Don't get closer {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2014
  • Opdateret: 29 apr. 2014
  • Status: Igang
Hayley er en pige, fuld af hemmeligheder og måske en smule indelukket. Hun er den type, der ikke åbner sig op for hvem som helst. Hun går meget op i fodbold og kan derfor somme tider godt forsømme ting, som skole, lektier og hendes mærkelige, splittede familie. Der sker ikke rigtigt noget spændene i Hayley's liv, det eneste højdepunkt hun har på ugen, er de vigtige fodboldkampe om søndagen. Alligevel kommer der lidt spænding i hendes liv, en mandag eftermiddag, da hun kommer ud for en bilulykke. Ikke én af de helt ufarlige og små, hvor to biler bare støder ind i hinanden, nej, en af de voldsomme. Hvor hårdt kommer ulykken til at ramme Hayley? Vil hun nogensinde kunne spille fodbold igen? Og hvem kørte den anden bil?

9Likes
0Kommentarer
322Visninger
AA

6. Try Again, One Direction

Hayley's synsvinkel:

Jeg haltede stadig på mit ben, selvom det var to uger siden jeg fik gipsen af.

Fucking lorte One Direction.

Jeg kiggede ned på mit ar, der strakte sig fra det nederste af mit ben og helt op til knæet, hvilket gjorde det umuligt ikke at få øje på. Jeg havde ellers altid, gået meget op i ren og perfekt hud, over hele kroppen.

Jeg måtte indrømme jeg var lidt sur på One Direction, men jeg skulle vel bare være glad for at jeg overlevede?

Hvilket jeg jo faktisk ikke havde gjort, hvis ikke det var fordi ham manden kunne førstehjælp.

Jeg havde bare været heldig.

Jeg skyldte ham manden en hel del, men jeg kendt ikke engang hans navn, så det var lidt svært.

Faktisk havde jeg ikke været så heldig igen, for jeg måtte ikke spille fodbold det næste år. Hvordan skulle jeg dog kunne klare det?! Fodbold var mit liv.

Jeg havde gået til det siden jeg var 4 år og jeg var endda på landholdet, hvilket jeg var ret stolt over.

Men nu...Jeg ville nok blive smidt af holdet.

Lægerne havde beskrevet ham som 'Anonym', ham der havde reddede mig, hvilket jeg ikke forstod, han burde da være stolt af at have reddet mig. Han burde da ikke skjule sig og lade som ingenting.

Jeg sukkede og kiggede ned på mit ar endnu en gang, som så lidt rødt ud, da jeg lige havde fået fjernet stingene, fra da jeg blev syet.

Tro mig, det havde været smertefuldt!

Det var lige før jeg ville have beholdt dem i, fordi det gjorde så ondt!

Min veninde, Stacy, Sagde at jeg sagtens ville kunne lægge sag an imod dem, fordi de havde kørt for hurtigt. Men jeg vidste at Stacy godt kunne overdrive lidt, så jeg turde ikke. De havde jo en mega god og veluddannet advokat og jeg havde....havde jeg overhoved en advokat?

Endnu en grund til ikke at lægge sag an mod dem!

Men jeg synes et eller andet sted at de bare var sluppet for billigt, jeg havde hørt en af dem havde brækket armen og en anden havde slået hovedet. Men jeg havde altså brækket benet og fået hjertestop. Jeg var død!

Og det var deres skyld!

De havde ikke engang sagt undskyld eller at de var kede af det. De havde ikke engang blevet, til jeg var vågnet op af koma, så jeg kunne have givet dem et rigtigt møgfald.

Jeg havde virkelig brug for at give dem et rigtigt møgfald.

De havde jo faktisk (næsten) dræbt mig!!!

Og det slap de bare afsted mig, uden en bøde eller et klip i kortet.

SÅ typisk!

Jeg hadede One Direction.

Ham der, Louis, som havde kørt bilen, det var nok mest hans skyld. Jeg mener, det var jo ham der styrede bilen. Det var jo ham, der havde været en spasser!

Midt i alt min aggression, gik jeg ind på Twitter og gik ind på at lave et nyt tweet. Jeg taggede først alle for One Direction og begyndte derefter på mit tweet:

Im alive! Try Again, One Direction!

Jeg trykkede på 'tweet' og fortrød det lige med det samme, jeg havde sendt det afsted.

Alligevel slettede jeg det ikke.

Jeg fik bare lidt dårlig samvittighed og det var det, men det var jo dem, der næsten havde dræbt mig, så de fortjente det virkelig.

Man lægger sig ikke ud Med Hayley Maggie.

Faktisk havde Louis kontaktet mig før, men kun over twitter, selvom jeg vidste at han havde fået mit nummer. Han havde bare skrevet hvor ked af det han var og bla bla bla, han lukkede ikke andet end lort ud alligevel.

Hvorfor skulle jeg tage mig af det?!

De andre fra One Direction, havde delt og liket det, men det gjorde mig ikke mindre ligeglad.

Det var ligesom at slå en i hovedet og så sige undskyld lige bagefter, selvom man var fuldstændig ligeglad! Det gav jo ingen mening!

De var nogle spassere hele bundet!

Så, her er der et kapitel mere. Det er dårligt, men i fortjente et, for jeg har fået flere favoritlister:* Yay!!!:)

Husk at like, så er i dejlige!!!:)

//MMMA

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...