Unforgettable holiday//5 seconds of summer *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2017
  • Status: Færdig
Da 18-årige Anna Garcia tager med sin mor til New York, regner hun ikke med andet end en hyggelig tøse-shoppe-tur. Hendes 'regner med' bliver dog brudt, da hun møder Ashton Irwin i flyet til New York. Mødet skubber hurtigt de to sammen, men kan man virkelig føle noget for en anden på under 10 timer? Hvordan er det lige, når man falder for hans bandmate? En historie om svigt, trekantsdrama og kærlighed.

87Likes
76Kommentarer
29778Visninger
AA

25. Who the hell are you?

Det var blevet aften. Drengene havde ikke svaret endnu, selvom jeg havde ventet spændt hele dagen. Ja jeg måtte da indrømme, at det ville blive sjovt at se deres reaktion. Flere gange havde jeg overvejet at skrive, at det ikke var mig men helt ærligt – det ville jo ødelægge joke’en.

Nu havde jeg sat mig i sofaen med en skål pastasalat for at se Pretty Little Liars. Min far havde taget en aftenvagt, og var først hjemme klokken elleve. Det passede mig dog fint, da jeg så havde lidt tid til at tænke.

Jeg nåede kun at køre gaflen ind i min mund et par gange, før min mobil lyste op. Jeg sprang op fra sofaen og hev min mobil til mig.

Jeg kunne ikke forklare jer hvor skuffet jeg blev, da det bare var fra min far. Han skrev, at han først ville være hjemme klokken et i nat. Jeg sukkee højt og rystede lidt på hovedet. Mit håb var, at det var drengene der havde svaret, men det var det ikke. Måske de stadig var i studiet? Klokken var jo faktisk kun seks.

 

Efter at have spist og nørdet PLL i et par timer, besluttede jeg mig for, at løbe en tur. Jeg havde løbet i morges, men jeg fik en træng til at løbe, fordi mit humør var lidt nede.

Jeg startede i stille og roligt løb ned af gaden og ind mod centrum. Der var altid så meget liv og lys, og selvom jeg sikkert lignede lort, var det altid hyggeligt at møde nogen venner.

Dog nåede jeg ikke særlig langt ned af gaden, før jeg kunne føle folks blikke på mig. Ikke bare fordi jeg pustede som en overvægtig op af en bakke, men fordi jeg den sidste måned var blevet rimelig meget genkendt. Calum var også blevet set forlade mit hus, så folk havde fundet ud af en masse.

Jeg besluttede mig for bare at løbe videre, selvom jeg kunne spotte et par journalister, paparazzier eller hvad de var. Der var ikke så meget forskel på dem mere i mit hovede.

De begyndte straks at spørge ind til mig, hvilket skabte mere opmærksomhed. En af dem rev endda fat i mig;

“Anna, hvordan har du det med, at de er så langt væk?” – “Det ved jeg ikke”. Det var nærmest blevet min faste kommentar, da jeg ikke ville komme på forsiden for at have sagt noget dumt.

Jeg fortsatte med at løbe så godt jeg kunne, men de satens paparazzier fulgte efter mig.

“Snakker du stadig med drengene?”

“Hvornår skal du se dem igen?”

“Er det rigtigt, at dig og Calum dater?”

“Har du været Calum utro med Ashton?”

“Har du haft sex med dem for berømmelse?”

Alle de typiske spørgsmål, som jeg hver dag fik kastet i hovedet. Jeg var et nemt offer, for jeg ville ikke såre nogle, men jeg var ved at være træt af alle deres spørgsmål, og den måde de forfulgte mig på.

“Hvordan har du det med at være endnu en ligegyldig, billig pige?”.

Jeg stoppede brat op. Hvordan fanden kunne man finde på at udtale sig sådan? Jeg plejede at kunne holde mig i ro, men sådan et spørgsmål satte sku mit pis i kog for alvor. At de spurgte ind til mit og drengenes forhold var én ting, som jeg godt forstod de var nysgerrige på – men at kalde mig billig og ligegyldig, det var noget om min personlighed, og det havde de ikke ret til at udtale sig om.

“Undskyld mig?”, spurgte jeg hårdt og vendte mig om imod den person som havde sagt det. Udseendsmæssigt udstrålede hun ikke andet end diva.

“Jeg mener bare, at du har været i seng med flere af drengene, og nu ses i slet ikke mere. Jeg forstår godt drengene ikke vil se dig, for du er bare en starfucker. Du tror du er så god, og du er bare en billig luder”. Jeg var chokeret. Jeg vidste ikke, om jeg skulle være sur eller ked af det – hun stod og svinede mig til på åben gade, imens paparazzierne trykkede løs på deres kameraer. Jeg burde virkelig slappe af, jeg burde gå så der ikke kom mere ballade.

Men jeg kunne ikke stoppe mig selv; “Hvad fanden ved du egentlig om det? Nu kan man jo godt være venner med en dreng uden at knalde med ham – men det er måske ikke noget du kender til? Hvor er det sørgeligt, at du ikke har andet at bruge din tid på, end at svine mig til, og du kender mig ikke engang. Men nå ja, du skal jo også tjene penge på en eller anden måde. Hvis at svine andre til, er det eneste du kan finde ud af, så er det vidst mere dig, der er en billig og ligegyldig luder. Var jeg en dreng skulle jeg ihvertfald have penge for at gå i seng med dig, føj”.

Pigen kiggede overasket og derefter fornærmet på mig. Hvad fandne havde hun forventet? At jeg ville smile og svare sødt?

Jeg kunne simpelthen ikke rumme det mere. Jeg skulle hele tiden høre på deres lort om mig, men jeg måtte ikke sige noget lort om dem – hvor var retfærdigheden?

Jeg vidste, at det her var forkert, meget forkert. Drengene ville nok hade mig når de så det – for det ville med sikkerhed være overalt i morgen. Jeg var dømt til endnu mere hate. Var jeg dum, eller var jeg dum?

Af ren frustration, satte jeg i løb og spurtede aftsed fra de klikkende kameraer og den fornærmede plastik dukke.

Efter jeg var kommet længere væk fra centrum, begyndte jeg at slappe lidt af igen, og tænke rent.

Måske syntes jeg faktisk ikke at det var så dårligt, at jeg havde svaret hende igen. Man svarede dem altid pænt, og jeg var træt af at se på det, så derfor var jeg egentlig ikke så skuffet igen. Hvis drengene ville hade mig for det her, så måtte de hade mig. Jeg ville ikke finde mig i journalisternes opførsel, og sådan var det. Jeg havde altid sagt til mig selv, at jeg ikke skulle lade nogen uden betydning få mig ned, og det holdt jeg fast i.

Tanken om at skulle tilbage gennem byen var ikke specielt fristende, så jeg tog hurtigt min mobil op for at spørge Sara om jeg måtte overnatte hos hende. Hun boede lidt uden for centrum, og hun havde også fri nu.

To minutter efter skrev hun, at det var okay, så jeg skyndte mig hen til bygningen hun boede i, og gik op på tredje sal.

Jeg nåede knapt nok at banke på, før døren blev åbnet og Sara trak mig ind i et kram.

“Kom ind søde, jeg har set det”, sagde hun hurtigt, og lod mig komme ind i stuen. Jeg undrede mig lidt, indtil jeg gik hen til TV’et, hvor der blev vist en video af mig for et kvarter siden. Den viste hele scenen, hvor plastikdukken og jeg svinede hinanden til.

“De er godt nok hurtige!”, udbrød jeg skingert og satte mig sukkende ned i sofaen.

Sara satte sig ved siden af mig; “Meget. Men hold kæft hvor er det sjovt. You go giiiirl!”. Hun brød ud i grin, og jeg joinede hende kort efter.

“Kæft du gav hende noget at tænke på. Se lige hendes udtryk bagefter”, pejede hun og havde ret. Plastik dukken så enormt fornærmet og overrasket ud. Jeg grinede højt af det.

“Det er første gang i mit liv, at jeg er på breaking news”, fnes jeg, hvilket fik Sara til at grine endnu mere. Hun stoppede dog kort efter og rynkede næsen;

“Hey søde, tag et bad, du stinker af sved”. Hun viftede lidt med hånden, som for at vise at jeg virkelig stank. Jeg havde jo også spurtet væk fra centrum, så det var klart at jeg kunne mærke det nu hvor jeg slappede af.

Jeg slæbte mig selv ud på Saras badeværelse, og hev mit svedige sportstøj af. Mine strømper fik samme tur, og det skulle min bh og så lige til, da min mobil vibrerede hen af bordet.

Hurtigt kom jeg tilbage til virkeligheden og tog den op til mit øre.

“Det’ Anna”, sagde jeg, og lød overraskende hæs. Og lidt nervøs?

“Det er Calum”. Hans stemme var kold, og det stak i mit hjerte. Det var aldrig godt, når han var kold – så var der virkelig noget galt – for han var altid glad.

“Hvad så?”, mumlede jeg hæst, og rettede lidt på håndsæben der stod ved siden af vasken. Bare for at gøre et eller andet.

“Vi så noget i TV’et, hvor du diskutere med en journalist”, sagde han lavt, og lød nærmest træt af mig..?

“Hun lignede ikke en journalist”, mumlede jeg, da der lød noget larm i mobilen.

“Anna du kan ikke bare sige sådan til dem”, sagde Calum hårdt, hvilket virkelig ramte mig. At han var sur på mig, gjorde virkelig ondt. At vide, at de andre drenge også var – det var virkelig frygteligt.

“Hun stod og svinede mig til, og jeg magtede det ikke mere”, forsvarede jeg mig med. Jeg syntes ikke, at jeg havde gjort noget galt, og det måtte jeg stå fast ved.

“De var jo bare interesseret i dig og dit privatliv. Det bare noget man skal lære at vende sig til”, sukkede han, og lød ekstremt hård på samme tid. Hvorfor gjorde det ham så sur? Han burde høre min version først, og så komme med spørgsmål bagefter.

“Det var de sikkert, men de skal ikke vide alt om mig, eller opsøge mig på den måde, for det var virkelig ubehageligt”, sagde jeg og hævede min stemme lidt. Han blev nødt til at forstå min side af historien.

“Så må du lade dem være! Lad hver emd at gøre noget og så gå væk fra dem”, svarede han skingert, og for at være ærlig, så satte det mit pis i kog, og fik det til at boble over.

“Hvis du vidste hvor mange gange jeg har holdt min kæft, i stedet for, at råbe og skrige af dem. Jeg tror ikke du forstår det her Calum. Du har selv valgt det, fordi du vil lave musik – men jeg har ALDRIG sagt ja, til at skulle forfølges og svines til, uden at jeg må svare igen”, sagde jeg hårdt, og følte faktisk, at det sev ind, selvom jeg ikke stod overfor ham.

“Anna jeg kan ikke det der tøse noget lige nu, okay”, svarede Calum træt og sukkede. Hvad fanden var der i vejen med ham???

“Hvad fanden er der i vejen med dig? Det har ikke en skid at gøre med, at jeg er en pige. Der er jo ingen, der drømmer om at have en hær bagved sig, som stikker et kamera op i hovedet på dig, udspørger dig og sviner dig til. Hvis du tror det, så er du åndssvag”, sagde jeg skingert og trampede en smule opgivende i gulvet. Ikke hårdt, bare af irritation.

“Jeg er bare træt, og jeg gider ikke diskutere med dig. Jeg ville bare sige det til dig, uden du skulle blive sur”, svarede han træt, og lød som en der kunne falde i søvn når som helst.

“Hvis du er så pisse træt skal du sku da ikke ringe om noget, som du ved jeg svarer tilbage på?”, sagde jeg irriteret. Han kunne vente til han var i humør til at snakke, ellers skulle han ikke gøre det, for hans måde at være lige nu, pissede mig fuldstændig af.

“Anna jeg magter ikke det der pis lige nu, okay? Jeg ville bare fortælle dig det, ikke andet. Jeg gider ikke diskutere med dig”, hans stemme var irriteret, træt og hård. Det var slet ikke den Calum jeg kendte og holdte af. Han var forandret.

“Du er overhovedet ikke dig selv. Nu er du gået tilbage, til at være den nar du var i starten. Men flot Calum, du har hermed overgået dig selv”, svarede jeg irriteret. Jeg vidste godt, at jeg var flabet, og at det var lidt dumt at køre den op. Men jeg fik en enorm trang til at fortælle ham alt jeg nogensinde havde irriteret mig over, siden vi mødtes.

“Hvad fanden handler det nu om? Det er så typisk, at du bare skifter emne når du ikke gider mere”, svarede han hårdt tilbage.

Jeg forstod intet. Var det her Harry Potter, hvor du-ved-hvem havde forvandlet Calum, oder was?

“Det handler om, at jeg er skide træt af, at du er pisse ligeglad med alt det der skete imellem os før. Jeg stolede jo på dig Calum!”, råbte jeg irriteret. Jeg var ligeglad med, om naboerne vågnede eller hvad de gjorde.

“Jeg stolede sku også på dig Anna. Jeg stolede på, at du forstod at mig og drengene har travlt, og ikke har nogen pauser. Det er noget vi selv har valgt, og det skal du forstå, hvis vi to skal fortsætte”. Hans ord ramte mig hårdt. Bare det, at han hentydede, at vi skulle stoppe kontakten, det var for meget for mig. Han var min klippe.

“Det forstår jeg også godt, men jeg syntes, at det viser lidt om, hvad der er vigtigst. Og sådan noget vil jeg bare ikke være med i”, afsluttede jeg koldt og lavt, imens jeg ventede et svar.

“Jeg magter ikke det her lige nu. Jeg ringer til dig i morgen tidlig okay?”, sukkede Calum.

“Okay”, mumlede jeg, og han sukkede kort, inden han lagde på.

Selv hans suk var forandret. Alt var forandret, og jeg var bange for, at ham jeg forelskede mig i, var så forandret, at jeg ikke kendte ham mere.

_______________________
Sidste kapitel for idag, og som skrevet før, der kommer nok ikke mere før næste weekend, medmindre jeg får skrevet i min ferie. 

Enjoyyy <3
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...