Unforgettable holiday//5 seconds of summer *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2017
  • Status: Færdig
Da 18-årige Anna Garcia tager med sin mor til New York, regner hun ikke med andet end en hyggelig tøse-shoppe-tur. Hendes 'regner med' bliver dog brudt, da hun møder Ashton Irwin i flyet til New York. Mødet skubber hurtigt de to sammen, men kan man virkelig føle noget for en anden på under 10 timer? Hvordan er det lige, når man falder for hans bandmate? En historie om svigt, trekantsdrama og kærlighed.

87Likes
76Kommentarer
30605Visninger
AA

4. Who am i?

Jeg vågnede, da en enorm smerte skød i gennem min krop. Jeg tog mig en smule til maven, men det hjalp ikke meget på mit hoved, som virkede så tungt som mursten. Jeg nåede ikke at tænke, før min hals snørrede sig sammen, og jeg fløj ud på toilettet. Jeg nåede lige at slå brættet op og læne mig ind over toilettet før det hele væltede op. Bedre start på morgenen fandtes jo ikke.

Jeg lænede mig en smule tilbage, så jeg sad på numsen. Hvor meget havde jeg drukket i går? Jeg havde aldrig kastet det op før, for jeg drak normalt ikke mere end en enkelt drink.

Men der var ingen tvivl – jeg havde drukket meget mere end jeg burde. Og jeg kunne ikke huske særlig meget. Jeg hilste på de andre drenge, og dansede med dem, og så legede vi Truth or Dare og..

Fuck.

Jeg havde kysset med Ashton. Super godt Anna, super godt. Men hey, han kyssede jo godt! Tror jeg da i hvert fald. Jeg kunne ikke rigtig huske det.. Øv.

Men, hvad troede han ikke om mig nu? Hvorfor havde jeg også drukket så meget? Hvis jeg bare havde holdt mig nogenlunde ædru var det her aldrig sket. Gud ved hvad jeg kunne have sagt til dem.

Jeg tørrede min mund, og børstede mine tænder da smagen i min mund var virkelig klam.

”Er du okay?”.

Jeg skreg nærmest op da jeg hørte Ashtons stemme. Hvad lavede han her?

”Oh my gard Ashton! Hvad laver du her?”, sagde jeg, og undlod at svare på hans spørgsmål. Mit spørgsmål så ud til at undre ham lidt, men han smilede hurtigt til mig;

”Hvor meget kan du helt præcist huske fra i går?”.

Jeg slog toiletbrættet ned, og satte mig på det.

”Um, ikke så meget for at være ærlig. Jeg fik vidst lidt at drikke”, jeg kiggede lidt ned, da jeg synes det var lidt flovt.

”Hahaha ja, du var den der drak mest. Har du fået fodret din enhjørning?”. Hvad fanden snakkede drengen om?

”Hva? Eh, ja selvfølgelig”, jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle svare. Der var lidt akavet stilhed, så jeg valgte at bryde den; ”Hvordan kom jeg hjem og hvad laver du her?”.

Ashton lænede sig lidt op af dørkarmen og kiggede på mig; ”Jeg og de andre drenge fulgte dig hjem, jeg sov sammen med dig men da jeg vågnede sov du stadig så jeg stod op. De andre drenge er inde i stuen”.

Jeg slog øjnene op da han sagde det;

”Sov vi sammen?!”. Jeg havde for det meste ikke særlig meget selvkontrol når jeg var fuld. Hvad kunne der ikke være sket?

Ashton nikkede bare med et lille smil.

Jeg fik en pludselig trang til at kaste op igen, men der kom heldigvis ikke noget. Hvorfor havde vi sovet sammen? Hvorfor gik han ikke bare ind til sig selv? Vi kunne da ikke have…

Nej, ad.

”Anna der skete ikke noget”.

Tak Gud.

Det kunne da ellers have været skønt. Nej.

Jeg smilede taknemmeligt til ham. For jeg var taknemmelig – han kunne have udnyttet min tilstand, eller han kunne have løget nu og sagt vi rent faktisk havde været sammen, så jeg ville have det dårligt. Men jeg troede på ham, for han virkede oprigtig.

Jeg gik ud i stuen, hvor de andre drenge sad ved bordet og spiste. Der var æg og bacon, og nutella.

Nutella reder alt.

Siger det bare.

Da jeg fik øje på den, løb jeg over til bordet og tog fat i den. Stak en ske ned i og tog en stor skefuld. Jeg lukkede øjnene af ren nydelse. Nam.

”Jamen godmorgen Anna”, Calum og de andre drenge kiggede sjovt på mig. Var det så mærkeligt at elske nutella?

”Jeg elsker dig!” sagde jeg stort.

”Jeg elsker også dig”, Ashton satte sig ved siden af mig og smilede. Jeg rynkede næsen og kiggede underligt på ham;

”Det var sku da ikke til dig? Jeg elsker bare nutella”.

De andre drenge grinede, og Ashton spillede fornærmet. Tøs.

”Anna det virker som om, du stadig er påvirket af de shots der”, sagde Michael og kiggede på mig med et smil.

”Det synes jeg faktisk også. Ellers er det bare min awesomeness”.

Jeg vidste ikke, hvad der gik af mig. Sådan her var jeg aldrig normalt. Jeg var aldrig så uhøflig. Måske var jeg rent faktisk stadig ”fuld”, who knew.

”Hvad så Anna, hyggede dig og Ashton?”, Luke vippede med øjenbrynene på en weirdo måde.

Hvad mente han?

”Hvad mener du?”, jeg kiggede uforstående på ham.

”I så ud til at have det hyggeligt til den der konsekvens du fik”, Michael var lydløst flad af grin sammen med Calum.

Hvad men-… Min konsekvens?

Jeg tog en tår vand og var ved at kaste det hele op, da jeg kom i tanke om hvad han mente. Mig og Ashtons kys.

”Eh, ja det var det da også”. Jeg kunne slå mig selv ned. Kunne denne morgen blive værre?

Det kunne den tydeligvis, da min hals endnu en gang snørrede sig sammen. Denne gang nåede jeg dog også at ramme toilettet – men det var jo klamt alligevel!

Gud hadede mig virkelig.

Jeg rynkede på næsen, da jeg for anden gang denne morgen, satte mig tilbage på numsen. Det lugtede seriøst. Og smagen sad stadig i min mund, ad.

”Hey, er du okay?” Ashton og den andre drenge stod i døren og kiggede på mig. Eller, de stod jo ikke i døren vel, men der i døråbningen hvor man går ind i et andet rum? I ved hvad jeg mener.

”Ja da, har aldrig haft det bedre”, mumlede jeg, og tørrede min mund med noget papir.

Det var vildt ydmygende, at sidde over et toilet, med bræk i mundvigerne, og sikkert mascara klatter under øjnene foran fire drenge.

”Måske du bare skulle blive i sengen i dag?”, Ashton gik hen til mig og satte sig på hug ved siden af mig. Han lagde stille sin hånd på min ryg, hvilket efterlod et usynligt, varmt mærke.

Jeg trak på skuldrene, hvilket egentlig nok var ment som et ja.

Det var bare rimelig nederen, at ligge i sin seng, når man var i New York.

Men jeg ville jo alligevel ikke kunne lave noget specielt?

 

***

 

Jeg havde lagt mig ind i min seng. Jeg havde brug for at sove, og få det bedre. Ashton og de andre drenge havde været her mens jeg sov, men nu var de taget et eller andet sted hen for at øve musik. Tror jeg, hørte faktisk ikke rigtig efter. Men hey, jeg har tømmermænd, don’t judge me!

Men, drengene havde lagt en seddel om hvad de skulle, og at de var hjemme igen klokken seks.

Jeg tjekkede klokken på min mobil, som viste fem.

..-minutter i seks.

Fuck.

De ville komme hjem om lidt, og jeg lå bare her i min seng, og lignede et lig. What to do?

Jeg gjorde det, der faldt mig først ind – springe op af sengen, og hive noget rent tøj på. Kender i ikke det der, med at man en hverdagsmorgen bliver vækket, men man falder i søvn igen, og vågner så senere, og springer op af senge fordi man har sovet over sig?

Nej?

Tro mig, det er sket for mig et par gange eller tre.

Jeg nåede lige præcis at rette lidt på mit hår inden jeg hørte drengenes stemmer i gangen.

Jeg gik ud til dem, og fik et kram af dem hver. Selvfølgelig var Ashtons kram lidt længere end de andres.

Nurh.

Men, de spurgte jo selvfølgelig alle sammen, om jeg havde fået det bedre. Og sandheden var, at det havde jeg! Jeg følte ikke længere nogen træng til at kaste op, og min hoved-og mavepine var forsvundet.

Lucky me.

 

***

 

Vi var taget til fest. Vi var alle sammen fuldstændig helt igennem fulde, så vi på ingen måde kunne huske vores eget navn.

Nej.

Sandheden var, at vi sad hjemme i ’min’ stue, og så TV og spiste snacks.

Vi så en eller anden crazy film – som faktisk var helt utrolig dårlig. Det er en af de der film, hvor humoren er vildt plat, og der sker en masse helt usandsynlige ting.

Jep, så jeg meldte mig frivilligt til at gå ud i køkkenet og fylde skålene op med snacks.

Bare fordi jeg er så sød.

Og fordi Calum er så sød – for han gik med og hjalp!

Jeg løb en smule ud i køkkenet, hvor der var overraskende stille. Altså, der var kun en halv væg mellem køkkenet og stuen, så der burde måske være mere larm fra den dårlige film.

Jeg hoppede op på køkkenbordet og sad og åbnede poserne med chips, mens Calum fandt dem frem.

Teamwork siger jeg bare!

Pludselig, var det som om, det hele gik langsommere.

Calum stod tæt op af mig. Han stod i mellem mine ben, og jeg strammede dem lidt sammen om ham, af ren refleks.

Han lagde armene om mig, og bang, vi kyssede.

Jeg vidste ikke, hvorfor det skete – men det skete bare, og jeg havde, underligt nok, ikke dårlig samvittighed overfor Ashton. Jeg havde det helt fint med, at kysse med Calum. Intet problem der.

Det hele udviklede sig, men jeg trak mig fra ham, inden det gik ’galt’.

Det værste var nok den akavede stemning der var i mellem os, da jeg trak mig fra ham. Han kiggede slet ikke på mig, og vi gik bare ind i stuen til de andre, helt tavse.

Ashton kiggede underligt på mig, men jeg smilede bare til ham så han ikke blev nervøs.

Jeg kunne ikke kende mig selv, og hvis jeg stod foran et spejl, ville jeg ikke kigge mig selv i øjnene.

Hvorfor var det sket?

Jeg vidste det virkelig ikke.

Jeg vidste kun, at Ashton på ingen måde måtte finde ud af det her!

 

_______________________

Hey folk :)

Så kom der endelig et nyt kapitel - jeg beklager virkelig ventetiden, men jeg har grund. Ved ikke rigtig hvor god den er, men altså

Jeg har haft en danskaflevering for, som var rimelig psykisk hård at skrive, men skulle afleveres i dag, så nu er jeg tilbage :)

Derudover har jeg fortiden haft et par følelsesmæssige problemer - ligemeget hvor røvsygt det lyder, så er det altså rigtigt! 

Sorry, blame it on me

Nej, men rigtig god kristi himmelfarts ferie til jer alle sammen, og tusind tak fordi i følger med :) Det betyder utrolig meget! <3

P.S! Til jer der læser med i Solo: Er igang med det næste, det kommer snart, hold ud!

- Alvira

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...