve der.

Men ikke en vind rørte sig, og havet kunne lige så godt være lavet af glas.

Til højre for hende fortsatte stien cirka 100 meter. Men så blev den bremset af en enorm, dunkel silhuet. Trækronerne strakte sig mod himlen, så højt at hun måtte lægge nakken tilbage for at se dem. Hun kunne se en mindre version af stien bugte sig mellem træerne.

Men ikke en vind rørte sig, og skoven kunne lige så godt være lavet af sten.

På hendes venstre side fortsatte stien en god kilometer frem. Så syntes den at forsvinde.

Hun mente nu at vide, at når en sti forsvandt på den måde, var det fordi, at stien slog et knæk. Men hun var ikke sikker. Kornet var højt på strå, aksene gik hende knapt til skuldrene, og hun kunne ikke se om stien fortsatte.

Hun stod der, som ramt af lynet. Hun havde tre muligheder, og hun vidste at hun skulle vælge.

Hun så ud over havet. Hun var nysgerrig efter at vide, hvad der var dernede.

Eller måske var det lavet af glas?

Hun vendte sig mod muren af træer. Tænk, hvis selve skoven var af sten? Hun gad også nok vide, om der fandtes bare ét levende væsen derinde.

Da hun mente, at hun havde tænkt over det længe nok, drejede hun sig en halv omgang og stod nu med front mod kornet og stien imellem det. Da flammede hendes nysgerrighed op på ny. En sti kunne ikke bare ende. Den måtte jo fortsætte et sted. Men - hendes øjne lyste op - det behøvede jo hverken at være enden eller et sving på stien - det kunne være starten!

Hun valgte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...