Unforgettable holiday//5 seconds of summer *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2017
  • Status: Færdig
Da 18-årige Anna Garcia tager med sin mor til New York, regner hun ikke med andet end en hyggelig tøse-shoppe-tur. Hendes 'regner med' bliver dog brudt, da hun møder Ashton Irwin i flyet til New York. Mødet skubber hurtigt de to sammen, men kan man virkelig føle noget for en anden på under 10 timer? Hvordan er det lige, når man falder for hans bandmate? En historie om svigt, trekantsdrama og kærlighed.

87Likes
76Kommentarer
30045Visninger
AA

19. You're here

Kender I det, når man glæder sig helt vildt til noget, og ikke kan sove?

Så skifter man i mellem at tage noget at drikke, lægge sig ind i sengen, gå på toilet, børste tænder, åben et vindue og kigge ud.

Det var sådan cirka hvad jeg havde brugt min nat på. Jeg kunne overhovedet ikke sove, og det havde vist også irriteret Josh en del, at jeg ikke bare kunne ligge stille og sove. Han havde nemlig sovet hos mig endnu engang, fordi jeg virkelig nød hans selvskab, og fordi jeg havde brug for en at ligge op af, efter min samtale med drengene.

Men, det jeg glædede mig til, var selvfølgelig Calum som ville komme helt til London for at se mig. Faktisk endnu længere, for jeg boede sådan ½ time fra London. Jeg forstod stadig ikke, at han ville gøre det for ham. Jeg havde jo ikke engang spurgt om han ville, han havde insisteret. Jeg kunne da heller ikke lægge skjul på, at jeg savnede ham, og utroligt gerne ville se ham. Samtidig var jeg meget nervøs, for jeg havde trodsalt bedt dem holde sig væk og glemme mig – hvilket var mislykkedes.

Jeg syntes faktisk tit, at mine planer mislykkedes? Eller var det bare mig?

Men, for at vende tilbage til mit meget seriøse emne – så håbede jeg virkelig, at Calum reagerede helt normalt. At han ikke ville spørge for meget ind, selvom han selvfølgelig havde ret til at spørge mig, også at han ville behandle mig som før.

To be honest, jeg savnede ham virkelig. Jeg savnede hans arme omkring mig, og hans bløde læber, som jeg faktisk ikke rigtigt kunne huske.

Så var det altså afgjort – jeg blev nødt til at kysse ham, for jeg måtte mærke hans læber igen. Han behøvede bare at kigge på mig, så rødmede jeg.

Og behøvede jeg nævne hans øjne?

Måske jeg bare skulle stoppe nu.

Jeg kiggede på min mobil, som viste at klokken var godt ti. Jeg havde altså massere af tid, for Calum ville være her klokken fire. Jeg forstod slet ikke, at han gjorde det, og at han ville være her hos mig om seks timer (Hurtig hovedregning!). Jeg nev kort mig selv i armen, men det gjorde ondt, hvilket jeg i dette tilfælde var glad for. Det var altså virkeligt.

Jeg gik hurtigt over til mit tøjskab. Hvad skulle jeg tage på?

Hurtigt gik jeg over til mit vindue, åbnede det og stak armen ud for at mærke temperaturen.

Jeg bedømte at der var sådan lidt koldt, men alligevel sol. Meget rart faktisk. For en gangsskyld.

Mit skab var virkelig proppet op med tøj, men der var alligevel orden i det, og det lå i adskilte bunker.

Og nej, jeg har ikke OCD, eller hvad det hedder.

Sådan er jeg bare.

På tredje øverste hylde lå der et par lyse bukser, med sådan lidt huller i og sådan noget. Til dem tog jeg en hvid stram top på, og en blå cardigan på til. Det var trodsalt lidt køligt, og en smule grådt – måske der blev regn?

Faktisk var regn mit ynglings vejr. Det var så hyggeligt, næsten ligemeget hvor man var. Især hvis man var indenfor.

Jeg besluttede mig for, at lægge en lille smule make-up. Ikke specielt meget, da jeg ikke gad, og så måtte Calum sku finde sig i det. Han kunne vel heller ikke forvente jeg var verdens smukkeste alle fireogtyve timer i døgnet. Selvom det ville være fedt.

 

***

 

Klokken var næsten fire. Jeg havde brugt det meste af min tid på at sove, fordi jeg som sagt ikke havde sovet særlig meget I nat, men nu var jeg rigtig frisk.

Bare for en sikkerhedsskyld, havde jeg fået min far ud af huset. Han ville tage over til Marie og sove der ovre. Eller hvad de nu skulle..

Grr. Kunne ikke helt klare tanken om, at min far gjorde det samme som Calum.. Føj, men det var jo hans valg.

Mine geniale tanker blev afbrudt, da det ringede på døren. Min mave var ved at boble over af spænding, og jeg fik lyst til at gå på toilet. Kender I det?

På vej ud i gangen, kiggede jeg kort på mig selv, og rettede lidt på mit hår, hvorefter jeg åbnede døren, og mødte ham. Ham jeg havde savnet så meget, uden at ville indrømme det.

Han stod der. Han var rejst så langt, for min skyld. For at se mig. For at være sammen med mig.

Jeg forstod ikke, at det var ham, der stod i døren. Jeg forstod kun, at jeg sprang over i hans arme, og at han grinede, og lagde sine arme om mig. Selvom det var køligt udenfor, kunne jeg tydeligt føle varmen helt ud i fingerspidserne.

“Hvor er jeg bare glad for at se dig!”, sagde jeg, og knugede Calum ind til mig. Han var her virkelig.

“Jeg er også glad for at se dig babe”, sagde Calum og smilede, da vi trak os lidt fra hinanden.

Vi stod bare og kiggede hinanden lidt i øjnene. Han trådte et skridt frem i mod mig, og lod sin hånd lande på min lænd. Jeg rykkede mig tættere på ham, og vores hoveder var nok ti centimeter fra hinanden.

Jeg sank en klump, inden jeg mod min vilje rykkede mig tilbage. Det var forkert at kysse ham her, desuden vidste jeg, at der var paparazzier, selvom man ikke lagde mærke til dem.

Calum kiggede lidt undrende på mig. Det var måske også lidt underligt af mig. Jeg ville have, at han skulle reagere normalt, når jeg ikke selv gjorde det?

Jeg kiggede kort rundt udenfor, og sendte ham et smil; “Kom indenfor”, mumlede jeg og trådte til side så han kunne komme ind. Jeg fik lukket døren, og stod ellers bare og iagtog Calum tage sine sko og jakke af.

Don’t ask me why.

“Hvad så baby?”, smilede han, da han vidst havde set at jeg bare stod og gloede på ham.

“Ikke noget da, nej”, jeg kludrede lidt i det, og fortsatte ind i stuen med røde kinder, og Calum bag mig.

“Er du alene hjemme, eller?”, spurgte Calum og satte sig ned sofaen overfor mig.

“Ja, min far smuttede over til hans hemmelige et eller andet, så vi er alene”, forklarede jeg og kiggede lidt rundt. Jeg havde pludselig ingen idé om, hvad jeg skulle sige til Calum, men jeg burde sige et eller andet. Han var rejst fra New York til London for at se mig.

“Alene”, gentog Calum og sendte mig et smil, hvorefter han blinkede til mig. En typisk Calum-replik, som fik mig til at blive varm i kinderne.

“Jaer”, mumlede jeg lidt akavet, og smilede til ham. “Cola?”, fortsatte jeg, på vej op til køkkenet, som faktisk gik sammen med stuen. “ja tak”, svarede Calum og jeg hentede to colaer. Nogle gange var Cola bare godt.

 

***

 

Der var gået to timer. Calum og jeg havde set en film, fordi han vidst var ret træt efter at have fløjet så lang tid, hvilket var forståeligt. Jeg havde jo selv gået igennem det samme, og jeg var også ret træt, så det var fint.

Jeg lå nu i Calums arme på sofaen, og følte mig helt utroligt glad.

Dog havde vi ikke kysset endnu. Vi havde begge lagt op til det og været tæt på, men det var som om jeg ville trække mig væk hver gang. Jeg følte at det var forkert af mig, og at jeg skulle tage mig lidt sammen til det. Altså, ikke fordi det var forkert, for hverken min mor, Ash eller nogen anden var her og kunne stoppe det, men jeg følte at det var lidt mærkeligt efter det her.

Nu var jeg gået ud i køkkenet for at hente nogen chips, fordi vi skulle se en film mere. En gyserfilm – Calum tvang mig. Hvis der er noget jeg hader, så er det gyserfilm! Jeg fik mareridt bagefter, og jeg blev virkelig bange for at gøre noget som helst alene, så Calum havde lovet ikke at lade mig være alene.

Jeg tog forsigtigt fat i kanten af en pose chips, for at vride dem op og hælde dem op i en skål. Jeg vendte mig om hvor at smide dem ud, og Calum åbnede skabet for mig. Jeg sendte ham et smil, og vendte mig om for at smage på en af chipsene. De var faktisk ret gode.

Jeg kunne tydeligt føle Calum komme tættere på mig, og da jeg vendte mig om stod jeg helt op af ham. Hans hænder fandt vej til mine hofter, og jeg lod mine køre om i hans nakke.

“Jeg har virkelig savnet dig”, mumlede han, så jeg kunne mærke hans læber snitte mine når han talte.

“Jeg har også savnet dig”, fnes jeg. Jeg kunne ikke lade hver med at smile, for jeg følte mig så glad sammen med ham.

Han smilede til mig inden han pressede mig lidt op af køkkenbordet. Hans hovede nærmede sig mit endnu mere, og min vejrtrækning steg. Det var præcis som da vi kyssede første gang ude i køkkenet i New York – bare meget mere rigtigt denne gang.

Jeg tog det sidste skridt, da jeg ikke kunne holde mig tilbage mere, og pressede mine læber mod hans. Det føltes så fantastisk, og jeg fik nærmest stød. Vores læber blev blidt presset mod hinanden, inden jeg lod hans tunge glide ind i min mund og en frisk smag bredte sig i min mund.

Der var ingen tvivl om, at vi begge havde ventet på det her. Det var fantastisk at stå her med ham, uden nogen afbrød os, og uden, at nogen skulle bestemme over os.

Jeg hev ham en smule mere ind til mig, og kunne kort efter mærke hans hænder på min røv, hvilket fik mig til at trække mig fra ham, for at irritere ham.

Jeg sendte ham et smil, hvorefter jeg vendte mig for at tage chipsene med ned i stuen.

Calum kiggede på mig med et løftet øjenbryn, dog smilede han til mig. Noget sagde mig, at det ville blive en fantastisk aften.

___________________________________________

Del 1 :) Har nogenlunde fået skrivelysten og inspirationen tilbage, men det svinger lidt ;) God aften (nat)

Møs<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...