Lighthunter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 5 aug. 2014
  • Status: Igang
Lily bor med sin kusine Mina og Minas mand, som til sammen har Amanda. Mina er i gang med at blive skilt fra Luke og de skændes altid. Efter et besøg hos politiet, fordi hun blev fanget til hendes venindes kærester, kommer hun på lejeren Shadow for besværlige børn og unge. På lejren sker der og er mange underlige ting. Ting som hun ikke engang troet i sin vildeste fantasi ville have troet eksisterede. Men for at sætte prikken over I'et vil Mina ikke snakke med hende... Af grunde som hun ikke ved hvorfor.

3Likes
0Kommentarer
337Visninger
AA

6. måne tatovering

En knurren vækkede mig op og gjorde mig opmærksom om at jeg ikke længere befandt sig i lysningen, men i et par styks stærke arme.

"Du får hende ikke til at vågne ved at knurre. Hun er helt død for verdenen" sagde en dyb stemme.

"Hvad har du gjort ved hende?" snerrede en anden stemme som også var dyb.

"I er sku du da for meget" sagde en stemme som jeg endelig kunne placere. Alexa var der og beskyttede mig. Her på det seneste havde jeg været beskyttet mere end jeg brød sig om.

"Hvad har du gjort ved hende?" gentog den anden dyb stemme snerrende. "Nu stopper I, okay?" sagde Juliet.

Jeg åbnede øjnene og hoppede ud af Jasons arme og landede på græs ude foran spisesalen. "Rolig nu" sagde han og tog hende i armene. Der kom en knurren og jeg kiggede hen på Adrian, som var den der havde spurgt hvad der var gjort ved mig.

"Næste gang du vil lære mig noget, så forklar mig lige hvad der kommer til ske, så jeg er advaret mod at løbe gennem det meste af lejerens område efter en ulv" sagde jeg og kiggede ned på min hvide bluse, der nu var helt rød efter blod. Juliet hev op i blusen og så blev helt stille.

De andre kiggede også og blev helt stille. "Hvad er der... " sagde jeg, men fuldførte ikke sin sætning. Lige under min navle var der noget der lignede en tatovering og havde form som vedhænget på månehalskæden jeg havde fået af  spøgelsepigen.

"Hvordan I alverden skal jeg forklare det til Mina" røg det ud fra mig og alle kiggede på mig med et  øjenbryn hævet.

"Og det er hvad du tænker på?" kom det håneligt fra en busk, hvor Felicia kom ud fra. "Ikke noget med  at der dukker en tatovering op på ens mave ikke er en naturlig ting selv i den overnaturlige verden?" Felicia kiggede på mig. "Ser man det, dit hår passer jo til kloghed" sagde Felicia

"Felicia" sagde Adrian i faretruende tonefald. "Hvad? Jeg siger bare det alle i flokken."

Jeg kiggede med smalle øjne på Felicia. "Jamen gør de det? Ved du hvad? De kan  rende mig et vist sted." Med det vendte jeg mig om og gik med hurtige skridt mod hytten, uden at kigge mig tilbage.

Om de skulle få mig ned med nakken? I deres drømme. Jeg var mig selv og jeg var fantastisk. At jeg nogen gange ikke var den skarpeste kniv i skuffen, kunne jeg da ikke gøre for.

Rose sad inde i stuen med sin bærebar og hørte musik, der var så høj at jeg kunne musikken der spillede i de små høretelefoner. Rose kiggede op fra skærmen og blikket landede med det samme på blodpletten.

"Har jeg lyst til at vide hvad der er sket der?"  "Nej." Så gik jeg ind på værelset og prøvede på at få fat på Mina, som stadig ikke tog sin telefon. Derefter Freya, som svarede efter tredje ring.

"Hey, girl! " spandt den californiske stemme som tilhørte Freya.

Freya var flyttet fra Los Angeles i 8årsalderen. Læren havde lavet sin værste fejltagelse i sit liv, da hun satte Freya og mig sammen. Siden da havde vi været uadskillige.

"Hvor meget kostede det at få telefonen repareret?"

"Af hvad?"

"At få din telefon repareret efter den er røget i toilettet. Du ved siden du ikke har taget din telefon eller ringet tilbage." Freya var sikkert i gang med at finde på en tam undskyldning.

"Hmm... Ja... Jeg havde sådan lidt travlt med..." Okay, måske var jeg måske lidt hård ved Freya.

"Mina har sendt mig på Lejeren." I den anden ende, hørte man en gisp. "Hvad? Hvordan? Hvorfor?"

"Den fest, hvor du efterlod mig til mig selv, kom politiet. Mina kom og hentede mig på politistationen. Hun var pissevred, men jeg fik hende lige ned, men gjorde hende så vred igen. Hun bad mig pakke mine ting og så kørte vi."

"Din stakkel! Jeg beder Adam om at køre mig derhen med det samme  og så tager vi dig med hjem hos, hvor du så nu bor. Vi kan være der inde for to timer."

 "Du er en skat" sagde jeg og lagde på. Jeg smilede over hele hovedet, ved tanken at den gamle Freya stadig levede. Freya var den der passede på os begge, da vi var mindre. Siden  Freya var begyndt at feste og have kærester, var jeg blevet mere og mere  efterladt til mig selv. Men Freya, som ikke festede var der stadig og lige nu på vej for at hente mig.

Endelig kunne jeg komme væk herfra. Det var min eneste tanker. Mina skulle nok blive god igen. Hun skulle bare ikke se månetatoveringen.

Jeg pakkede mine ting og lagde mig ned på sengen og gik igennem de ting der var sket den sidste uge.

Det var en god måde at falde i søvn på. Det virkede i hvert fald for mig. Det gjorde det ikke for Freya, som altid klagede over at det var svært at huske hvad der var sket for en uge siden. Selv Freya ville huske hvad der var sket, hvis det samme var sket for hende, som det var sket mig.

Min mobil der vibrerede vækkede mig op og jeg skyndte sig at tage den.

"Vi er på vej ind af indkørelsen" sagde Freya og lagde på. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...