Lighthunter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 5 aug. 2014
  • Status: Igang
Lily bor med sin kusine Mina og Minas mand, som til sammen har Amanda. Mina er i gang med at blive skilt fra Luke og de skændes altid. Efter et besøg hos politiet, fordi hun blev fanget til hendes venindes kærester, kommer hun på lejeren Shadow for besværlige børn og unge. På lejren sker der og er mange underlige ting. Ting som hun ikke engang troet i sin vildeste fantasi ville have troet eksisterede. Men for at sætte prikken over I'et vil Mina ikke snakke med hende... Af grunde som hun ikke ved hvorfor.

3Likes
0Kommentarer
341Visninger
AA

12. Varulv og blondine

Jeg var faldet i søvn, men ikke på grund af Amalie. Efter et bad, som normalt hjalp mig med at sove og al den is jeg havde indtaget burde jeg være faldet i søvn, så snart mit hoved rørte hovedpuden.

Det skete dog ikke. Til gengæld var jeg i krig med en sovende Amalie om hvem der skulle have lov til at sove på madrassen. Det endte med at jeg fik en ottendedel af sengen og hun resten af dobbelt sengen.

"Lily."

Min ryg gjorde ondt og min seng føltes mærkelig hård og kold. Jeg åbnede min øjne og så op Juliet.

Vent. Jeg kiggede op på Juliet? Nu gav det mening. Amalie havde skubbet ned af sengen.

"Ja" stønnede jeg og rejste mig op. Så strakte jeg mig et par gange før stivheden gik væk.

"Det er kend din lejerbofælle-dag."

"Du er ude på at torturere mig, er du ikke?"

"Jeg passer Amalie i mens at du er væk. Du har tyve minutter til i skal mødes og Rose er din skygge." Så tog hun Amalie, som stadig sov og gik.

Jeg vendte mig om åbnede tøjskabet.

"Pis."

"Hvad sker der?" Rose dukkede op.

"Mit tøj ligger stadig i... Pis." Forhåbentlig mødte jeg ikke Adam. Chancerne var lig med nul.

"Hvem har pisset?" Alexa kom ind og satte sig på sengen.

"Min kuffert med tøj ligger i Adams bil og jeg ved ikke hvor bilen er."

"Har du kigget ude i stuen?" På den måde Alexa sagde det, sagde min kuffert var der ude. Jeg hentede den

"Pis." 

"Har du en dårlig vane med at pisse, Lily?" grinte Alexa. Jeg kiggede ned i min kuffert. Alt var ødelagt. Noget .af det var revet over, andre havde  store huller i

"Mit tøj... Det kan jeg jo ikke have" vrælede jeg.  Jeg holdt min mavekorte t-shirt op og så et stort hul der hvor min bryster ville side, hvis jeg havde den på.

"Jeg er sikkert på drengene på lejeren, vil synes om den" fnisede Rose.

"Jeg hader at spørge andre om at låne tøj, men må jeg låne noget tøj af jer?"

 

Jeg stod i en hvid blonde kjole med et brunt bælte og ventede på hvem det nu var jeg skulle være sammen med. Det var ved at blive aften og jeg havde været sammen med fire feer, to hamskifter, to hekse og en vampyr med fe blod i årene. Alle sammen havde betalt blod for at være sammen med mig. (Hvad de bare ikke vidste var at de betalte for at være mine skygge.)

Jason søgte i flokken af mennesker og stoppede ved mig.

"Lily, hvis det bliver sådan i morgen, tror jeg du er den der får prisen for at være den folk har betalt mest blod for at være sammen." Ikke igen. Folk ville høre hvad der var sket i mens jeg havde været væk. Ikke at de havde hørt historien da jeg forklarede den til Juliet og Filip. Nej da.

"Du har æren af at være sammen med varulveflokkens næstkommandernde Adam." Mit ansigt blev helt neutralt, men inden i syede jeg af vrede og pinlighed. Jeg havde gjort alt for at undgå ham. Vitterlig alt.  Og flokken for den sags skyld.

"Hej Lily."

Adam dukkede op bag mig og førte mig ud af menneskehoden. Jeg kiggede tilbage på Jason, som grinede og så gav jeg ham dræberblikket, hvilket bare fik ham til at grine endnu mere.

"Hvis det er din bil, så holder den i indkørelsen og nøglerne er i den." Af alle mine lortedage, skulle Adam absolut vælge den her.

"Det er ikke bilen" sagde han og trak mig videre. Hvis det ikke var bilen, hvad var det så? Jeg havde gjort det klart for ham, at vi ikke havde noget at snakke om, efter min lille kamp med den hvide ulv.

"Jeg vil snakke med dig, men du har ignoreret mig." Jeg løftede øjenbrynet og  kiggede på ham.

"Da jeg gik ind i spisesalen i morges, gik du ud så snart du så mig. Det kunne jo bare være et tilfælde men så til frokost, flygtede du også og Rose tog mad med til dig. Så da jeg prøvede på at komme i kontakt med dig imens at vi ventede på at få vores femte lejerfælle, men du havde allerede fået din og så kiggede du hen og så mig, blev dine øjne helt paniske og du flygtede med din makker."

"Jeg havde bare travlt. Ikke så meget andet."

En stor fed løgn, var hvad det var. Og det vidste både jeg og Adam. Varulve kunne tyde en løgn ved hjerterytmen ligesom vampyr, der bare var lidt bedre til det. Deres liv afhang jo af det, så det var lidt noget de skulle kunne.

"Hvorfor lyver du Lily?"

"Hvorfor kunne du ikke gøre som normale mennesker og bare fange mig, som var jeg en mus? Næh nej! Du betalte blod."

 "Hvad skulle jeg ellers have gjort for at komme i kontakt med dig?"

"Have fundet du af en anden måde end betale blod. Hvorfor snakker jeg overhoved med dig?"

"Ikke noget med at gå. Jeg har en time med dig og jeg har gjort mig berettiget til det." Det burde jeg nok ikke tænke på, men wow Adam var sexet når han kommanderede med en. Inde i mit hoved slog jeg mig over begge hænder med et spanskrør.

"Fint" røg det ud af mig og Adam trak af sted med mig inden jeg kunne nå at sige mig selv i mod.

Han tyssede mig hele tiden indtil vi kom ind på Adams værelse og satte os ned på hans seng.

"Okay start med at forklare mig hvordan du har det med Minas død." Kunne han ikke bare lade mine følelser være i fred? Jeg havde prøvet på ikke at tænke på Mina og ind til videre havde det lykkedes meget fint.

Bare ikke nu. Sorg over Mina og vrede over at Minas morder stadig gik på fri fod begyndte at kæmpe sig gennem min krop og mine øjne blev fugtige og tåre trillede ned af mine kinder.

Adam lagde armene om mig og jeg begyndte at ryste let. Da jeg endelig var færdig havde jeg gennemblødt hele Adams trøje.

"Undskyld for at snotte din trøje til."

"Intet at undskylde for" sagde Adam og tog trøjen af, så der var godt udsyn til hans sixpack. Jeg skulle kæmpe for ikke at stryge mine fingre over den. Fy! Hvad skete der dog med mig? Adam var min ven. Intet andet og lige nu var jeg vred på ham. Hørte du det hjerne? Bare ikke så meget efter han havde ladet mig snotte hans trøje til.

"Fortæl mig om det sidste stykke tid."

"Er det virkelig nødvendigt?" "Kom i gang."

Liv, du måtte virkelig hade mig. Endnu engang begyndte jeg med at forklare, denne gang bare meget længere end de ni andre gange jeg havde gjort tidligere.

"Og nu er jeg så nået til den konklusion at livet hader mig."

"Livet hader dig ikke."

"Virkelig? Du tror altså på nisser. Meget godt at vide."

Adam stirrede meget intenst på mit ansigt.

"Adam?"

Han reagerede ikke. "Tilbage til den virkelige verden, Adam."

Han lænede sig hen mod mig.

"Øh, Adam?"

Hvad skete der med ham?  Normalt reagerede altid når jeg sagde hans navn. Selv når jeg ikke snakkede til ham.

Jeg var så optaget af at finde ud af hvorfor Adam reagerede, at jeg ikke lagde mærke til at Adams ansigt var lige uden for mit.

Hans ånde kælede min hud og sendte kuldegys gennem mig. Og så... Så kyssede vi. Om det var mig der startede kysset eller ham, kunne jeg ikke fortælle, men damn Adam var god til at kysse og han var i hvert fald tilbage til den virkelige verden.

Hans hænder fandt hurtig frem til  min hofter og trak mig hen til ham, så jeg lå klistret til ham.

Tænk hvis nogen kom herind. Lige som jeg tænkte det kom nogen ind af døren. Jeg trak mig væk fra Adam og satte mig op, til at se Chris stå i døren.

"Så fik du endelig hende på krogen, hva' Adam? Nu skylder jeg vist dig." På krogen. Skyldte Adam. Det var så meget løgn.

Jeg rejste mig og gik med faste skridt ud af Adams værelse og videre ud af stuen. Fra værelset kunne jeg høre Adam kalde på mig, men hvis han ville have fat i mig måtte han følge efter mig, men åbenbart var jeg ikke så vigtig.

Hvordan kunne Adam være sådan et røvhul? Han vidste at Dex lige havde slået op med mig og så kyssede han mig for at vinde et væddemål. Et større røvhul fandtes der ikke. Og en større tumpe fandtes der ikke. Det var så henvendt til mig. Jeg havde kysset med et røvhul. Hvordan kunne det lade sig gøre? Nårh ja, fordi han var venlig over for mig.

Kunne jeg virkelig være så dum? Ja! Måske lå det bare i mine gener. Det var der en stor sandsynlighed for.

 Varulv og blondine. Sikke en kombination. Men hvad var endnu værre, så var jeg sikker på at det allerede var over hele lejeren, at Adam havde fået mig ned med nakken og vundet et væddemål.

 

Det havde det. Da jeg kom ind i spisesalen, hviskede alle  og pegede på mig. Om de kunne være mere diskrete? Ordet diskret fandtes vist ikke i deres ordsprog. Hvor det dog pissede mig af.

"Ja, jeg kyssede med Adam. Nu har alle vist hørt det, tror jeg, så drop hviskeriet og pegene og snak normalt."

Så tog jeg mig en salat og satte mig ved Rose og Alexa.

Rose skulle til at åbne munden.

"Nej, jeg gider ikke tale om det."

"Det var ikke det. Freya er på vej her over." Liv, hvorfor hadede du mig?

"Lil, må jeg snakke med dig?" Freya stod bag mig, men fra hendes stemme kunne jeg høre hun følte skyldfølelse.

Rose mimede Lil til mig og jeg rystede på hoved. Ikke tale om at blive kaldt Lil af andre. Det endte med at folk forrådte mig, når de kaldte mig det. Og jeg havde ikke brug for mere forråelse i mit liv lige nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...