Unforgettable holiday//5 seconds of summer *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2017
  • Status: Færdig
Da 18-årige Anna Garcia tager med sin mor til New York, regner hun ikke med andet end en hyggelig tøse-shoppe-tur. Hendes 'regner med' bliver dog brudt, da hun møder Ashton Irwin i flyet til New York. Mødet skubber hurtigt de to sammen, men kan man virkelig føle noget for en anden på under 10 timer? Hvordan er det lige, når man falder for hans bandmate? En historie om svigt, trekantsdrama og kærlighed.

87Likes
76Kommentarer
29934Visninger
AA

26. The End

Jeg vågnede op, i et rigtig dårligt humør.

Skænderiet igår med både journalisten og Calum kom tilbage i mit hovede.

De ødelagde alle chancer for, at jeg kunne få en god dag.

Jeg rakte slattent min hånd ud efter mobilen som lå på sofabordet.

Ja, jeg havde altså taget sofaen. Der kørte noget vildt godt i Tv’et igår, så jeg havde været vågen den halve (måske hele) nat.

Så, hvad var meningen med at vågne klokken otte? Jeg sukkede dybt og smed telefonen tilbage på bordet. Mit liv var virkelig lort nu, og jeg magtede ikke at gå udenfor en dør. Der ville med garanti stå en milliard journalister og udspørge mig.

Og hvis i ikke vidste det, så havde jeg det ikke specielt godt med journalister. Det som irriterede mig aller mest var, at Calum var sådan en idiot igår. Han kunne kun se det fra sin egen synsvinkel, og han snakkede hårdt og koldt. Det virkede ikke som om, at han magtede mig og hey – sådan ville han ikke være, hvis han var forelsket i mig.

Jeg havde derfor draget den konklusion, at han ikke var forelsket i mig, selvom han havde sagt det. Eller påstået det. Til gengæld, så blev det hele også lidt nemmere. Hvis Ashton virkelig var forelsket i mig, så skulle jeg ikke vælge imellem nogen af dem. Jeg ville vælge Ashton, for jo mere jeg tænkte over alle hans træk, hans væremåde og smil, jo varmere blev jeg indeni. Jeg var helt sikker på, at jeg var forelsket i ham, og efter igår var jeg mest bare sur på Calum.

Mine tanker blev afbrudt, da min mobil ringede højt og klagende på bordet. Jeg vendte mig sukkende rundt igen. Man kunne da heller ikke få lov til, at sove i fred.

Irriteret trak jeg den op til øret, uden at åbne øjnene; “Det er Anna”.

“Hej Anna, du snakker med Randi McKenzie fra Radio Kiss, jeg ville høre, om du var interesseret i at deltage i et interview her i eftermiddag?”, en ældre damestemme lød i den anden ende.

Hvem troede hun jeg var? Jeg var ikke kendt, det blev jeg ikke, og det ville jeg ikke være.

“Nej det er jeg ikke interesseret i. Jeg har ikke noget at snakke med dig, eller nogle andre journalister, om. Farvel”, jeg trak mobilen væk og lagde på udne at høre hende svar. Ikke om jeg skulle deltage i noget interview, og da slet ikke som det så ud lige nu.

Jeg blev grænseløst irriteret, da min mobil ringede igen. Forstod kvinden ikke en hentydning? Når jeg lagde på, var det nok fordi jeg ikke ville deltage i det.

“Jeg vil ikke være med, okay”, sagde jeg irriteret, uden at kigge på, hvem der ringede. Jeg var bare sikker på, at det var Randi igen, indtil jeg hørte stemmen i den anden ende.

“Til hvad?”. Jeg slog øjnene op. Super flot Anna, nu havde du vrisset af Michael. Og han fortjente det ike engang! Du skulle have vrisset af Randi eller Calum. Færdig.

“Michael? Sorry jeg troede, at det var en anden”, svarede jeg træt og forsøgte at lyde bare en lille smule glad. Michael var helt okay.

“Hvem troede du, at det var?”, spurgte Michael og lød frisk, som om han havde været oppe i lang tid. Ellers var han på vej i seng? No idea.

“En eller anden Randi fra en radio som ville have mig med i et interview”, forklarede jeg hurtigt og strøg noget af mit eget hår væk fra mit ansigt.

“Okay. Hør Anna, jeg har set det med journalisterne, som er overalt. For at være ærlig, så forstår jeg ikke, hvorfor Calum blev så sur. Jeg forstår godt, hvorfor du svarede, som du gjorde”. Jeg begyndte at smile, da han sagde det. Så var der i det mindste en, udover Sara, som syntes, at jeg havde gjort det rigtige.

“Tak Michael. Så er det ikke hele verden der synes jeg er en sur kælling”, fnes jeg og kunne høre ham slå et lille grin op i baggrunden.

“Selvfølgelig er det ikke det. Folk er bare overraskede over, at der er en, der svarer igen”, forklarede han hurtigt og fnes lidt.

Jeg smilede, og rettede lidt på mit hår igen.

“Forresten, vi så din sms”, sagde Michael, og grinte.

Gud, den havde jeg næsten glemt.. Shit.

“Michael det var altså ikke mig der skrev den, det var min veninde”, sagde jeg hurtigt, og blev pludselig utroligt nervøs. Den sms skulle aldrig være sendt.

“Så det er ikke rigtigt?”, spurgte Michael og lød en smule såret, hvilket jeg godt vidste, var for sjov.

“Hvad for noget af det?”, spurgte jeg med et fnis. Det var meget rart at snakke med Michael, i stedet for Calum eller Ashton. De havde et helt andet syn på mig, end Michael.

“At du savner os? Og at dine trusser kan vrides?”. Han grinte ved det sidste, hvilket jeg heller ikke kunne lade hver. Det var jo så åndsvagt, men meget godt fundet på alligevel.

Skulderklap til Sara.

“Ja til det første, nej til det sidste”, fnes jeg, og kunne ikke lade hver med at grine højt da jeg tænkte over hvor sjovt det egentlig var.

“Vi savner også dig Anna, selvom vi ikke er så gode til at holde kontakten. Det andet tror jeg, Calum bliver ked af, at høre”, sagde Michael og lød meget seriøs ved det første, men kunne selvfølgelig ikke lade hver med, at grine lidt ved det sidste.

“Det er okay, jeg forstår, at i har travlt. Jeg tror, at Calum er ligeglad med, om mine trusser kan vrides eller ej”, svarede jeg hurtigt og rakte ud efter fjernbetjeningen for, at tænde for TV’et.

“Det har vi, men vi har faktisk fået planlagt noget godt. Anna, er der sket noget mellem dig og Calum? Han virkede så sur efter, at have snakket med dig igår?”, spurgte Michael, og lød lidt usikekr ved det sidste. Som om han ikke vidste, om det var tilladt, at spørge ind til det.

“Hvad har i planlagt? Jeg ved virkelig ikke, hvad der var med ham igår. Han var helt kold og hård mod mig, så jeg tror bare ikke på alt det, han har bildt mig ind”, jeg sukkede ved det sidste, og kunne ikke lade hver med, at rulle lidt med øjnene, selvom ingen så det.

“Vi skal til London for at skrive sange med en mand der. Så har vi fået lov til, at komme forbi dig, hvis det passer? Jeg forstår ikke hvorfor han skulle være sur på dig, han har ikke lavet andet end at snakke godt om dig, men ligegyldigt hvad, så er det ikke okay af ham. Men jeg tror altså ikke, at det er noget han har bildt dig ind”, forklarede Michael og snakkede lidt lavere end før, da jeg kunne høre lidt larm i baggrunden. Det var sikkert de andre drenge.

“Ej hvor fedt Michael! Hvornår er det? Det tror jeg, at han har, men kan vi ikke også lade hver med at snakke mere om det?”, jeg hoppede op af sofaen, af glæde. Det var så fedt, at de ville komme og besøge mig. Jeg kunne ikke vente.

 

***

 

Der var gået to dage helt præcist, og det var idag, drengene ville komme til London. Jeg var så spændt, at jeg knapt havde sovet. Det var så lang tid siden, at jeg havde set dem, og jeg havde savnet dem så meget.

Udover, at jeg var spændt, så havde jeg også lagt en plan. En dagsorden. Whatever it’s called, men det havde jeg.

Igennem de sidste to dage havde jeg tænkt rigtig meget – surprise, men det havde jeg.

Calum var ikke forelsket i mig – og jeg var ikke i ham. Eller, det ville jeg ihvertfald ikke være.

Derfor var min plan, at finde ud af, om Ashton var forelsket i mig – sådan rigtigt. Hvis han var, så ville jeg fortælle ham, at jeg også var i ham.

Og hvis han ikke var.. ja så ville jeg tude.

Meget endda.

Mine tanker blev afbrudt, da det ringede på døren. Jeg havde igen fået min far ud af huset, da han virkelig var kikset at have her. Ja han var min far, men også den mest kiksede mand i hele verden. Så jeg havde sparket ham ud på gaden – og ja, det var ham der sad nede ved McDonalds og tikkede med sin hat og kun ét ben.

Neeej det var ej! Okay Anna åben nu bare døren for dine stakkels gæster, der står og dør af varme udenfor. God plan.

Jeg snublede over mine egne sko ude i gangen, og da jeg åbnede døren snublede jeg derfor lidt.

“Uh, hej!”, sagde jeg kikset og rettede mig op. Jeg rettede lidt på mit hår, og smilede til dem. De var så savnet, og det hele passede perfekt til en rigtig film-scene. I ved, savnet, længe ventet og det der. Men så skulle jeg ødelægge det, med min snubelhed og akavethed.

“Hej”, de hilste allesammen pænt. Ha, det var bare til de fandt ud af, at det kun var mig der var hjemme.

“I kan bare komme ind”, mumlede jeg og gik længere ind så de kunne komme forbi.

De begyndte at tage deres sko og overtøj af, og stilte det rigtig pænt. Jakkerne hang de selvfølgelig, men i ved hvad jeg mener.

“Det er kun mig der er hjemme, så i behøver ikke være så høflige”, sade jeg hurtigt og fnes lidt. De grinte og stillede det så lidt mere hultertilbulter.

Hultertilbulter. Omg, har aldrig stavet til det før!

“Nå Anna, skal vi så have bøf?”, lagde Michael ud og gik foran de andre drenge ind i stuen.

“Selvfølgelig”, fnes jeg, og kunne ikke lade hver med at grine. Satens til Sara, som syntes hun skulle sende den sms. Jeg ville høre for den forevigt.

Og jeg havde ret.

“Hvad med blowjob?”, spurgte Michael og forsøgte vidst at holde masken, hvilket mislykkedes for ham. På det punkt mindede vi så meget om hinanden, am i right or?

Jeg rystede på hovedet med det samme; “Sorry boys”. Jeg kunne ikke lade hver med at fnise, da Michael lod som om han var ked af det.

“Jeg hørte ellers fra Calum, at du havde startet egen virksomhed, med at tage penge for det?”, spurgte Michael og nikkede hen til Calum, da han nævnte ham.

Jeg kiggede hen på Calum, som sendte mig et lille smil. Jeg ignorerede det, og kiggede i stedet tilbage på Michael. Det var nu, jeg skulle holde mig til min plan.

“Det har jeg også, men jeg har fri om onsdagen”, fnes jeg, og fik drengene til at grine, fordi det var så åndssvagt. Hvem havde fri på en onsdag?

Okay det havde jeg, men shh.

“Så venter vi bare til imorgen”, sagde Luke og blinkede til mig. Jeg slog et grin op, imens jeg prøvee at fidne på noget at sige. Jeg vidste jo godt at de mente det for sjovt, men det var endnu sjovere at spille med.

“Jeg har også fri om torsdagen”. Godt svar Anna. Hvem havde fri på en torsdag?

Og det havde jeg ikke denne gang.

“Så det er kun, hvis i er heldige”, tilføjede jeg og blinkede til drengene. De begyndte at grine, og sagde, at de håbede at de var heldige så.

Mend et var de ikke, det var kun Ashton. Håbede jeg. Jeg var virkelig nervøs nu, men jeg måtte bare få det overstået.

“I kan bare sætte jer og glo TV, eller hvad i nu vil. Må jeg lige snakke med dig, Ashton? Alene?”. Jeg kigged ehen på Ashton, som kiggede overrasket på mig. Men han nikkede da.

Jeg kunne føle Calums blik på mig. Det sagde mig, at han var nervøs for hvad jeg ville gøre. Men han fortjente det!

Ash fulgte efter mig ud i gangen. Han stoppede op og smilede til mig; “Hvad så?”.

“Nu må du ikke grine eller noget, men du skal være ærlig, okay?”, jeg kiggede ham direkte ind i øjnene, med et neutralt udtryk.

“Selvfølgelig”, svarede han seriøst og lod sine øjne bore sig ind i mine, hvilket fik sommerfuglene i min mave til at gå amok.

Pladder i know.

Jeg trak vejret ind. Jeg havde fortalt en dreng om mine følelser før – jeg nævner ingen navne, Calum Hood – så det var bare at få det overstået; “Er du forelsket i mig?”.

Nu var det ude, jeg havde sagt det, og nu kunne det bære eller briste. Tror jeg man siger?

Ashton slog øjnene op og kiggede lidt nervøst rundt. Var det godt eller skidt?

Han gik et skridt frem i mod mig; “Ja”, mumlede han skyldigt, og kiggede ned. Han troede, at jeg ville blive sur på ham, eller droppe ham.

Jeg lagde mine hænder på hans kinder, for at kunne kigge ham i øjnene; “Jeg er så ked af, hvordan jeg har behandlet dig Ash. Du er fantastisk, og du fortjener så meget bedre end mig, det ved jeg. Men jeg er forelsket i dig. Jeg forstår godt, hvis du ikke vil have noget med mig overhovedet, for jeg har væet en idiot overfor dig”.

Ash kiggede overrasket på mig. Han gik et skridt tættere på mig, og lagde sin arm om mig, for at hive mig blidt ind til ham; “Stop med at sige sådan om dig selv. Der er ikke noget jeg hellere vil have, end at du bliver min pige”, mumlede han seriøst og kiggede direkte ind i mine øjne. Hans ord fik min mave til at kilde, og hele min krop til at blive varm.

Stemningen blev rimelig alvorlig, så jeg sendte ham et stort smil. Han var fantastisk, og jeg var sikker på, at det var ham jeg havde stærkest følelser for. Måske det ville tage lidt tid at glemme mit og Calums forhold helt, men det ville uden tvivl gøre det nemmere, når jeg havde Ashton.

“Der er heller ikke noget jeg hellere vil, end at være din”, mumlede jeg hurtigt, og trak hans hovede ned til mig, for at placere mine læber på hans. Jeg kunne ikke beskrive følelsen, der gik igennem min krop. Det var følelsen af fuldstændig overgearet glæde og hyperhed.

Og ikke hypighed nej, for det er noget andet. Ikke mere matematik nu.

“Fuck, jeg elsker dig, Ashton!”, sagde jeg glad, og var i bund og grund ligeglad med, om de andre hørte det. Det ville fryde mig, hvis Calum hørte det.

“Jeg elsker også dig, Anna! Du er fantastisk!”, mumlede han imod mine læber, inden de blev presset sammen med mine. Han tunge skilte mine læber ad, og gled ind i min mund, hvilket fik mig til at presse ham tættere på mig. Det her var så rigtigt.

Et host lød bag mig, hvilket fik mig til at trække mig en smule fra Ashton. Jeg vendte mig om, hvor de tre andre drenge stod og kiggede på os. Michael og Luke smilede stort, mens Calum så utroligt.. Sur ud? Han kunne vel være ligeglad.

“Hvaaad turtelduer, hvad sker der herude?”, spurgte Luke og var ved at dø af grin sammen med Michael, imens Calum ikke skiftede udtryk overhovedet. Hvad fanden var han så muggen over? Han var selv skyld i det!

“Vi er blevet kærester”, mig og Ashton sagde det i munden på hinanden, hvilket fik mig til at fnise og smile stort til ham. Michael og Luke så overraskede, men glade ud, hvorimod Calums udtryk var helt frosset. Han var frosset.

“Hvad er i?”, spurgte Calum højt og lød utroligt sur og såret på samme tid. Han havde ingen grund til at spille ked af det.

“Vi er kærester”, svarede jeg hårdt tilbage, og kiggede irriteret på ham. Han gjorde mig så irriteret lige nu.

“Nå, men så tillykke”, sagde han og lød så ligeglad, som nogen kunne. Jeg rynkede panden. Han kunne sku da godt være lidt oprigtigt glad?

“Øh tak?”, mumlede jeg, igen irriteret.

Luke kiggede skiftevis fra Calum til mig, og så til Calum igen; “Måske i to lige skulle snakke?”. Jeg nikkede, og de andre gik ind i stuen. Jeg sendte Ashton et smil, som skulle vise, at jeg havde det hele under kontrol.

Hvilket jeg også havde. Eller ihvertfald skulel have.

“Godt så, hvad er der i vejen? Nej vent, jeg er faktisk ligeglad. Jeg gider ikke du skal være sådan der, når du er i samme rum som mig og Ash”, sagde jeg hurtigt. Jeg ville gerne bare have den her samtale overstået.

“Anna forfanden, hvad har du gang i? Jeg ved, at jeg var for hård ved dig, da vi snakkede i telefonen sammen. Men du kan sku da ikke droppe alt vi havde sammen?”, han snakkede hurtigt, og lød faktisk som en der kunne bryde ud i gråd når som helst. Måske havde jeg taget fejl?

Nej. Jeg havde ret, og jeg måtte stå fast.

“Ja hvad var det vi havde sammen Calum? Det var jo bare sex, ikke?”, jeg satte irriteret hænderne i siden. Han skulle ikke få mig til, at få det dårligt.

“Hvad er der galt med dig? Du sagde, at du også kunne lide mig?”, svarede Calum forvirret og gik tættere på mig, hvilket fik mig til, at gå et skridt tilbage. Jeg kunne ikke holde ud, at have ham så tæt på mig. Jeg mistede jo ikke bare alle følelser for ham den ene dag til den anden – men jeg måtte styre mig!

“Jeg ved godt, at du løj Calum. Jeg gider ikke høre det”, sagde jeg hurtigt. Uheldigvis knækkede min stemme over, selvom den ikke måtte. Forfanden, tag dig dog sammen Anna!

“Jeg løj ikke Anna! Jeg kan jo se, at du fortryder det med Ashton”, sagde han hurtigt og lød grådkvalt, dog uden at græde.

“Der er kun én ting, jeg fortryder! Faktisk to! At jeg gav dig min mødom, og at jeg stolede på dig!”, råbte jeg, men det mislykkedes, da min stemme knækkede over, og et par tårre røg ned af min kind. Flot Anna, nu har de andre hundrede procent hørt dig.

Men på den anden side, nu ville Ash stole fuldstændig på mig.

 “Du må ikke gøre det der Anna”, Calum rystede på hovedet, og jeg sværger, at han ligned en der ville græde lige om lidt. Jeg kunne ikke holde det ud. Han måtte ikke græde, han skulle være glad!

“Jeg er ked af det Calum. Det er jeg virkelig, men det gør jeg”, hulkede jeg og lod tårrene løbe. Jeg kunne føle mine øjenvipper klistre, så jeg vidste at min mascara løb ned af kinderne. Hvorfor havde jeg ikke taget vandfast på? Fuck mig.

“Anna please..”, Calum kiggede skuffet på mig.

“Undskyld.. Men nej”, hulkede jeg og snøftede, hvorefter jeg skyndte mig ind i stuen, hvor de tre drengen sad og kiggede overrasket på mig. Overrasket på en dårlig måde, sikert over min mascara som hang ned af kinderne.

 Jeg kiggede kort rundt, og løb så over i Ashtons arme. Hvor var jeg glad for at have ham nu, men jeg kunne ikke slippe tanken om Calum.

________________________

Dette var slutningen på Unforgettable Holiday :) 2'eren ligger nu i udkast, og hedder 'Unforgettable Memories'. I kan godt glæde jer, aha ;)

Historien er i alt på 88 sider og 47920 ord i word, hvilket jeg er riemlig stolt af :D Jeg håber virkelig i har nydt den, men det er jo heller ikke slut endnu ;) 

- god weekend, der kommer snart nyt! <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...