My new "brother"

Alma er 16 år gammel og er Liam Payne den kendte sanger fra One directions stedsøster, hun er fars lillepige og har boet i alene med ham siden hun var fire. Hendes mor døde nemlig kort tid inden hun fyldte fem men som femten årig begyndte hendes far at date Liams mor Karen og de skal flytte sammen hjemme hos Karen indenfor kort tid. Men Liam er ikke glad for det han vil nemlig ikke have en ny far, så han prøver at være så afvisende og ligeglad men Alma og hendes far som han kan. Det er hårdt for Alma og hun søger hjælp hos hendes gamle venner Annabell, Grace, Chanel, Neo, Jeremy, Connor og så selvfølgelig kæresten Jayden. Følg med i historien og se hvordan forholdet udvikler sig og om Liam nogensinde acceptere hans nye familie. P.S. Liam har ingen søskende Cover er lavet Kim Tomlinson

17Likes
28Kommentarer
1165Visninger
AA

2. Kapitel 1.

"Al kommer du lige her ned? Vi skal lige snakke om noget," det er min far der kalder nede fra køkkenet af. Jeg skynder mig at lægge det sidste makeup, og så smutter jeg ned til ham.
"Hvad skal vi snakke om far?" Jeg kigger lidt spørgende på ham, ikke kun fordi jeg vil vide hvad det er, men også fordi han ser ret seriøs ud. Det ligner ham ikke at være så seriøs, eller jo han er en meget seriøs mand, men han plejer bare ikke at give udtryk for det. Da han lægger an til at snakke, kan man se på ham at han leder efter de helt rigtige ord at bruge. "Du ved jo skat, at jeg dater Karen." Nu hvor han siger ordene, ved jeg ikke rigtig om han fik tænkt længe nok over dem, men han syntes vel han fandt de rigtige ord.


"Ja det ved jeg godt far, men jeg skal altså være i skole om tyve minutter, så hvis det her bliver en lang samtale vil jeg hellere tage den efter skole. Jeg skal nok love ikke at lave nogle aftaler i dag, og at komme lige hjem!" Han står lidt og tænker over mit forslag, han kan nok godt se det ikke går at jeg kommer for sent, men han ved hellere ikke om han har tid til at vente med at sige det her. Men endelig åbner han munden, "okay Al så tager vi den efter skole. Men så lover du også at komme lige hjem ikke søde." "Jo det lover jeg far." Jeg smiler til ham og skynder mig op på mit værelse efter min lille søde skulder taske, og min sommer jakke. Så hopper jeg nedenunder igen, giver min far et kys på kinden, og inden jeg smutter ud af døren råber jeg lige hurtigt: "Vi ses sener."

 

Han når ikke at svare før jeg er væk.


Jeg er på gå ben, jeg bor nemlig ret tæt min skole Easton High. Men det ved jeg ikke lige hvor lang tid jeg gør endnu, for der går nok ikke så lang tid inden vi skal flytte ind hos Karen. Det kan enlig også være jeg helt skal flytte skole, hvis jeg skal det ved jeg ikke hvad jeg gør. Jeg vil ikke væk fra mine venner eller Jayden for den skyld!


Jeg opdager at jeg er kommet til min skole, og synet af hundred vis af teenager møder mig. Jeg skimmer menneske mængden igennem, og finder min bedste veninde Chanel, og min bedste ven Jeremy stående henne ved hoved indgangen.


Jeg sætter farten op, så jeg lige kan nå at få sagt hej, inden vi deles og går til vær vores time. Da jeg er ved at være der henne, for Chanel øje på mig og så vinker hun. Jeg vinker selvfølgelig tilbage.


Men inden jeg når hen til mine venner, stopper en eller anden pige mig måske en freshman. "Alma." Begynder hun stammende. "Jaa øhh, hvad hedder du?" Hun kigger hen på mig som var jeg fra en anden planet. Jeg har aldrig set en første års elev, der har så meget respekt for en Junior. Eller det kan enlig godt være jeg har det, men så kan jeg ikke lige huske det. "Je-jenni-fer." Kommer det lige pludselig fra, ja Jennifer.

 

"Okay Jennifer hvad vil du jeg skal videre!" Hun kigger undskyldende hen på mig, og taler så pludselig helt flydende: "Jeg ville bare høre om der var mulighed for, at jeg kunne komme med til Jayden's fest i morgen." Okay spurgte hun lige om det? Hun er en freshman, altså første års elev og vi er tredje års elever altså junior. "Nej det er der altså ingen mulighed for Jennifer!" Hun får et lidt trist ansigt, og uden at svare mig går hun.


Hun havde heller ikke nået at sige mere for skole klokken ringer lige da hun er gået. Jeg nåde så ikke hen til de andre inden time, så må jeg bare vente helt indtil spisefrikvarteret. Jeg ranker op i min taske, og går så hen i mod fysik/kemi lokalet. I mens jeg går tænker jeg over hvor 'pinligt' det enlig må være for alle juniorerne, som ikke skal med til Jayden's fest i morgen lørdag. Altså man er kun noget hvis man skal med!'

 

To timer sener.

 

Jeg går fra fysik/kemi med et stort smil på læben, vi har fået vores opgaver tilbage som vi afleverede sidste fredag. Jeg har fået +A så man kan jo ikke være andet end glad! Jeg skynder mig hen til kantinen, så jeg ikke skal stå i kø i hele frikvarteret for at få min mad, og så jeg kan nå at snakke med de andre fra min klike, inden vi skal til time igen.


Det irritere mig virkelig at Jayden er syg i dag, jeg håber virkelig han får det bedre. Ellers kan festen i morgen jo ikke holdes sammen med ham, og slet ikke hjemme ved ham.


Da jeg når kantinen er køen heldigvis ikke så lang endnu, så jeg skynder mig at smutte om bag den, så der ikke når at komme flere foran mig.

 

Da jeg har fået købt mig en sandwich, og en juicebrik, smutter jeg over til det bor hvor min klike plejer at sidde. Chanel sidder der allerede. "Heej." Jeg sætter mine ting fra mig på bordet, og giver hende et lille kram, som hun gengælder. "Hej så kunne vi endelig komme til at snakke sammen hva'." "Ja det kunne vi endelig, men hvem kommer der, hej." "Hej" Grace, Annabell og Connor svare i munden på hinanden og vi begynder at fnise. 


De sætter sig ved siden af os og kort tid efter kommer Jeremy og Neo også, nu er hele kliken samlet selvfølgelig med undtagelse af Jayden. Det er sjovt lige siden vi startede i her på Easton High har vi syv været uadskillelige.


Vi får snakket en masse men mest om festen i morgen alle os piger aftaler at mødes hjemme ved mig efter frokost og gøre os klar sammen. Og drengene gør sig klar hos Jayden det var allerede aftalt, da klokken ringer igen skal jeg have matematik men heldigvis er er Conner på mit hold, så har jeg en der kan underholde mig lidt når vores lære prøver at forklare de andre hvad man skal gøre. Og ja når han prøver at forklare de ANDRE det, for mig Connor er nemlig rigtig gode til matematik så vi sidder altid bare og keder os når de andre skal have forklaret ting tusinde gange!


Da vi er kommet ind i matematik lokalet, kommer vores lære Mr. Winstone ind. "Slå op i jeres bøger på side 91-92 og lav de her opgaver." Det er sjovt hvor doven han enlig er, altså han er altid sådan lav de her opgaver så jeg kan slappe af. Han begynder at skrive opgaver op på tavlen, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21.  OMG han må være syg det kan de andre da ikke klare hahaa.


Matematik timen går lystigt og snart ringer klokken ud, så har vi fri. Det er det bedste ved fredage tidligt fri!

 

Vi skynder os alle sammen at tage vores ting, og smutte ud på gangen hvor der bare kommer flere og flere mennesker. Jeg prøver at bevare roen, i mens jeg går mod mit skab så jeg kan komme af med mine bøger og derefter hjem.


Da jeg når frem skynder jeg mig at låse skabet op og putte bøgerne ind, så tager jeg min mobil og høretelefoner frem og sætter noget musik på.

 

fem minutter sener

 

"Jeg er hjemme far."  "Dejligt." Jeg skynder mig op med min taske og jakke på mit værelse, og så går jeg ind på kontoret hvor min far sidder og laver noget arbejde. "Hej søde er du klar til at snakke nu?" "Ja det er jeg, bare kom med det far."

 

"Ja Al du skal måske lige sætte dig ned!" Jeg kigger lidt skeptisk hen på min far men jeg får da sat mig ned.

 

Så kom kapitel et ud igen (;

Jeg vil anbefale dem der har været i gang med at læse den

at de starter forfra da historien er lidt ændret. :)

Eller god læse lyst, håber ikke det gør noget jeg har ændret lidt

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...