Unforgettable holiday//5 seconds of summer *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2017
  • Status: Færdig
Da 18-årige Anna Garcia tager med sin mor til New York, regner hun ikke med andet end en hyggelig tøse-shoppe-tur. Hendes 'regner med' bliver dog brudt, da hun møder Ashton Irwin i flyet til New York. Mødet skubber hurtigt de to sammen, men kan man virkelig føle noget for en anden på under 10 timer? Hvordan er det lige, når man falder for hans bandmate? En historie om svigt, trekantsdrama og kærlighed.

87Likes
76Kommentarer
30485Visninger
AA

21. Surprise

Jeg var ved at dø af varme.

Og det var på ingen måde løgn – der var fandens varmt, og jeg følte mig som en stegt krebs, som jeg lå her, badet i sved.

Føj.

Jeg fik vredet mig ud af Calums greb, og gik ud på badeværelset, ligeglad med, at jeg ikke havde noget tøj på. Jeg ville faktisk lidt ønske, at jeg havde en masse tøj på, så jeg kunne tage noget af, og forhåbentlig blive kølet ned på den måde – men nej.

Jeg slæbte træt fødderne hen over gulvet, og ud på badeværelset, hvor jeg straks smed mig på gulvet, som føltes meget koldere end min krop.

Happy.

Det blev dog hurtigt varmt igen, fordi der var gulvvarme. Øv altså.

Jeg tændte desperart for det kolde vand I bruseren, og gik ind under. Se det her, det virkede!

Jeg tog en god lang skyller under det kolde vand, før jeg gik ud og heldigvis blev ved med, at være kold, imens jeg tog et håndklæde rundt om min krop.

Håndklædet blev strammet om min krop, så det selv blev holdt oppe som en kjole.

Super flot faktisk.

Mit hår blev redt igennem med mine fingre, men var selvfølgelig stadig filtret. Jeg orkede bare ikke at hente en børste, suk.

Inde på værelset lå Calum sødt og sov, så jeg beluttede mig for ikke at vække ham. Det ville være lidt synd, især når han havde så travlt normalt.

Jeg placerede mig på sengen ved siden af ham, og strøg mit hår om så det hele lå på min venstre skulder. Hev en smule op i kjolen, og lod min hånd ryge roligt igennem Calums hår. Han så, så fredfyldt ud, som en engel.

Poetisk og jeg er venner ja.

Han trak vejret tungt ind, og bragte dermed et smil frem på mine læber. Jeg fortsatte med at køre min hånd rundt i hans hår, og på hans kind.

Han vågnede jo ikke af det, så der kunne ikke ske noget dårligt ved det. Det mindede mig faktisk en del, om der i New York, hvor jeg var faldet i søvn på sofaen. Han havde sikkert også siddet og kigget på mig, som jeg gjorde nu.

Jeg fortsatte i lang tid med bare at sidde og kigge på ham, indtil han blinkede kort og åbnede øjnene. Jeg sendte ham hurtigt et smil; “Godmorgen”.

Han gengældte mit smil; “Godmorgen smukke”. At han kaldte mig smukke, gjorde mig varm indeni, og fik mig til at rødme en smule. Det gjorde mig også bare mere sikker i, at jeg blev nødt til at snakke med ham. Han fortjente at vide, at jeg var forelsket i ham, om han så havde det på samme måde eller ej. Jeg ville aldrig kunne holde det hemmeligt for ham.

“Har du sovet godt?”, fortsatte jeg, og smilede lidt til ham.

Calum nikkede, og begyndte at hive mig lidt ned til ham. Jeg fniste, inden jeg holdt lidt fast i håndklædet, så det ikke ville falde af.

Bare overvej hvor pinligt det ville være? Jesus.

“Hey Cal?”, mumlede jeg alvorligt, og rettede mig lidt op.

“Mmh?”, mumlede han og kiggede mig direkte ind i øjnene, hvilket gjorde mig helt varm.

“Vi bliver nødt til at snakke om noget”, fortsatte jeg, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne få det ud, på en rigtig måde?

“Ja?”, spurgte han afventende, og smilede lidt.

“Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det”, mumlede jeg, og kiggede ned i sengen. Det var så pinligt det her, og hvis jeg sagde det, ville jeg nok gå ned af pinlighed. Men jeg blev nødt til det.

“Bare sig det som det er”, sagde Calum og tog min hånd som støttede på hovedpuden. Han satte sig lidt op.

“Lover du, at du ikke griner eller sådan noget?”, spurgte jeg nervøst, og kunne føle hvordan min stemme rystede, og min krop blev kold. Dog på en ubehagelig måde den her gang.

“Ja selvfølgelig, hvorfor skulle jeg grine af det du siger?”, Calum kiggede overrasket på mig, og rykkede lidt tættere på.

“Hvis det nu var en joke. Men det er det ikke”, forklarede jeg, og kiggede væk. Han nikkede og kiggede afventende på mig.

Jeg åbnede munden, for at prøve at sige det, men jeg kunne ikke få det ud. Jeg sukkede højt, hvorfor var jeg så skide bange for hans reaktion?

“Hey, slap af”, startede Calum og lagde sin hånd på min arm, hvilket blot fik mig til at blive endnu mere nervøs. “Bare sig det som det er. Der sker ikke noget”, fortsatte han.

Jeg sukkede, og kiggede ned; “Jeg er forelsket i dig”. Ordene kom bag på mig selv, og jeg turde ikke kigge på ham. Dog kunne jeg fornemme, hvor overrasket han var.

Ja surprise man.

Jeg fortrød en smule at jeg havde sagt det. Hvis stemningen ville blive vildt akavet nu, elelr hvis han ikke troede på mig. Der var så meget der kune gå galt, men jeg var dog også en smule lettet over, at have fået det sagt. Nu håbede jeg bare, at han forstod mig.

“Øh, okay”, sagde Calum overrasket, og forsøgte at kigge mig i øjnene, hvilket han ikke kunne, fordi jeg undgik. “Det var jo ikke så slemt”, fortsatte han lavt, og tog min hånd, sikkert for at få min opmæksomhed.

Jeg kiggede ham i øjnene, for første gang i lang tid; “Jo det var”, sukkede jeg, og kiggede ned igen.

“Nej Anna, det var jo godt”, svarede han og smilede. Jeg kiggede spørgende på ham, og skulle til at sige noget, da han afbrød mig, “For jeg er også forelsket i dig”.

Min puls steg, og jeg smilede ukontrolleret. Varmen fortsatte rundt i min krop, og jeg kunne slet ikke beskrive hvor glad jeg var. Han kunne også lide mig. Han kunne lide mig. Han kunne lide mig. Han kunne lide mig. Ordene kørte om og om i mit hovede.

“Men der er noget, du skal vide”, sagde Calum seriøst og jeg stoppede med at smile, og kiggede i stedet på ham. Han lød meget seriøs og alvorlig.

“Hvad er det?”, mumlede jeg nervøst, og kiggede ham i øjnene. Jeg kunne ikke lide den her stemning, den var overhovedet ikke rar.

“Ashton er også forelsket i dig”, sukkede han, og alt stoppede.

“Det er løgn. Det kan han ikke være”, sagde jeg hurtigt. Hvis han var det, så var vi tilbage ved start. Det var forfra det hele, og det ville jeg ikke.

“Det er han, og det har han vidst hele tiden været”, forklarede Calum og kiggede irriteret op på mig. Han var sikkert træt af det her, ligesom mig.

“Forhelvede man!”, sagde jeg højt og rejste mig op fra sengen. Jeg gik over til mit skab med tøj og fik noget rent undertøj på.  

“Jeg ved godt, at det er noget lort, men jeg syntes, at du skulle vide det”, sagde han, og rejste sig også op fra sengen for at få sit tøj på.

“Ja det skulle jeg vel. Men det er noget lort nu, kan du ikke se hvor slemt det her er? Vi er tilbage ved start”, sukkede jeg højt, imens jeg hev en kort ærmet trøje på, og et par shorts.

“Jeg ved det godt, men det er heller ikke fair overfor Ashton, når han virkelig godt kan lide dig”, forklarede Calum, og hev sin trøje over hovedet.

“Men Cal, hvad skal vi gøre? Jeg kan jo ikke vælge imellem jer!”, sagde jeg højt. Jeg var så irriteret. Hvorfor skulle der hele tiden komme noget nyt drama? Kunne vi ikke bare leve lykkeligt til vores dages ende? Men nej, bam.

“Men.. Kan du lide Ashton?”, spurgte Calum, og stoppede alt indeni mig. Var jeg det? Jeg rystede på hovedet og sukkede; “Ja. Men jeg kan lide dig mere”.

“Vi bliver nødt til at snakke med ham, og finde en løsning på det her”. Jeg nikkede. Han havde ret. Vi kunne ikke blive ved med at være sure på hinanden alle tre. Det skulle overståes, og der skule en løsning, som var fair overfor os alle tre.

_____________________
Har ikke tid til at skrive idag, så skriver først onsdag :) tager også i weekenden på ferie i en uge, hvor jeg desværre heller ikke får skrevet... Det beklager jeg, men jeg tror også, at det bliver godt, at jeg kommer lidt væk :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...