Unforgettable holiday//5 seconds of summer *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2017
  • Status: Færdig
Da 18-årige Anna Garcia tager med sin mor til New York, regner hun ikke med andet end en hyggelig tøse-shoppe-tur. Hendes 'regner med' bliver dog brudt, da hun møder Ashton Irwin i flyet til New York. Mødet skubber hurtigt de to sammen, men kan man virkelig føle noget for en anden på under 10 timer? Hvordan er det lige, når man falder for hans bandmate? En historie om svigt, trekantsdrama og kærlighed.

87Likes
76Kommentarer
29771Visninger
AA

17. All friendships has an end

Der var nok gået to timer. Marie var taget hjem for en time siden cirka. Jeg havde fået snakket helt ud med min far, både om mine problemer og hans. Det var faktisk utroligt at han var så god at snakke med – jeg mener, han er jo en mand, men han forstod mig virkelig godt. Helt utroligt – men ja, jeg havde også fået alt afvide om ham og Marie. De havde åbenbart ‘kun’ set hinanden i en måned, men han var vidst rimelig vild med hende – nurh. Ja gammel kærlighed kan også være sødt.

Det var så bare vildt underligt, når det var min far, og når han var min egen mor utro. De var gift, og havde været det i sådan 23 år – det var måske lidt meget at smide ud, for et knald?

Jeg sagde det hurtigt til min far, som tænkte sig lidt om før han svarede; “Det ved jeg godt skat, og det har jeg også tænkt meget over. Det er jo heller ikke fordi jeg ikke elsker din mor mere, for det gør jeg. Men jeg tror, at mor og jeg er ved at miste interessen for hinanden lidt”.

Jeg nikkede forstående. Det gav vel meget god mening? 

“Men hvad har du så tænkt dig at sige til hende?”, spurgte jeg igen, og rykkede lidt på mig. Jeg syntes jo selvfølgelig også, at det var synd for min mor, ingen tvivl om det. Jeg var også spændt på hendes reaktion, og var der skulle ske med mig.

“Vel bare som det er. Jeg har været sammen med en anden, og det fortjener din mor at vide”, forklarede min far enkelt. Jeg nikkede lidt igen, og han strøg mig over kinden, hvilket mindede mig om Calum.

“Men lad os nu ikke snakke mere om det lige nu. Hvad med dig og ham drengen?”, spurgte min far og satte sig tilbage på stolen med et smil.

“Der er ikke noget imellem os”, forklarede jeg for cirka 20 gang idag. 

Min far løftede øjenbrynnet undrende; “Kom nu Anna, jeg kan se på dig at du bliver glad ved at snakke om ham”, startede han.Jeg trak lidt på skuldrene. Måske havde han ret? Nej. Det havde han ikke. “Desuden hvis du ikke kunne lide ham, ville du heller ikke tilgive ham med det samme”, fortsatte min far, og lænede sig eftertænktsomt tilbage. Jeg trak igen på skuldrene; “Det tror jeg ikke, at jeg er. For hvad så med Ashton? Ham kan jeg også rigtig godt lide”.

Min far sukkede en smule. Ikke fordi ha var sur, men mere på en eftertænksom måde; “Hvordan har du det omkring dem? Hvad føler du for dem hver i sær?”.

Jeg overvejede spørgsmålet i mit hovede. Hvad følte jeg egentlig for Ashton? For Calum? “Det er så lige det, jeg ikke ved”, sukkede jeg og satte mig tilbage med armene over kors. Det var så besværligt alt det her.

“Selvfølgelig før du det. Kom nu, hvordan har du det når du ser dem?”, spurgte min far friskt, da han nok godt kunne se, at jeg var ved at blive lidt sløv.

“Jeg bliver vildt glad når jeg ser dem. Jeg er også blevet meget gladere generelt. Når jeg krammer en af dem kilder min mave, og jeg rødmer”, svarede jeg ærligt, med et lille opgivende suk.

Min far rykkede sig helt frem til mig; “Har du det helt ens med dem begge?”.

Jeg trak på skuldrene; “Det føler jeg jo, når jeg snakker med dem hver for sig”.

Jeg børstede et par krummer væk fra mine lyse bukser, og skubbede min tallerken en smule længere ind på bordet.

“Hvad med når i er sammen alle sammen?”, spurgte min far. Jeg trak på skuldrene, for jeg havde intet svar. Han satte sig lidt frem.“Okay lad mig spørge sådan her. Hvis du skulle vælge en af dem, hvem skulle det så være af dem?”, fortsatte han og lagde tryk på ‘skulle’.

Jeg rystede hurtigt på hovedet; “Nej nej, det ville jeg ikke kunne! Ikke med nogen af drengene”.

 

***

 

Jeg havde gloet film hele dagen.

Jeg havde fået set Mean Girls, Dear John, Love Actually og Eat Pray Love, dog med få pauser for at gå ud og hente noget mad.

Fordi mad er godt.

Min far var taget på arbejde efter vi havde snakket sammen. Det skulle han åbenbart alligevel. Men det havde været rart at snakke med ham, for han forstod overraskende meget.

Nu havde jeg lige fået lavet mig noget aftensmad, som bestod af salat. Jeg var simpelthen så sund altså.

Lige bortset fra de der 50 nutella mader jeg havde indtaget i løbet af dagen. Og den der pose click-mix. Og de der 10 plader chokolade, og de 5 poser m&m’s, og.. jeg stopper bare her.

Så ser jeg ikke helt så fed ud. Og jo, men I må ikke dømme mig. Jeg havde virkelig kedet mig hele dagen, og jeg er vel ikke den eneste, som spiser når man keder sig?

Vel?

Godt så.

Jeg havde jo set film hele dagen, og var faldet lidt i søvn til den sidste. Ikke fordi den var kedelig eller dårlig, men jeg havde været tidligt oppe. Sådan virkelig – jeg var i London klokken syv i morges, og havde fløjet hele natten. Desuden var der alt det med min far, og den lange snak fra morgenstunden. Det var virkelig udmattende.

Jeg trak min mobil op af min lomme. Den var der heldigvis – ellers havde jeg nok fået et panik anfald.

Min mobil viste at jeg havde fået en beskeder.

Josh: ‘Håber du hygger, på trods af din begivenhedsrige morgen ;-) du ved hvad jeg mener! :)

Jeg begyndte at smile af hans besked. Han var simpelthen så sød og betænksom. Og ja, han havde fået det hele afvide også. Det kunne han lige så godt. Han var også meget forstående omkring det, heldigvis.

Jeg fik hurtigt kørt mine fingre hen over tastaturet og svaret ham;

Mig: ‘Jo tak – det gør jeg ikke, jeg keder numsen ud af mine Dr.Denim bukser – skal du noget? :)

Det lød måske lidt mærkeligt, men Josh og jeg skrev bare sådan sammen, allerede. Det var virkelig hyggeligt at skrive med ham, og jeg kunne godt bruge noget selvskab. Jeg kunne jo ikke rigtigt trylle Calum, Ashton eller en af de andre herover, så hvorfor ikke invitere Josh?

Josh svarede kort efter;

Josh: ‘Tænkte det nok! Man er rigtig nok dyr i tøj var? ;) – Nej, og ja jeg vil meget gerne komme over :) er der om tyve’

Mig: ‘Hellere dyr end billig ;) Super, dejligt med en der forstår en hentydning..’

Jeg var allerede glad for at have mødt Josh, og så frem til en hyggelig aften i hans selvskab.

 

***

 

“Det er jo ikke rigtigt hvad du siger!”, sagde jeg højt med et grin. Jeg førte ølflasken op til min mund endnu engang, og drak en stor slurk. Det var helt befriende at være i Josh’ selvskab. Han havde fået mig til at grine hele aftenen, så mit dårlige – eller bare kedelige ihvertfald – humør, var forsvundet.

Nu var han så ved at forklare noget om, at kineserne gik på hovedet fordi de var på den anden side af Jorden – hvilket i mine øjne var løgn!

“Det er det da! De går jo på hovedet når de er herovre!”, svarede Josh grinende og pejede tilfældigt på glogusen. Er det ikke det, de hedder? I Think sooooo.

“Omg Josh du kan ikke engang finde Kina på et fucking verdenskort, hvor dum har man lov at være?”, spurgte jeg grinende.

“I dit tilfælde er det nok et lille otte tal der ligger ned, ikke babe”, svarede Josh og grinte. Jeg lavede et ‘oh-no-you-didn’t-said’ ansigt, som om jeg var vildt fornærmet. Jeg rystede kraftigt på hovedet, så jeg blev en smule svimmel, men rettede mig bare op med et grin.

Pludselig blev mit humør helt anderledes. Det ændrede sig drastiskt. Jeg stoppede med at grine, og satte ølflasken ned på gulvet med et bump.

Josh kiggede undersøgende på mig, som om han godt vidste, at der kom noget trælst nu.

“Jeg savner drengene. Jeg savner at have Calums arme omrking mig, og jeg savner at kramme Ashton”, sagde jeg lavt og snøftede kort. Jeg kunne virkelig mærke savnet komme op i mig, som en stor grå sky over en skyfri blå himmel.

“Hey, det er okay søde. Jeg forstår dig godt, men de kan ikke være her lige nu”, svarede Josh roligt og aede min arm. Jeg satte mig godt ind til ham, og han lagde armen om mig.

Bare lige så det er på det rene, så var der intet i det. Josh var bare en fantastisk ven, og vi havde lært hinanden meget bedre at kende efter i aften – I sær fordi man i fuldskab siger nogle hemmeligheder, men whatever.

Jeg rejste mig roligt op; “Jeg tror, at jeg gerne vil i seng. Hvis det er okay med dig?”, spurgte jeg Josh om, som hurtigt nikkede bekræftende.

Jeg fik taget mine bukser, trøje og BH af, og tog i stedet en stor t-shirt på. Den var blød. Meget blød.

Fluffyyyyy.

Jeg lagde mig under dynen og strakte mig udmattet. Det havde været en lang og begivenhedsrig dag.

Mine tanker var hele tiden på drengene. Hvad lavede de mon lige nu? Tænkte de på mig, eller var de ligeglade med mig? Jeg havde trodsalt ødelagt noget I mellem dem, så hvis de var, var det helt forståeligt.

Jeg rakte ud efter min mobil på natbordet, og skrev en hurtig besked, som jeg sendte til dem alle fire;

Mig: ‘Hej alle fire. Jeg er virkelig ked af, at jeg har været sådan en lort overfor jer. Jeg forstår godt, hvis i er sure på mig, for det har i ret til at være. Jeg håber i nyder New York, og det hele.. Måske vi en dag havner i samme fly, og sprøjter yoghurt ud over hinanden – Ashton, du ved hvad jeg mener. For jeres egen skyld, så glem mig, hvis I ikke allerede har gjort det. I har jeres fremtid foran jer, og jeg har min. Det er sådan, det er bedst. Undskyld..’

Jeg tøvede lidt med at sende den. Hvordan mon de ville reagere? Ville det overhovedet gøre ondt på dem? Måske var jeg bare en ferieveninde for dem? Tanken om det, gjorde virkelig ondt. Men på den anden side, det ville også gøre det nemmere. Jeg var ikke nødt til at vælge i mellem de to drenge, jeg holdt så meget af. 

Det gjorde mig også bare mere sikker i, at det var bedst, at give slip på dem.

_________________________

Woops. 

Så sagde Anna farvel.. 

Vil lige sige, at jeg ikke er specielt stolt over det her kapitel.. Men jeg kunne simpelthen ikke få det til at passe bedre :( Jer der læser med på Solo, ved at jeg har skrevet, i mit sidste kapitel, at jeg har følt mig meget uinspireret.. Hvilket er det samme i dette tilfælde. Jeg lover dog, at det nok skal blive bedre, men lige nu går det lidt langsommere end før.. :) 

Det kommer helt sikkert tilbage lige om lidt :)

God aften (eller nat) x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...