Unforgettable holiday//5 seconds of summer *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2017
  • Status: Færdig
Da 18-årige Anna Garcia tager med sin mor til New York, regner hun ikke med andet end en hyggelig tøse-shoppe-tur. Hendes 'regner med' bliver dog brudt, da hun møder Ashton Irwin i flyet til New York. Mødet skubber hurtigt de to sammen, men kan man virkelig føle noget for en anden på under 10 timer? Hvordan er det lige, når man falder for hans bandmate? En historie om svigt, trekantsdrama og kærlighed.

87Likes
76Kommentarer
29779Visninger
AA

18. And again

ASHTONS SYNSVINKEL:

Fra Anna: ‘Hej alle fire. Jeg er virkelig ked af, at jeg har været sådan en lort overfor jer. Jeg forstår godt, hvis i er sure på mig, for det har i ret til at være. Jeg håber i nyder New York, og det hele.. Måske vi en dag havner i samme fly, og sprøjter yoghurt ud over hinanden – Ashton, du ved hvad jeg mener. For jeres egen skyld, så glem mig, hvis I ikke allerede har gjort det. I har jeres fremtid foran jer, og jeg har min. Det er sådan, det er bedst. Undskyld..’.

Jeg kiggede chokeret op fra min mobil. Hvad var der dog sket? Det kunne umuligt være fra Anna, det ville hun aldrig gøre. Hun havde sagt, faktisk lovet, at vi ville ses igen, og at vi skulle holde kontakten.

Jeg kiggede op fra min mobil, rundt på de andre tre drenge, der sad lige så chokeret som jeg. Vi havde alle sammen det samme spørgsmål i hovedet; Hvad var der sket?

Det var garanteret Calum. Han havde sagt et eller andet, gjort et eller andet, som havde fået hende til ikke at ville se os. Calum havde fortalt os det hele – hvordan han havde set Anna efter hun var blevet sur på ham, og det hele om den dag, hvor Anna hev mig med ud på toilettet, hvilket jeg overhovedet ikke forstod dengang. Jeg var virkelig sur på ham – hvordan kunne han? Han vidste, at jeg havde et eller andet for Anna, og så skulle han ødelægge det.

Jeg lod mit blik glide over på Calum, der så fuldstændig smadret ud.

“Hvad fanden har du sagt til hende?!”, jeg rejste mig arrigt op, og gik bestemt hen til ham. Han kiggede overrasket op på mig; “Hey rolig Ash, jeg har intet sagt til hende! Jeg ved ikke hvad der sker okay?”.

Jeg rullede øjne af ham. Selvfølgelig var det hans skyld! Han var den sidste af os, der havde snakket med Anna, så selvfølgelig var det ham!

“Hold nu op Calum. Du var den sidste af os der snakkede med hende!”, råbte jeg irriteret. Det undrede mig lidt, at Luke og Michael bare sad og kiggede, men det måtte de vel selv om.

“Ja jeg var, men jeg sagde ikke noget specielt til hende. Hun virkede glad Ashton! Eller så glad hun nu kunne være efter, at være blevet sendt hjem”, Calum lød helt rolig. Hvordan kunne han være rolig når hun havde skrevet sådan en sms til os?!

“Ja, hun blev sendt hjem fordi du ikke kunne holde din pik i bukserne! Tak for det Calum!”, råbte jeg og kiggede vredt på ham.

“Slap nu lige af, Ash”, blandede Michael sig. Hvor var det typisk, at han holdt med Calum, når han så endelig blandede sig. Men på den anden side, de var jo også bedste venner først, så selvfølgelig skulle han støtte Calum.

Jeg kiggede over på Luke, som bare bakkede et skridt tilbage, som for at vise, at han ikke ville blande sig. Jeg sukkede kort. Vi drenge var aldrig uenige om noget, og så fordi en simpel pige, som ikke engang var her i New York mere, skulle blandes ind, blev vi uvenner.

Jeg trådte et skridt frem i mod Calum; “Hvad var det, du troede, du fik ud af det?”.

Calum kiggede på mig med et løftet øjenbryn. “Jeg gjorde det ikke for, at få noget sepcielt ud af det, Ash. Men jeg kan rigtig godt lide Anna, og jeg ville aldrig gøre noget for at såre hende”, svarede han, og på trods af, at han lød meget overbevisende, troede jeg ikke på ham.

“Calum, stop med at lyve for mig”, startede jeg, og skyndte mig at fortsætte, da han åbnede sin mund; “Jeg tror ikke en skid på, at du ikke ville have noget ud af det. Ja du kan sikkert godt lide hende, det kan vi vel alle sammen, men derfor behøver du ikke at tvinge hende i seng med dig”.

Calum spærrede øjnene op, og det samme gjorde Michael og Luke. Ja, måske var det en surprise for dem, men hvis ikke han havde tvunget Anna, hvorfor skulle hun så ville give ham sin mødom?

“Woah Ash! Du kan da ikke mene, at du tror, at jeg tvang hende?!”, spurgte Calum højt, og så helt forvirret ud. Måske ville Anna rent faktisk? Det var jo trodsalt sket to gange, af hvad jeg havde forstået.

“Ja, hvorfor skulle hun ellers vælge dig, som sin første?”, spurgte jeg, og krydsede armene. Jeg kunne ikke få det til, at gå op. Den Anna som havde valgt at gå bag min ryg og være sammen med Calum, var ikke den Anna jeg kendte eller holdte af. Det havde aldrig før været mit indtryk af hende, men det var det nu.

“Ashton, hun sagde jo ikke direkte, at hun ville have, at jeg skulle være hendes første”, svarede Calum og kiggede på mig med et lille smil. Det var typisk Calum. Han var altid rolig, og tog alt med et smil. Selv efter Anna havde råbt af ham, var han helt rolig og smilede videre, og det var noget, jeg beundrede ham meget for.

“Nårh, så det skete bare uden du vidste det, eller?”, spurgte jeg, og lænede vægten på mit ene ben lidt.

Calum trak vejret lidt ind. Jeg kendte ham godt nok til at vide, at han ikke gad snakke om det her, men jeg kunne ikke lade hver med at spørge. Jeg ville vide svaret.

“Jeg vidste det jo ikke først, men så fortalte hun mig det, og jeg spurgte om hun stadig ville, hvilket hun gerne ville”, forklarede Calum hurtigt, og så en smule utilpas ud, sikkert over emnet.

“Det der, er ikke den Anna jeg kender! Du må forhelvede da have gjort eller sagt et eller andet! Forfanden Calum, du ved da at jeg er vild med hende, hvordan kunne du finde på det?!”, råbte jeg arrigt, og gik frem for at skubbe til Calum. Jeg blev bare så vred over at han ikke ville sige sandheden – han var forfanden da den eneste der kunne have gjort noget ved hende.

“Ash, slap så af! Der kommer intet godt ud af, at I begynder, at tæske hinanden! Hvorfor ikke bare ringe og snakke med hende?”, afbrød Luke og trådte for første gang frem, til vores alles overraskelse. Selvfølgelig skulle han også forsvare Calum – eller ihvertfald henvende sig mest til mig. Calum var altid uskyldig, og altid den gode, som alle elskede.

 

ANNAS SYNSVINKEL:

 

“DØ!”, råbte jeg, og trykkede på mellemrumstasten. Den røde bobbel blev delt i to mindre, og jeg trykkede på piletasten til højre, for at få min lille figur til at følge efter den ene af de røde bobler.

Kan vi lige blive enige om, at bubble struggle er det bedste spil ever? Seriøst, er jeg den eneste, der har nørdet det i hundrede år?

Jeg stod passende langt fra den røde bobbel, som ville komme tilbage, så det passede med, at jeg kunne skyde den. Da jeg skulle til at trykke hårdt på mellemrumstasten, lød der en høj lyd fra min mobil, hvilket resulterede i, at jeg blev forskrækket og den røde bold røg direkte ind i mig, og dræbte mig.

“Pis!”, råbte jeg, til Josh’ store morskab. Hvorfor skulle en eller anden nar ringe, når jeg var ved at vinde?

Uden at kigge på hvem der ringede, tog jeg den og klaskede den op mod mit øre; “Jyttes genbrugsbutik, hvad kan jeg gøre for dig?”. Josh slog hånden op for munden, for ikke at grine højt. Jeg rullede øjne af ham.

“Anna?”, lød det i den anden ende, hvilket fik mig til at tige. Hvorfor skulle det lige være ham? Hvorfor lige dem?

“Hvad vil i?”, spurgte jeg hårdt, og var klar til at smide min mobil ud gennem vinduet.

“Anna, hvad er det der sker?”, spurgte en alt for savnet stemme. En stemme som tilhørte en vis Mr. Ashton Irwin.

“Jeg taber i det her fucking lorte bubble struggle på grund af jer, så jeg håber fandme det er vigtigt”, sagde jeg hurtigt, uden at svare på hans spørgsmål, og blev overrasket over hvor hård jeg lød.

“Hvad mener du med den sms du sendte?”, spurgte en ny stemme, Michael. Gosh, selv ham savnede jeg.

Nej. Nej jeg gjorde ej!

“Er det ikke rimelig tydeligt? I glemmer mig, jeg glemmer jer, og så er alle glade”, svarede jeg sarkastisk, da jeg faktisk var pænt irriteret på dem.

“Hvorfor skulle vi dog det? Er der sket noget eller hvad?”, spurgte Calum. Årh gud Calum. Hans stemme, jeg forbandt med tryghed.

“Calum..”, mumlede jeg lavt, næsten snøftede, uden selv at lægge mærke til det. Jeg savnede ham jo alligevel, men det måtte jeg ikke.

Jeg kiggede hen på Josh, som sad og kørte sin finger ind i en ring han lavede med sin anden hånd. Perverse idiot.

Jeg grinede højt; “Oh my gard Josh, få dig et liv”. Det var ikke meningen at drengene skulle høre det, da de nok ville tro, at Josh var min nye kæreste eller sådan noget. Hvilket han på ingen måde var!

Drengen mumlede noget meget forvirret i den anden ende, hvilket fik mig til at svare på Calums spørgsmål; “I skal glemme mig, fordi det er det, der er bedst. Jeg vil ikke ødelægge mere imellem jer, end jeg allerede har, og det er åndssvagt at tro, at vi ville kunne holde kontakten, når I bor i Australien, og jeg i London. Og nej, der er ikke sket noget noget specielt. Jeg har bare fundet ud af, at jeg ikke magter alt det her drama, for alt var så enkelt før, og nu er det hele noget rod. Forstår I det, eller skal jeg skære det endnu mere ud i pap?”, forklarede jeg, og talte igen utroligt hårdt. Jeg kunne bare ikke klare at tale normalt med dem, for jeg ville helt sikkert blive ked af det, hvis jeg ikke spillede sur og hård.

Ashton var den første til at sige noget efter min lille prædiken; “Det giver ikke mening, Anna. Men svar mig lige på én ting så”, startede Ash- Ashton, og jeg nikkede, indtil jeg fandt ud af, at han ikke kunne se det. “Hvorfor ville du have, at Calum skulle tage din mødom?”, fortsatte Ashton, og jeg sværger jeg var ved at blive kvalt da han sagde det. Jeg hostede højt, og blev sikkert tomatrød i hovedet, hvilket Josh også så, for han kom over og bankede mig i ryggen.

Hvor fanden vidste han det fra?

“Hvad fanden er det for noget at spørge om? Troede du jeg havde kigget en liste over alle mennesker i verden, og så kastet en blyant ned for at vælge det navn den landede på?! Jesus christ boy, du er sku da ikke for skarp. Og hey Calum, hvordan fanden kunne du finde på at sige det?!”, råbte jeg irriteret, og blev nok yderligere ti gange rødere i hovedet af vrede.

“Anna jeg sagde det ikke til ha-“, sagde Calum, men jeg lod ham ikke snakke færdig; “-nej nej, og jeg er pisse ligeglad. Hvis du vil gå og fortælle alle dine møgfans, at du var min første gang, så sig det da forhelvede. Kunne du evt. Vente til i aften med den spændende pressemeddelelse? Så er de fleste sikkert hjemme fra folkeskolen”, vrissede jeg surt. Han var fandme da det største røvhul i verden. Han havde hermed overgået sig selv.

“Anna forhelvede, kunne du ikke bare lige holde mund et øjeblik?!”, brød Luke ind, hvilket overraskede mig enormt meget. Han var ikke den type, han var altid så rolig.

“Så snak..”, mumlede jeg, stadig overrasket over Lukes reaktion.

“Vi forstår ikke hvorfor du ikke vil holde kontakten med os, og hvorfor du siger, at det er det bedste at lade hinanden være. Jeg har ikke sagt til Ashton, at du er-var jomfru, jeg ved ikke hvor han har det fra. Jeg kunne aldrig drømme om, at plabre løs om hvad du er, og ikke er, jeg er bare glad for, at du gerne ville. Jeg troede virkelig, at det du havde med Ashton og jeg, hvad end det var, betød noget. Jeg troede at vi alle fire betød noget for dig, men vil du ikke nok svare ærligt på, om det bare har været skuespil det hele?”.

Jeg var mundlam. Fuldstændig. Calum havde lukket munden på mig. Jeg havde ingen idé om et godt svar, så jeg sagde bare, hvad der faldt mig ind, og spolerede min plan; “Jeg vil virkelig gerne have kontakt med jer, mere end noget andet, men jeg kan ikke klare konstant, at jeg ikke må kramme Ashton uden at skulle kramme Calum på samme måde, eller omvendt, for jeg vil aldrig kunne vælge imellem jer to. Jeg tror på dig Calum, jeg er bare ked af, at det er kommet ud på den her måde, for jeg havde gerne set, at det var noget imellem os to”, jeg holdte en kort pause, og kunne mærke at jeg ikke kunne holde min façade overfor dem. Jeg trak rystende vejret ind; “Det har aldrig været skuespil over for nogen af jer, jeg har bare ikke ville være uvenner med nogen af jer, for i er de dejligste drenge på hele planeten, og det ved i godt”, sluttede jeg, dog knækkede min stemme lidt over, og jeg snøftede kort bagefter. De fandens drenge betød sku mere, end jeg troede.

Der lød noget larm i baggrunden, nogle skridt, og så Calum som sagde, at han skulle snakke med mig alene. Hvad fanden?

“Anna, vil du ikke please lade mig besøge dig? Jeg kan være i London i morgen eftermiddag?”, hviskede Calum, og lød virkelig desperart.

“Hvad er det, du regner med at få ud af det?”, snøftede jeg, og tørrede kort mine øjne.

“Det ved jeg ikke, men jeg vil være hos dig, især når du er ked af det”, hviskede Calum.

“Hvorfor hvisker du?”, mumlede jeg, da det faktisk undrede mig. Godt sidespring alligevel.

“Fordi jeg ikke vil have, at drengene skal blande sig. Men Anna, jeg kommer i morgen eftermiddag, okay?”, hviskede Calum, dog lidt højere den her gang. Jeg smilede over, at han var så sød, at han ville tage den lange tur for mig. Det skulle han bare ikke.

“Nej Calum, det skal du ikke. Der er pisse langt, i har pisse travlt og jeg kan faktisk godt klare mig selv”, forklarede jeg, og ignorede Josh’ spørgende blik på mig.

“Anna forfanden, du skal ikke tænke på hvor langt der er, eller at jeg har travlt. Jeg lader bare hver med at spørge dig, jeg kommer i morgen eftermiddag”, hviskede Calum bestemt, men dog stadig kærligt.

“Har jeg sagt, at jeg elsker dig?”, mumlede jeg lavt, med et smil og hovedet på skrå.

“Nej”, hviskede Calum, og fnes en smule sødt.

“Hhm”, mumlede jeg, og spillede lidt skuffet over mig selv. “Så er det nok meget godt, at du kommer i morgen”, fortsatte jeg roligt.

_______________________

Håber i nyder ferien så meget jeg - iiihhh :DDD

Hvad bruger i ferien på/hvad har i brugt den på? 

God weekend x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...