Lighthunter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 apr. 2014
  • Opdateret: 5 aug. 2014
  • Status: Igang
Lily bor med sin kusine Mina og Minas mand, som til sammen har Amanda. Mina er i gang med at blive skilt fra Luke og de skændes altid. Efter et besøg hos politiet, fordi hun blev fanget til hendes venindes kærester, kommer hun på lejeren Shadow for besværlige børn og unge. På lejren sker der og er mange underlige ting. Ting som hun ikke engang troet i sin vildeste fantasi ville have troet eksisterede. Men for at sætte prikken over I'et vil Mina ikke snakke med hende... Af grunde som hun ikke ved hvorfor.

3Likes
0Kommentarer
341Visninger
AA

11. Hvis bukser er i brand?

Med Amalie i mine arme løb jeg ud af bygningen. Jeg havde for en gangs skyld, havde jeg fundet ud af at bruge mine sanser, uden nogen behøvede at minde mig om de goder der var ved at være varulv. Skønt der ikke var mange fordele.

Til gengæld fandt jeg ud af jeg havde endnu en af den slags gaver der ikke kunne sendes tilbage til giveren. Bringe de levende tilbage fra de døde.

I mens jeg kæmpede med varulve gutten, havde Amalie stoppet med at ånde. Så derfor gav jeg fyren tilbage fra før, ved at sparke ham i hoved og nu skulle han være ude for godt og vel et par timer. Nok for mig og Amalie til at komme væk. Så havde jeg løbet hen til Amalie og som om det var en normal ting at gøre lagde jeg mine hænder på hendes tindinger og bad til at hun skulle leve. Koste hvad det ville. Mine hænder blev varme og så hostede Amalie. Om min tilstand kunne man ikke sige jeg så godt ud. Min næse gjorde meget ondt og jeg havde blod over hele ansigt og mit tøj.

Ud over mig, Amalie, hr. hamskifter og arrede fyr og en vampyr - som bare skulle have en på kassen, og så var der ingen kontakt til tosseland - var vi alene.

Bygningen var en af de gamle boliger, der var så gamle at ingen gad at købe dem og stod tomt for flere år, inden en eller anden rigmands familie flyttede ind og rev det hele ned, for så at bygge et nyere og finere hus.

Jeg vandrede forbi boligerne og tænkte over hvem Nomin kunne være. Vampyren havde sagt noget lige inden at han forsvandt fra den virkelige verden. Noget om at Nomin nok skulle komme og finde mig. At jeg ikke kunne gemme mig længere.

Jeg mødte ikke mange, men det var mørkt og lygterne var tændt. Jeg mødte dog en gamle mand, som gik med sin hund.

Jeg kunne allerede se mig selv i mandens øjne: En teenager pige og sin lillesøster, med en fuglerede på hovedet som i virkeligheden var hår og var dækket i blod. Laset tøj og ligesom håret blodigt.

Normalt ville jeg have gået så langt væk fra en person, der sådan ud, men det var mig og det virkede bare. Ja jeg havde ingen meningen om det. Unormalt, fordi jeg havde altid en mening. Ikke at jeg sagde den højt. Men det virkede bare lige så unormalt som min meget unormale verden. Som jeg lige inden sommerferien var en helt normal verden.

I mine egne tanker lagde jeg slet ikke mærke til en sort Audi komme farende i mod mig og var lige ved at blive kørt ned. Eller det troede jeg, men den stoppede lige foran mig og Filip kom farende ud.

"Ind i bilen" sagde han og åbnede døren for mig. Skulle jeg eller skulle jeg ikke? Han arbejdede jo for en form for politi, så de kunne beskytte mig. Men hvis jeg gerne ville have Amalie uvidende om den overnaturlige verden og mig selv med, kunne jeg jo ikke tage med.

"Nu!"

Okay, han virkede til at hvis jeg ikke snart kom, ville han selv sætte mig ind i bilen. Heller frivilligt end at blive båret. Langsomt gik jeg ind og satte mig i bilen.

Efter at have lukket sin dør med et brag, spænede han ned af vejen. Jeg var ikke den eneste der kunne finde ud af at køre råddent. 

Juliet stod og ventede på os, men måtte springe til siden for Filip kørte så råddent at da vi parkerede sprang mit hjerte et par slag over.

"Hvad er der sket?"

"Må jeg komme ind, inden I begynder at lege tyve spørgsmål til professoren? Tak." Jeg gik gennem spisesalen og ind på Juliets kontor med Juliet og Filip bag mig.

"Nu er det tid til at forklare, unge dame."

Så måtte jeg i gang med at forklare til Filip, i mens at Juliet så til Amalie. Hun skulle dog tigge og bede om at få lov til at kigge på Amalie, som havde været bevidstløs siden hun hostede.

"Forresten hvem er Nomin?" Måske skulle jeg ikke have nænt det for der blev helt stille. Ikke bare sådan så Filip og Juliet blev stille, men den baggrundslarm fra spisesalen forsvandt også.

"Hvorfor?" Juliet gik fra at være helt "Åh, se nuttet barn" til seriøst arbejde ansigt.

"Den vampyr jeg slog ud, sagde noget med at jeg ikke længere kunne gemme mig for Nomin, at de nok skulle finde mig, hvad det end så skulle betyde."

Ja, det betød jo at de ville finde mig, men hvorfor? Det store en millions spørgsmål, men siden jeg ikke var Sherlock holmes, fandt jeg nok ikke ud af det. Medmindre at jeg havde planer om at blive den næste Sherlock holmes. Hvilket jeg så ikke havde, eller havde jeg? Se jeg var ved at komme i nærheden af at være Sherlock.

Filips øjne ble helt mørke og begyndte at lyse rødt. Ret skræmmende, men nu vidste jeg da at jeg kunne forsvare mig, hvis det var tilfældet.

"Det skulle gerne være i dag, tak."

Det tog Filip lidt tid at komme med svaret og da han så endelig kom med det var det med sammenbidte tænder.

"En gruppe SR har været efter de sidste mange årtier. De følger ikke reglerne og det resultere at flere udvidende ender med ikke at være så udvidende." Det lød da ikke så slemt som jeg havde troet det var. En eller anden forsamling af sindssyge Shadows, der lavede ofrings cermonier.  Desuden skulle vi jo ud af skabet på et eller andet tidspunkt.

"Det er meget værre end det du tror" hviskede Juliet og hun lignede en der var på vej til at græde.

"Okay, hvorfor er jeg den eneste der ikke synes det lyser så slemt?" Hvis jeg var på vej til at ligne et nervesammenbrud, ville jeg gerne vide det.

"Hvis det er dem der har dræbt din kusine, er det også de samme der dræber de andre Shadows i verdenen." Hmm, det lød lidt dårligere.

"Okay, jeg synes stadig ikke det lyder så slemt. Men der er noget jeg har undret mig over. Hvad står nomin for?"

"Nomin er en forkortelse for nomineret. Dem der er medlem af Nomin føler de er nomineret af guderne og at vi andre der lever efter Robert Nights regler  er forkerte i hensyn til alt. At de uvidende skulle tjene Shadows." Det her begyndte at lyde lidt mere dårligere end forventet, men stadig det var ikke så dårligt  som de ideer jeg havde. Måske så jeg for meget gyser og thriller. Og havde en for livlig fantasi. Det var sikkert grunden til at jeg ikke var ved at ligne et levende lig.

"Ja Dave nævnte noget om guderne. Hvad skulle de gøre?" Ikke at jeg troede på at det ville gøre nogen forskel, men nysgerrig skulle man da være.

"Dave?" Både Filip og Juliet så på en af samme tid mistænksomme og forvirrede ud.

"Min nabo, som er hamskifter, men bare rolig han er helt normal. Intet gak gak med ham."

"Jeg er den der bedømmer personer." Yeah, right. Fordi det var jo sådan at hver gang at en person var ond mod Juliet, syntes Filip at personen var den værste person der fandtes. Nej sådan var han slet ikke. Slet ikke.

"Siger du han skulle have noget med Minas mord at gøre?" Han var da ikke så lidt fræk.

"Der er en mulighed for det." Og jeg var kong gulerod. Med svirp og scepter. Han var skyld i hendes død. Jeg havde ingen beviser på det, men min mavefornemmelse sagde det og min mavefornemmelse havde aldrig før snydt mig.

"Kan jeg gå?" Juliet lavede en bevægelse med hånden og sagde jeg bare kunne gå.

"Med Amalie." Juliet rakte mig modvilligt Amalie. Derefter gik jeg ud af rummet og fandt ud af at vi havde haft publikum til hele samtalen.

"Er jeg virkelig så spændende?"

Så gik jeg hen til hytten, hvor Rose og Alexa sad med is og chokolade. En tur ind på værelset med Amalie og så satte jeg mig hos dem.

"Hvis bukser i brand?"

De pegede på dem begge og indtog en stor mundfuld is.

"Lad tante Lily høre om niece Rose og Alexas problemer?" sagde jeg i en meget gammel dame stemme.

Deres små gummer drejede sig den rigtig vej, bare ikke meget og så fik jeg hele smøren. Jason havde startet et slagsmål med Chris, som blev bevidstløs for et par timer og så fik Alexa en skideballe for at gejle to fyre op, hvilket rent faktisk ikke var sket og Jason sagde han kunne lide hende, men ikke så længe hun var havde noget for sådan en idiot som Chris. Roses mor havde skrevet hende op til en magiskole samt en magikonkurrence.  Og for at sætte kronen på værket var Roses kæreste hende utro med Roses fjende.

Rose tog en ske frem til mig og satte is foran mig.

"Men nok om vores problemer. Du har nemlig noget at fortælle os."

Jeg gad virkelig ikke forklare det hele igen. Men så nemt slap jeg ikke.

"Tøs du har brug for mere is" sagde Alexa og gik hen og hentede mig mere is. Nu hvor jeg havde fundet ud af jeg var varulv, havde jeg også fundet en forklaring på, hvorfor jeg kunne spise lige hvad jeg ville uden at blive fed.

Når man skiftede frem og tilbage forbrændte man fedt. Sejt, ikke? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...