Unforgettable holiday//5 seconds of summer *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2017
  • Status: Færdig
Da 18-årige Anna Garcia tager med sin mor til New York, regner hun ikke med andet end en hyggelig tøse-shoppe-tur. Hendes 'regner med' bliver dog brudt, da hun møder Ashton Irwin i flyet til New York. Mødet skubber hurtigt de to sammen, men kan man virkelig føle noget for en anden på under 10 timer? Hvordan er det lige, når man falder for hans bandmate? En historie om svigt, trekantsdrama og kærlighed.

87Likes
76Kommentarer
29930Visninger
AA

14. Shiat

Jeg vågnede roligt op, da duften af bacon fyldte min næse. Jeg slog øjnene op, og kiggede til siden, hvor jeg nærmest fik et chok.

Igen (tys).

Mine øjne mødte Calums. Hvorfor var han her?

Jeg satte mig lidt træt op, trak dynen helt op over mig, da jeg faktisk frøs en lille smule.

“Godmorgen”, sagde Calum, og strøg en løs tot hår om bag mit øre. Jeg smilede til ham, og strakte mig lidt. “Godmorgen”.

“Har du sovet godt?”, spurgte Calum med en drillende stemme, og et fnes lidt.

“Jeg har sovet fint, tak. Hvad laver du her?”, spurgte jeg, og ignorerede hans drilleri. Jeg bevægede mine fødder lidt mod sofaens betræk, hvilket faktisk var ret behageligt. Egentlig lidt sjovt, at jeg var faldet i søvn på sofaen. Men det var rart!

Calum fnes lidt, inden han satte sig lidt tættere på mig; “Jeg skrev jo, at jeg ville komme over? Desuden, så tror jeg din mor var for træt til at pass dig idag”.

Jeg blev hurtigt lidt friskere, og satte mig lidt op. “Var min mor her, da du kom?”.

Calum nikkede; “Ja, men jeg sagde til hende, at jeg nok skulle passe dig idag, så hun smuttede igen. Hun bad mig sige til dig, at hun var hjemme igen aften eller nat”.

Jeg nikkede lidt på hovedet, selvom jeg fattede narda. Havde Calum bedt min mor smutte?

Gud det var pinligt, at hun havde mødt Calum på den måde…

“Eh, okay. Hvorfor er du her så tidligt?”, spurgte jeg, og følte mig faktisk lidt ond. Som om jeg ikke gad at have ham her. Men I må ikke dømme mig, for jeg er bare morgensur fra naturens side.

Calum kiggede undrende på mig; “Tidligt og tidligt. Klokken er et”.

Jeg spærrede øjnene op; “Om natten?!”. Tænk hvis jeg havde sovet en hel nat OG dag? Hvor awesome kunne det ikke lige være?

“Øh nej, om dagen”, sagde Calum dumt, og ødelagde fuldstændig mine awesome tanker. Tak.

“Øv”, mumlede jeg, og lagde min arm om Calum, imens jeg smilede til ham. Det var faktisk lidt utroligt, at jeg havde savnet ham sådan. Han var hos mig igår, men jeg havde alligevel savnet ham en smule. Det havde dog været rart, at være sammen med Ashton.

Jeg trak ham ned til mig, og puttede mig lidt ind til ham, hvilket hurtigt fik ham til at lægge sin arm om mig.

“Jeg er træt”, mumlede jeg og gabte.

Calum grinte lidt; “Nå ja, for du har jo ikke sovet røv lang tid”.

Jeg trak mig lidt fra ham, for at se ham i øjnene; “Det har jeg da heller ikke. Og desuden, så var jeg meget træt efter igår”. Jeg nåede ikke at tænke specielt meget over, hvad jeg havde sagt, før Calum slog et grin op. ”Ja du havde vidst også en hård dag, eller?”.

Jeg skubbede blidt lidt til ham, men siden at det var morgen, så var jeg slap. Kender I ikke det der, hvor ens muskler bare er helt slappe, uden at man kan gøre noget?

Det er øv.

“Ja det havde jeg faktisk, og det var udelukkende på grund af dig”, sagde jeg og prøvede at lyde sur, selvom det mislykkedes totalt.

“Du var da ellers selv med på den..”, mumlede Calum og blev ved med at grine.

“Yeah right, jeg var så meget med på at hoppe ind i en dør, så jeg ikke kunne gå”, sagde jeg lidt irriteret. Jeg forsøgte at vrikke lidt med min fod, hvilket jeg ikke kunne. Gud, tænk hvis jeg havde fået slidgigt? Så var min fod helt stiv? Årh nej det håbede jeg godt nok ikke!

“Måske ikke lige den. Men du var da helt med på det andet”, mumlede Calum, og strammede sit greb lidt om mig, som om han var bange for, at jeg ville gå. Hvad troede han egentlig om mig? Jeg magtede da overhovedet ikke at flygte fra morgenstunden! Eller fra middagstunden, whatever.

“Hvad nu hvis jeg ikke var? Så kunne jeg anmelde dig for voldtægt”, mumlede jeg stille, selvom jeg selvfølgelig ikke havde tænkt mig at anmelde Calum. Det ville da først være dumt.

“Hvis en voldtægt er, at bede mig om at holde kæft og fortsætte, så tror jeg ikke, at du får specielt meget erstatning”, svarede Calum og kørte sin hånd op og ned af min arm, I en rolig bevægelse.

“Måske har du ret”, mumlede jeg, og gabte lidt igen.

“Selvfølgelig har jeg det. Men skal vi ikke smutte ud i køkkenet og få noget mad?”, spurgte Calum og trak sig lidt fra mig, hvilket fik mig til at protestere og hive ham tilbage til mig. Jeg frøs virkelig meget, så vi siger bare, at det udelukkende var derfor.

Til sidst overgav jeg mig dog, og fik pakket mig ind I dynen, så det lignede en kjole. En meget fed kjole, men whatever. Jeg rejste mig op, men fortrød hurtigt, da jeg knækkede sammen.

“Av for helvede i fucking satan!”, skreg jeg op, da min fod gjorde dobbelt så ondt som igår. Bare ved at min tå rørte gulvet, skød en smerte op i hele foden. Desuden, havde jeg stadig ondt i mit underliv, hvilket gjorde det endnu værre.

“Hvad sker der?!”, Calum kom hurtigt løbende ind til mig i sofaen. Jeg kunne mærke hvordan tårrene ubevidst begyndte at flyde ned af kinderne på mig. Det gjorde bare så ondt, og det var så uretfærdigt.

I stedet for at svare, løftede jeg min fod lidt op, og pejede på den. Jeg snøftede kort og tørrede mine øjne. Calum trak mig roligt ind til ham, og aede mig på ryggen med sin hånd.

Calums hånd kørte over til mine knæ, og ind under dem. Den anden kørte om bag min ryg, og han begyndte at løfte mig lidt op. “Jeg bærer dig”, mumlede han, inden han løftede mig op, som en baby.

At han kunne løfte mig. Så var jeg måske ikke så fed som en hval alligevel? Mega selvtillidsboost, siger det bare. Jeg bliver ulidelig nu.

Og ikke liderlig nej, for det ville være lidt klamt.

Jeg lagde min arm om Calums nakke og puttede mig lidt ind til ham. Det var da utroligt så pusse-nusse agtig jeg var i dag.

Da vi var ude ved køkkenet, og Calum skulle til at sætte mig ned, lænede jeg mig op til hans kind og gav ham et kys; “Du er en skat”.

Han smilede, og hjalp mig så, med at komme ned og sidde på stolen uden, at min fod rørte noget.

Jeg satte mig hurtigt til rette, og kiggede sultent ned på min tallerken, som var fyldt op med alt muligt godt. “Du har lavet mad!”, udbrød jeg overrasket og smilede stort til Calum, der havde sat sig overfor mig.

 Han nikkede og smilede til mig. Jeg tog hurtigt et stykke bacon ind i munden, og lukkede øjnene af nydelse, da jeg simpelthen elskede smagen af bacon. Især om morgenen.

“Bedre end sex”, mumlede jeg, og tog endnu et stykke ind i munden.

Calum kiggede lidt undrende op på mig, indne han brød ud i grin; “Er det meningen jeg skal være fornærmet nu?”.

“Det ved man aldrig”, mumlede jeg og slikkede mig om læberne, fordi bacon smagen bare var god. Sdan virkelig god, like i said.

“Du burde tage det som en kompliment. Jeg roser dine evner i køkkenet. Jeg sagde ikke noget om, at du var dårlig i sengen, jeg sagde bare, at var bedre end sex”, forklarede jeg, og tog en bid af noget melon, så noget saft røg ned på min hage.

Fuck jeg var pervers.

Nej ikke noget. I didn’t said that.

“Så siger vi det”, mumlede Calum og spiste noget af hans æg. “Hvad lavede dig og Ashton egentlig igår?”, spurgte han, og afbrød stilheden.

“Det har jeg da sagt. Vi så porno, og efterlignede det”, svarede jeg, og forsøgte at holde et grin inde, hvilket delvist lykkedes.

“Ja okay. Men hvad lavede i så ellers?”, spurgte han, og hans blik ændrede sig lidt. Som om han rent faktisk troede på, at vi ahvde været sammen.

“Vi nåede ikke andet”, svarede jeg, bare for sjov.

“Var i ikke sammen i flere timer?”, Calum kiggede på mig med et løftet øjenbryn.

“Jo. Men du ved, når man først går i gang..”, mumlede jeg og smilede lidt, men Calum ignorerede det, og spiste bare videre.

Hans holdning blev anspændt, som om det krævede meget af ham, ikke at råbe af mig. Var jeg virkelig blevet så ulidelig?

“Helt seriøst, vi så sku da ikke porno eller lavede nogen som helst efterligning. Troede du seriøst på det?”, spurgte jeg og sukkede, da det irriterede mig lidt, at han rent faktisk troede, at vi havde lavet noget.

“Man ved jo aldrig. I var jo alene sammen i lang tid, og Ashton virkede meget overglad efter han var taget hjem fra dig”, svarede Calum og kiggede på mig. Jeg lagde hurtigt bestikket ned, og kiggede irriteret op på ham; “Står der luder i fjæset på mig?!”.

Calum kiggede overrasket på mig; “Selvfølgelig ikke, og jeg kaldte dig ikke for en luder”.

Jeg rystede irriteret på hovedet. Ligesom igår, blev jeg enormt hurtigt sur, og havde svært ved at falde ned igen; “Du hentydede til det! Jeg er skide træt af, at endten dig eller Ashton skal lade som om, at det er forkert af mig at være sammen med andre. Vi er fucking ikke kærester, okay!”, råbte jeg og rejste mig op, men fortrød endnu en gang, da jeg havde glemt min lorte fod, der ødelagde hele min planlagte drama-scene. Jeg støttede mig hurtigt op af bordet, og humpede lidt rundt, indtil jeg fandt balancen på ét ben.

“Hey, det var overhovedet ikke det jeg sagde! Jeg kunne aldrig finde på, at kalde dig en luder, for det er du overhovedet ikke!”, startede Calum ud, og rejste sig op ligesom mig. “Og jeg tror, at det er fordi vi begge holder så meget af dig. Jeg blev bare nervøs, for jeg ved jo godt, at du er vild med Ashton”, sluttede han, og sukkede kort.

“Øh undskyld mig? Jeg har aldrig nævnt noget om, at jeg er vild med Ashton?”, spurgte jeg irriteret, og støttede mig igen en smule op af bordet.

“Nej, men det kan jeg jo se Anna. Den måde du kigger på ham, på, og hvordan du er, når du er sammen med ham”, sukkede Calum, som om han godt vidste, at han havde lavet lort i den.

“Ehm, okay, så kan jeg så fortælle dig, at der intet er, i den måde jeg behandler Ashton på. Jeg kan skide godt lide ham, men jeg er ikke forelsket i ham”, sagde jeg tydeligt, og kiggede direkte på Calum.

Han sukkede bare, som om han ikke vidste, hvad han skulle svare.

“Jeg er virkelig træt af det her trekantsdrama, eller hvad fanden det er. Jeg forstår dig ikke, Calum.. Du opførte dig som en irriterende idiot overfor mig, men nu er du pludselig sød og betænksom og alt muligt. Jeg fatter hat af det her”, sukkede jeg, og humpede lidt igen.

“Jeg ved godt, at jeg ikke har været skide sød hele tiden, men det er der en grund til”, svarede Calum og gik hen i mod mig. Og jeg gjorde ingen modstand, da han lagde sin arm om mig.

Who am i kidding, jeg kunne jo ikke gøre modstand pga. Min lorte fod. Lige nu var ville jeg faktisk bare gerne hente en sav og få lortet af, så det ikke skulle irritere mig sådan. Men det ville jeg nok fortryde ret hurtigt. Måske mest på grund af den manglende bedøvelse, men tys.

“Og hvad er den grund så?”, spurgte jeg og lagde mine arme om Calum. Hvilket sendte en varme igennem mig.

“Det skal du nok finde ud af en dag”, mumlede Calum, og fik mig tættere på ham, på trods af, at min fede dyne var skide irriterende,

“Men-“, sagde jeg, men blev afbrudt da han pressede sine læber i mod mine. Jeg følte det velkendte stød, og den varme der bredte sig i gennem min krop. Jeg åbnede min mund, og mærkede kort efter Calums hænder køre ned til min røv.

Og jeg gjorde selvfølgelig intet, for at stoppe ham.

Ash vidste intet om det her, og det skulle han heller ikke. Det var det bedste, og det havde jeg nu indset.

Calum pressede mig lidt op af køleskabet, hvilket fik mig til at stønne mod hans løber. Årh nej, jeg vidste godt, hvor det her førte hen.

Men der kunne ikke ske noget ved det. Jeg var nu en fri kvinde og ja…

Ikke noget, nej.

“Det er dumt det her, det ved du godt, ikke?”, spurgte jeg, hvilket mere kom ud som støn. Satens.

“Mmh”, mumlede Calum og pressede mig endnu mere op af køleskabet. Hvad kunne jeg sige?  Det var bare det han kunne få mig til.

 

Jeg kiggede direkte ind i Calums smukke brune øjne. De var så rare, eller det var de ihvertfald blevet.

Jeg sukkede højt, da det her var noget rod. Én gang var hvad der kunne ske, men to gange, så var det ved at blive et valg.

Jeg havde endda ladet ham tage min mødom. Hvor dum var jeg ikke lige?

“Hey, fortæl mig hvad du tænker på?”, mumlede Calum hæst, og strøg mit hår om bag mine øre, hvilket gav mig en tryghedsfornemmelse.

“Det her var nok ikke lige, hvad min mor regnede med, da du sagde, at du ville passe mig”, sagde jeg roligt, og holdt mit neutrale ansigtsudtryk. Jeg vidste nemlig ikke, om jeg var sur eller glad, jeg vidste slet ikke, hvad jeg følte.

“Nej, det var det nok ikke.. Men det er måske også meget godt, at det ikke var det hun regnede med”, sagde Calum, stadig hæst.

Jeg trak kort på skulderen, på en spasser agtig måde, da jeg jo lå ned; “Det har du sikkert ret i”, sukkede jeg højt.

“Hvad så?”, spurgte Calum, og hentydede til mit irriterede suk.

“Jeg er bare forvirret. Jeg fatter ikke en skid af, hvad der sker. Alting sker bare, uden jeg har nogen kontrol over noget. Jeg har forandret mig så meget, på hvad, en uge. Jeg er overhovedet ikke Anna Garcia fra London mere”, sukkede jeg, og håbede inderligt, at Calum ikke bare ville begynde at grine af mig. Det gjorde han så heldigvis heller ikke.

“Hvordan har du forandret dig?”, spurgte han, og lød oprigtigt interesseret.

“Jeg har aldrig været bare mig blandt drenge, og slet ikke på den måde, som jeg har med dig. Jeg er slet ikke den samme høflige, uskyldige pige mere”, forklarede jeg, og var egentlig ligeglad med, om han ville tage det seriøst.

“Men er det en dårlig forandring?”, spurgte han igen, og kiggede på mig, med et blik jeg ikke helt kunne tyde.

“Jeg ved det ikke, Calum. Jeg er vildt glad for at have mødt jer drenge, og jeg føler mig også som en bedre person, når jeg er sammen med jer. Men det føles stadig forkert”, svarede jeg, og kiggede ned i puden, imens jeg pillede ved kanten af dynen.

“Vi er også glade for at have mødt dig”, mumlede Calum og lænede sig ned i mod mig.

“Også selvom jeg er sådan en slutty dramaqueen?”, spurgte jeg om, og smilede lidt.

“Det er du ikke, men ja”, mumlede Calum, inden hans læber blev lagt på mine. Jeg stønnede lidt mod hans læber, og udviklede kysset lidt.

Vi blev dog afbrudt, da døren indtil mit værelse gik op, og den person, jeg lige nu, aller mindst ville se, stod i døren.

“Hvad sker der lige her?!”

_____________________________

Så blev de opdaget - men af hvem? 

Det ville virkelig betyde meget, hvis i ville kommentere på den her historie, om hvad i tror der sker. Det gør det hele lidt sjovere :) 

3 kapitel for idag - fordi jeg er i rigtigt skrivehumør, men det er så også det sidste for idag :) Klokken er 23:07 mens jeg skriver dette, men jeg er virkelig udmattet, så jeg vil smutte i seng nu :) Godnat alle sammen <3 (ikke rettet, beklager x)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...