Unforgettable holiday//5 seconds of summer *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2017
  • Status: Færdig
Da 18-årige Anna Garcia tager med sin mor til New York, regner hun ikke med andet end en hyggelig tøse-shoppe-tur. Hendes 'regner med' bliver dog brudt, da hun møder Ashton Irwin i flyet til New York. Mødet skubber hurtigt de to sammen, men kan man virkelig føle noget for en anden på under 10 timer? Hvordan er det lige, når man falder for hans bandmate? En historie om svigt, trekantsdrama og kærlighed.

87Likes
76Kommentarer
29931Visninger
AA

2. Nice fly, nice boy

 

ANNAS SYNSVINKEL:

 

”Kylling eller rejer?”, min mor kiggede spørgende på mig. Hendes øjne lyste, og hun havde et smil på læben, som jeg havde en idé om, var umulig at pille af igen.

”Kylling, tak”, jeg sendte hende et smil, og hun gav mig en sandwich med kylling. Vi satte os ved et af de tomme borde.

”Jeg glæder mig virkelig meget! Den flyvetur skal bare overstås”, sagde jeg, og sendte mor endnu et smil, mens jeg pillede lidt af sandwich papiret af. Tog en bid af sandwichen. En kraftig smag af kylling og bacon bredte sig i min mund. Jeg lukkede øjnene lidt og nød kyllingen brede sig i min mund.

”Jeg glæder mig også rigtig meget. Jeg er jo på arbejde, men jeg er sikker på du nok skal finde på noget at lave”, mor hvinede lidt ved det første, så jeg ikke var i tvivl om, at hun virkelig mente det.

”Ja du har ret”, jeg nikkede sødt til hende, og sendte hende et lykkeligt smil. Jeg var glad, det var jeg virkelig. Jeg havde glædet mig til denne her tur i flere måneder. Jeg kunne huske den dag, hvor min mor kom hjem og sagde, at hun ikke kunne tage med til Italien i ferien, fordi hun skulle arbejde på flyet til New York. Jeg var nærmest grædefærdig, men stoppede da brat, da hun sagde, at jeg kunne tage med.

”Vi skal om bord på flyet nu”, mor afbrød mine tanker, og rejste sig op. Rettede lidt på sin mørkeblå ’uniform’ og tog armen rundt om mig for at tage mig med. Se dét var fordelen ved at have en mor som var stewardesse. Man kom ind på flyet før alle andre.

Vi gik ned af den lange hvide gang, med forskellige skilte på væggene. ’Drømmer du også om at komme væk?’ og så et billede af en bred lys strand med det flotteste lyseblå vand.

Jeg mumlede et ”ja” og sukkede lykkeligt. Mor kiggede lidt på mig, og fniste kort.

Vi fortsatte hen af gangen, og kom over til flyets indgang. Jeg trådte forsigtigt ind i flyet og knugede billetterne ind til mig, mens jeg fortsatte ned af den smalle gang. Jeg stoppede, da jeg fandt min plads, og satte mig hurtigt helt ind til vinduet. Min ynglings plads.

”Jeg går lige ud og gør nogle ting klar”, sagde mor og smilede kort til mig, før hun vendte rundt og gik ned gennem flyet.

Jeg tog mit blad op, jeg havde købt i lufthavnen og begyndte at bladre lidt i det. Der var en masse om mode og indretning, hvilket jeg faktisk fandt meget interessant. Jeg skulle snart have min egen lejlighed, og var allerede i gang med at kigge på møbler.

Der begyndte efterhånden at komme flere mennesker ind i flyet. Der kom et lille bump, ligesom når nogen sætter sig ved siden af dig. Jeg kiggede op, og mødte et par varme grønbrune øjne. Drengen som ejede de grønbrune øjne, kiggede lidt på mig, og sendte mig så et lille sødt smil. Han satte sig ned og rykkede lidt på sig. Jeg rødmede og kiggede hurtigt tilbage i mit blad.

Jeg må indrømme, at jeg synes han så meget sød ud, og vi hang trodsalt på hinanden i noget lignende 10 timer. Jeg havde nu håbet på en ung pige på min alder, som jeg måske kunne snakke med. Men ham her var sikkert også okay. Han lignede i hvert fald ikke en der var meget ældre end mig, og han virkede sød nok indtil videre.

 

------

 

Jeg ved ikke hvor lang tid der var gået. Jeg havde en idé om to-tre timer. Jeg havde sovet lidt og ellers bare hørt musik. Nu skulle jeg bare på toilettet, og det var faktisk lidt uheldigt. Problemet var jo, at jeg sad inderst helt inde ved vinduet. Drengen med øjnene sad ved siden af mig, og en anden dreng sad yderst. Jeg ville helst bare blive siddende og høre musik, men jeg blev hurtigt enig med mig selv om at jeg umuligt kunne holde mig i syv timer.

”Ehm.. Jeg skal eh… Må jeg lige komme ud?”, jeg fik det endelig stammet ud og kiggede lidt på drengen, som bare blev siddende helt fordybet i sin mobil. Jeg kiggede lidt, og det gik hurtigt op for mig, at han havde høretelefoner i. Hvor pinligt kunne det blive?

Jeg lagde stille en hånd på hans skulder og fik hans opmærksomhed. Han tog høretelefonerne ud, og kiggede spørgende på mig med et smil; ”Hvad så?”

Jeg kunne mærke mine kinder blive varme, og kiggede lidt flovt væk.

”Jeg skal på toilet, så må jeg komme ud?”

”Eh, ja selvfølgelig. Michael rykker du lige lidt? Den søde pige skal ud”, han kiggede lidt på drengen der sad yderst (som vidst hed Michael), som åbenbart var hans ven.

Michael gik ud på gangen så drengen med øjnene kunne komme ud og så mig til sidst.

Jeg mumlede et lille tak, og skyndte mig så ned af gangen til toilettet. For det ikke skulle være løgn, var der også optaget. Jeg stillede mig lidt akavet overfor toiletdøren og ventede.

Kort efter blev døren åbnet og jeg gik hurtigt på toilettet. Jeg brugte med vilje lidt ekstra tid på at vaske hænder. Episoden med drengen var så pinlig og jeg var af en eller anden grund ret flov over mig selv. Jeg havde jo bare spurgt om jeg måtte komme ud, men det virkede så dumt at sige.

Til sidst blev jeg nød til at gå ud. Fortsatte ned til række 16 og kiggede lidt på drengene. De kiggede hurtigt op og gik ud så jeg kunne komme ind. Heldigvis behøvede jeg ikke at sige noget nu.

Jeg havde kun lige sat mig ned, da drengen med øjnene rakte hånden frem til mig.

”Jeg hedder Ashton!” han smilede stort. Jeg tog i mod hans hånd med et smil og sagde hurtigt mit navn. Den anden dreng, Michael, præsenterede sig også rigtigt. Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til hans hår, som var en sjov blå farve.

Ashton puttede stille sine høretelefoner i ørene. Jeg bestemte mig for at prøve at sove lidt. Tiden gik altid hurtigere når man sov. Jeg puttede høretelefoner i ørene og gik ind på en app jeg havde. Det var sådan en med en masse forskellige regn lyde. Jeg elskede at falde i søvn til regn, så jeg satte den på 45 minutter. Jeg nåede kun at høre et par minutter, før mine øjne langsomt gled i.

 

------

 

Jeg slog langsomt øjnene op. Gned mig lidt i dem, og lænede hovedet lidt tilbage for at strække mig. Jeg kiggede hurtigt på min mobil og så, at jeg havde sovet i halvanden timer.

Jeg bemærkede hurtigt at mit hoved støttede sig op noget blødt. Kiggede til siden og opdagede at mit hoved støttede op af Ashtons skulder. Jeg slog hurtigt øjnene op og rykkede mig helt ind til vinduet, langt væk fra Ashton. Han kiggede på mig og smilede lidt sjovt.

Hvorfor var det altid mig der var pinlig? Tænk at ligge og sove op ad en fremmede fyr i flyet. Forfanden Anna. Gad vide hvor lang tid jeg havde ligget der? Forhåbentlig ikke lang tid.

Jeg kastede blikket ned i mit skød, da jeg ikke turde kigge op på Ashton. Tænk hvis han synes jeg var vildt underlig, eller påtrængende? Ikke fordi jeg kunne lide ham, men fordi andres meninger om mig betød meget for mig.

”Fik du sovet lidt?”, jeg kiggede hurtigt op, og rødmede da han sendte mig et sødt smil. Hans smilehuller som blev tydeligere, og hans flotte grøn brune øjne, som man nærmest blev suget ind i. Jeg kunne seriøst kigge ind i de øjne for evigt.

Det gik op for mig, at han havde spurgt om noget, så jeg rystede hurtigt på hovedet for at komme tilbage til den virkelige verden og sagde: ”Ja det gjorde jeg vidst, tak”. Spørg mig ikke hvorfra jeg vidste hvad han havde spurgt om, men jeg var taknemmelig. Tænk, hvis jeg måtte spørge om hvad han havde spurgt om. Det ville da først have været pinligt.

Aston smilede og skulle til at sige noget, da han blev afbrudt af stewardesserne der kom rundt med mad.

”Hvad så, kan du få tiden til at gå?”, min mor smilede til mig og rakte mig en boks med mad.

”Ja det går fint”, jeg tog i mod boksen og satte den på det lille udslåede bord foran mig.

Hun gav også madbokse til Ashton og Michael, og fortsatte så ned gennem flyet.

”Kender du hende?”, Ashton kiggede lidt efter min mor og kiggede så på mig.

Jeg begyndte at åbne boksen med mad, så jeg ikke behøvede at kigge på ham mens jeg svarede; ”Ja det kan man godt sige. Hun er min mor”

Selvom jeg ikke kiggede på Ashton kunne jeg fornemme hans overraskede blik.

”Okay, cool” Ashton fniste lidt. ”Hey, vil du ikke være med til sådan noget mad noget?”, han lagde en hånd på mit lår for at få min opmærksomhed. Jeg kiggede hurtigt ned på hans hånd, og kiggede op på ham med brandvarme kinder. ”Hvad for noget mad noget?” jeg stammede det lidt ud, og kunne mærke varmen fra hans hånd på mit lår. Selv da han fjernede den for at forklare, kunne jeg mærke varmen. Det var som et brændemærke.

”Altså du lukker øjnene og så giver jeg dig noget mad, og så skal du gætte hvad det er”, han smilede sit perfekte smil.

Jeg fniste lidt, og nikkede så. ”Jo det kan vi da godt”

Ashton mumlede et lille ’yes’ og bad mig så lukke øjnene. Jeg lukkede øjnene mens jeg ventede på maden. Jeg fik et lille chok da jeg kunne mærke en gaffel ved min mund, og jeg åbnede munden. Jeg tyggede lidt på maden, og da smagen af æg bredte sig i min mund, sagde jeg det hurtigt højt. Jeg åbnede øjnene og Ashton nikkede grinende.

Jeg grinede lidt, inden Ashton lukkede øjnene og jeg puttede et lille stykke bacon ind i munden på ham. 

Det var lidt underligt at sidde og give en fremmede dreng mad, men det var også ret så sjovt.

 

Vi havde givet hinanden mad i en halv time eller sådan noget. Det havde været rigtig sjovt, for Ashton fik et chok da jeg skulle give ham yoghurt, og han sprøjtede det ud over det hele. Vi måtte bede min mor om noget papir, og hun havde grint af os. Hun havde også sendt mig et mærkeligt blik, som jeg ikke helt kunne tyde. Alligevel vidste jeg godt at hun hentydede til Ashton. Jeg rystede på hovedet for jeg kendte ham jo ikke.

 

ASHTONS SYNSVINKEL:

Jeg kunne mærke, at jeg blev en smule flov da Annas mor pludselig stod der, mens jeg havde yoghurt ud over det hele. Godt indtryk eller noget. Hun kiggede lidt underligt, men hun grinede da.

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre, efter moren var gået. Anna sad helt stille og kiggede ned på sine fødder. Jeg kunne se, at hun rødmede en smule, så jeg kiggede hurtigt væk.

”Hvad skal du så lave i New York?”, spurgte Anna, mens hun satte sig lidt nervøst op.

”Ehm, jeg skal skrive noget musik og spille et par koncerter med mit band”, jeg kiggede lidt nervøst på Anna, da jeg ikke vidste, om hun vidste hvem jeg var.

”Band? Spiller du i et band? Hvad hedder i? Hvem er de andre? Hvor mange sange har i skrevet”, hun virkede virkelig interesseret. Jeg grinede lidt over alle hendes spørgsmål.

”Ja jeg spiller trommer i et band, vi kalder os 5 seconds of summer. Jeg spiller sammen med Michael, og to andre, og vi har skrevet en del sange” Jeg lagde en hånd på Michaels skulder da jeg nævnte ham, og han kiggede kort op for at smile lidt til os.

”Cool. Jeg synes måske jeg har hørt navnet før”, Anna smilede sit perfekte smil, og kiggede mig dybt i øjnene. Så dybt, at det næsten ikke kunne blive dybere.

”Fedt. Hvad med dig, hvad skal du i New York?”.

”Bare shoppe og nyde det og ja…”, hun kiggede lidt ned, dog med et smil på læben.

 Der var et eller andet over Anna. Da jeg havde lagt min hånd på hendes lår, havde jeg ikke ment noget med det. Det var bare for at få hendes opmærksomhed, fordi hun virkede lidt fjern. Jeg var alligevel lidt nervøs for, om hun troede jeg mente noget andet med det. Hun virkede så nervøs når jeg sagde noget til hende, men hun havde virkelig åbnet sig op da vi havde ’leget’ med maden.

Michael havde drillet mig lidt, da hun var gået på toilettet. Hans havde sagt at det var min nye flirt, hvilket jeg på en eller anden måde godt kunne forestille mig.

Når vi var landet i New York, var der ikke noget jeg hellere ville, end at gå ud af flyet, og vide, at det ikke var et ’farvel tak for sjov i flyet’, men et ’tak for sjov i flyet, vi ses’.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...