Unforgettable holiday//5 seconds of summer *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2017
  • Status: Færdig
Da 18-årige Anna Garcia tager med sin mor til New York, regner hun ikke med andet end en hyggelig tøse-shoppe-tur. Hendes 'regner med' bliver dog brudt, da hun møder Ashton Irwin i flyet til New York. Mødet skubber hurtigt de to sammen, men kan man virkelig føle noget for en anden på under 10 timer? Hvordan er det lige, når man falder for hans bandmate? En historie om svigt, trekantsdrama og kærlighed.

87Likes
76Kommentarer
29932Visninger
AA

9. Nice day

Jeg vågnede, da jeg havde det ekstremt varmt. Jeg kiggede en smule træt rundt, og så til min store overraskelse, at ingen af drengene var der. Det eneste, der var tilbage, var deres madrasser, dyner og puder.

Var det her en joke?

Lige om lidt ville de springe frem fra skabe og døre så jeg ville dø af skræk.

Jeg skyndte mig ud i køkkenet, og skulle til at hive en gryde frem, som forsvarsvåben, da mit blik landede på en seddel på bordet.

Rettelse: en lyserød seddel! Aww.

Jeg gættede selvfølgelig hurtigt, at det var fra drengene, da jeg ikke vidste hvem det ellers skulle være.

’Hej smukke. Du sov så sødt, så ingen af os ville vække dig. Vi er taget ud til et par interviews, og så skal vi møde nogle fans bagefter. Vi er hjemme klokken fire, hvor vi så har en lille overraskelse til dig. Indtil da, så må du underholde dig selv, lol. Knus fra Michael, Luke og Calum, og kys fra Ashton’.

De drenge var da søde. Jeg undrede mig lidt over, hvorfor der ikke også stod kys fra Calum, da vi faktisk havde lavet mere end mig og Ashton, men så brugte jeg min fornuft til at forstå, at Ashton jo ikke måtte vide det.

Smart.

Men, hvad mon det var for en overraskelse? Jeg håbede det var noget godt. Det burde det da være? Hvis det var noget dårligt ville jeg virkelig blive skuffet. Sådan, virkelig.

Nu var spørgsmålet så bare, hvad jeg skulle få dagen til at gå med? Jeg havde ingen idé. Måske jeg skulle shoppe lidt mere? Jeg elskede trodsalt at shoppe (hvem gør ikke det, omg), og jeg var i New York, så hvorfor ikke?

Jeg kiggede hurtigt på min mobil for at se klokken, som viste halv elleve. Hvorfor mon drengene var taget afsted? Sikkert ekstremt tidligt!

Da jeg havde siddet og lavet ingenting i et par minutter blev det kedeligt, og jeg besluttde mig for, at gøre mig klar. Jeg var overhovedet ikke sulten, så jeg undlod morgenmad.

Og nej, jeg har ikke anoreksi eller sådan noget, men når man ikke er sulten overhovedet, så bliver det kvalmende hvis man spiser oveni.

Tro mig, jeg snakker af erfaring.

Badr.

Mit outfit blev til det, jeg havde pakket igår – et par stramme hvide jeans, og en hvid blondetop, samt mine hvide korte converse.

Ja, i dag var det altså hvid-dag.

Jeg lagde en smule makeup, og satte mit hår op i en høj hestehale, da det så okay varmt ud, udenfor.

Og kan vi lige blive enige om, at det er ulideligt at have hænge hår, når det blæser?

Godt så.

Da jeg var færdig, tog jeg min lille taske med, hvor i der var min pung, mobil og nøgler.

Skide smart.

Jeg besluttede mig for, at gå, da det jo faktisk var lige nedenfor… Ligegyldig info, men nu vidste i det.

Misundelige? Ja det tror jeg nok, at i er.

 

Jeg havde nu gået i byen i det, der føltes som dage. Faktisk var der kun gået to timer, hvilket var meget kort tid, i forholdt til, hvor mange butikker jeg havde været i. Det eneste jeg havde købt, var noget makeup fjerner (kreativt i know), en ny mascara, og et par sandaler, som faktisk var meget flotte.

Nå, men udover, at jeg var ved at dø af kedsomhed, så var jeg også ved at dø af varme. Hvorfor havde jeg dog taget lange bukser på? Dum.com.

Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle give mig til, indtil jeg så en café ikke så langt fra, hvor jeg havde sat mig.

Rettelse: Fra hvor jeg var faldet om af varme og kedsomhed. Jeps.

Jeg luntede roligt over til caféen, og bestilte en milkshake og en iskold flaske vand, for at køle lidt ned. 

Jeg tog vandflasken op til min pande og lagde den derpå, så det hurtigt kølede.

Imens jeg sad i min egen kedelige verden, lagde jeg knap nok mærke til, at en pige kom over til mig. Jeg vil skyde på, at hun var lidt yngre end mig. Måske en 16-17 år gammel.

Hun kiggede nervøst på mig, og smilede lidt sammenbidt. Hvad var der med hende?

”Hej?”, sagde jeg, en smule undrende. Pigen så ud som om, at hun var ved at boble over af glæde. ”Vil du sidde ned?”, fortsatte jeg, og klappede lidt på stolen ved siden af mig. Nå ja, hvis hun ikke ville kunne hun jo bare sige nej. Lige nu, var jeg bare villig til at gøre alt, for at få noget selvskab.

”Ja meget gerne”, smilede pigen, efter lidt tid, og satte sig lidt akavet ved siden af mig. Jeg følte lidt, at det var mig der skulle holde samtalen i gang, så jeg sagde dte første der faldt mig ind; ”Bor du her i nærheden?”. Flot Anna. Virkelig flot. Det var da det dummeste du kunne spørge om, og det rager dig overhovedet ikke, hvor pigen bor.

”Ja, jeg bor lige der ovre, i den gule bygning”, svarede pigen, og pegede over på en stor gul bygning. Jeg nikkede bare, da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre.

”Er det dig, der er Anna? Venner med 5 Seconds Of Summer?”. Jeg slog øjnene op, da hun sagde det. Hvordan kunne hun vide det? Jeg mener, var drengene kendte?

”Eh ja, det skal nok passe”, svarede jeg og smilede lidt til pigen. ”Hvad hedder du?”, spurgte jeg hende, da jeg faktisk var træt af, at omtale hende for ’pigen’ i mine tanker.

”Jeg hedder Kaitlyn”, svarede pigen hurtigt, og smilede stort. Jeg nikkede til hende, og tog en tår af min vand.

”Hvad skal du så lave i dag?”, fortsatte jeg, da jeg var glad for at have en, at snakke med. Jeg havde trods alt kedet mig i flere timer.

”Ikke rigtig noget, hvad med dig?”, spurgte Kaitlyn, og pillede lidt ved sin trøje, nervøs? For hvad dog?

”Jeg skal egentlig få de næste par timer til at gå hurtigt, så hvis du ikke skal noget, og har lyst selvfølgelig, så kunne vi shoppe lidt sammen?”, spurgte jeg, hvorefter jeg drak lidt mere af min vand.

Kaitlyn kiggede vildt overrasket på mig, men nikkede hurtigt; ”Meget gerne!”.

Jeg smilede til hende, hun virkede virkelig sød.

 

Der var nu gået yderligere et par timer, dog til forskel var disse gået meget hurtigere. Kaitlyn var virkelig sjov og sød, så det havde været rigtig hyggeligt at gå rundt sammen med hende. Både Kaitlyn og jeg havde fået købt noget tøj, og så havde jeg faktisk købt gaver til drengene.

Fordi jeg er så sød, som jeg er.

Faktisk var det Kaitlyn der foreslog det, og hjalp mig med at finde det rigtige til dem. Til Aston havde vi købt to bandanaer, og så to bananer, bare for sjov. Til Michael havde vi købt lyserød hårfarve, fordi han elskede og farve sit hår, og helt ærligt, lyserød var en skøn farve! Faktisk havde vi købt to, da jeg også gerne ville prøve at farve mit en dag. Måske ikke så smart her i New York, da vi faktisk var blevet stoppet et par gange af nogle fans. De havde spurgt, om de måtte få et billede med mig, og jeg havde bare nikket selvom jeg synes, at det var ekstremt underligt. Jeg var jo ikke medlem af bandet, så hvad skulle de bruge billeder til? Omg, weirdos.

Men, til Luke havde vi købt en Nirvana trøje, og til Calum havde vi købt en beanie. Faktisk kunne det  være skide sjovt at have købt kondomer til ham, men eftersom Kaitlyn var her, så ville det nok være lidt pinligt, hvis hun troede noget forkert. Desuden, hvad ville Ashton så ikke sige til det?

Nu var Kaitlyn og jeg så blevet trætte, og vi havde sat os på en bænk for at spise en is.

Fordi is er godt. Mums.

Lige da jeg skulle til at tage en bid af min softice, ringede min mobil. Jeg kiggede på displayet, og så, at det var Calum. Jeg fik hurtigt sunket isen, og tog telefonen op til øret.

”Det er Anna”, sagde jeg, og tog en lille bid af isen.

”Hej Anna, det er Calum”, Calums søde stemme lød i den anden ende af røret, med noget larm i bggrunden. Ved lyden af hans stemme, smilede jeg automatisk.

”Nej gud er det, jeg troede, at det var julemanden”, jeg kunne ikke lade hver, med at lave lidt sjov med ham. Nogle gange, var han sådan lidt langsom i det. Calum grinede bare, så jeg fortsatte; ”Er i færdige med det i skulle?”.

”Ja det er vi, så vi tænkte, at vi kunne mødes med dig et sted?”.

”Ja men det kan vi da godt, jeg er ude at shoppe”, sagde jeg, og tog noget mere af isen. Det var bare mums, virkelig.

”Ja det ved vi”, grinede Calum.

Hvad?

”Gør i?”, spurgte jeg undrende. Hvor vidste de det fra? Jeg havde da ikke skrevet det til dem? De kunne sikkert læse mine tanker, ellers havde de private FBI folk til at holde øje med mig.

Creepy.

”Ja, der er billeder af dig og en anden pige overalt på nettet”, fniste Calum. Min krop frøs fuldstændig til is, da han sagde det. Og nej, det var ikke bare fordi, at jeg var kommet til at tage en for stor bid af isen, så jeg fik hjernefrys. Alt stoppede helt bogstaveligt. Det var præcis det her, der ikke måtte ske. Jeg egnede mig ikke til, at være på nettet. Jeg skulle ikke være på billeder på nettet, uden jeg vidste det.

Og endnu værre, så var det, det her, min mor ikke ville have.

”Anna? Er du der?”, lyden af Calums forvirrede stemme fik mig tilbage til den virkelige verden. Dén verden, hvor jeg var på billeder overalt.

”Ja, ja det er jeg. Men skal vi så bare mødes ved den der café, hvor vi mødtes den anden dag?”, spurgte jeg, efter at have kigget lidt rundt.

Calum mumlede bare et ja, og så lagde han på.

Den café, Kaitlyn og jeg sad på, var lige ved siden af møde stedet, så det var perfekt.

Jeg tog en bid af min vaffel, og kiggede på Kaitlyn; ”Jeg skal mødes med drengene her om lidt, jeg ved ikke, om du lige vil hilse på dem?”.

Kaitlyn kiggede med store øjne på mig, og smilede stort imens hun nikkede. Jeg grinede bare af hende.

 

Drengene var kommet kort efter, havde fået hilst og taget billeder med Kaitlyn, og så var hun taget hjem. Snøft, min shoppe-veninde forlod mig. Meget forståeligt egentlig.

Men hey, drengene havde sagt, at de ville afsløre deres overraskelse nu! Så jeg var spææændt.

”Hvad er det så? Sig det nu bare!”, sagde jeg, hvilket fik drengene til at grine.

”Hvis du vil, så skal du med til vores koncert i aften. Du får billetter forrest sammen med Kaitlyn”, smilede drengene. Jeg smilede stort og sagde hurtigt, at det ville jeg meget gerne. Jeg glædede mig utroligt meget, da jeg faktisk kun havde hørt den sang, jeg havde skrålet med på den anden dag. Jeg vidste ikke hvad de ellers havde lavet. Var det pinligt? Måske lidt.

”Jeg vidste ikke, at i var så kendte”, sagde jeg pludseligt, da vi havde siddet lidt i stilhed. Faktisk var det rigtigt, jeg troede slet ikke, at de havde så mange fans.

”Mødte du da nogen fans i dag?”, spurgte Michael og kiggede spørgende på mig.

”Ja en del. De ville have min autograf, hvilket var lidt akavet da jeg ikke har nogen. Nogen af dem ville også have et billede med mig. Ret underligt”, jeg rystede lidt på hovedt og drak noget mere vand.

Ja, vand er meget vigtigt, når der er varmt. Ellers kan man blive dehydreret. #lifelessonswithannagarcia. Jeps.

Drengene grinede lidt af det, jeg havde sagt, og Aston sagde; ”Men de var venlige nok eller?”.

”Ja det var de da. Selvom de havde rimelig mange spørgsmål”, sagde jeg og smilede lidt til drengene.

Faktisk var det ret uhyggeligt, for en af fansene, havde spurgt om Calum og jeg var kærester. Jaja, selvfølgelig havde de spurgt om mig og Ashton, det havde jeg på en måde også regnet med, da vi blev set sammen den første aften, men mig og Calum? Hvor skulle de dog vide det fra? Det var virkelig creepy, at de vidste så meget. Bare det, at de måske vidste noget om mig og Calum.

Måske var det, med FBI folkene ikke helt en dum tanke..?

For at komme på andre tanker, tog jeg min mobil op, og gik ind på twitter. Som Calum havde sagt, havde en masse set mig, og taget billeder af mig. Dog lagde jeg også mærke til, hvor mange følgere jeg pludselig havde fået. Crazy.

Da jeg kiggede lidt længere nede, så jeg, at Kaitlyn havde lagt et billede ud af os. Det var et billede, hvor vi lavede 'superman' med fingrene, og duckface. Meget smukt.

Hun havde skrevet en lille tekst til; '@_AnnaGarcia thank you for the best day of my life! Can't wait to see you again tonight!<3'.

Jeg smilede over tweetet, og skrev hurtigt tilbage; '@Kaitlyn5sosfan you're welcome, lol<3 I can't wait either, see you tonight babeee<3'.

Kaitlyn var hurtigt blevet en fantastisk veninde, på bare denne ene dag. Nok var hun fan og sådan noget, men hun havde været helt afslappet og forstod virkelig meget. Jeg følte at jeg kunne sige alt til hende,hvilket var et stort plus.

Nu glædede jeg mig bare til, at se drengene optræde, sammen med Kaitlyn.
____________________________________

Hey

Virkelig, undskyld for ventetiden! Jeg ved godt, at kapitlet ikke er særligt spændende, men der skal også være plads til de lidt mere 'rolige' kapitler<3

Tusind tak for jeres like, farvoritlister og kommentarer! Det reder virkelig min dag, at se det, så tusind tak<3 

Gæt meget gerne på, hvad der kommer til at ske nu! Og i må også meget egrne begynde at tænke på, om Anna bedst kan lide Ashton eller Calum?

Håber i nyder ferien lige så meget som jeg!

- Alvira <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...