Niall kissed me, who had kissed Zayn || 1D fanfic

Ana er bartender. Hun er klodset. Hun er lige hvad Niall vil have. Tydeligvis også hvad Zayn vil have. Zayn vil bare ikke have nogen ved det. Ana vil gerne elskes. Niall vil gerne elske Ana. Men Ana vender altid tilbage til at være Zayns lille hemmelighed. Vil Niall nogensinde finde ud af deres lille hemmelighed? Vil Ana kunne holde til presset? Og hvad gør Ana og Zayn, da Harry tager dem på fersk gering?

6Likes
0Kommentarer
314Visninger
AA

2. What a one night stand

 

Jeg har aldrig følt noget mere akavet end at ligge i seng med en fremmed og føle sig som den største slut i verden. Jeg synker en stor klump, mens jeg prøver at undersøge værelset, så kan det være jeg kan få et billede af ejeren. Oh shit, det et hotelværelse. Et irriteret suk undslipper mine læber, da det ville være så typisk mig, at bruge penge på et hotelværelse, bare fordi jeg ikek havde fået noget i fem måneder. God dammit. Kan det være mere akavet. Jeg mærker en arm ligge sig rundt om livet på mig, og trække mig ind til personen. Jeg kigger på armen. Ikke tydelige hår, men det er helt sikkert en mand. Lyse hår på armen og et godt greb, men ikke en stor hånd. Han kan umuligt være god til at spille basketball. Jeg studerer hans arm og får næsten helt ondt i hovedet, af den analyse jeg har gang i nu. Det kunne tydeligvis også mærkes af personen bag mig, der vågner. "Slap af, jeg kan næsten hører hvordan din hjerne kører på 120 km/t." Griner en hæs irsk stemme bag mig. En ret fræk stemme at have om morgenen alligevel. Jeg rynker mine øjenbryn med et svagt smil og vender mig om, for at møde rodet lyst hår, og det mest nuttede ansigt jeg har set længe. Kridthvide og lige tænder møder mig i et smil, og jeg gengælder det. Hans blå øjne lyser hele hans ansigt, men det er ikke længe jeg har til at analysere ansigtet, før mine læber mærker nogle fyldige læber mod sig. Mh, ikke værst at vågne op til, men jeg har stadig ingen idé om, hvem jeg ligger i seng med. Og hvem der har fået noget af mig igår. 

 

"Er du træt?" Spørg han med sin iriske accent og jeg får lyst til at grine. Jeg ryster derefter på hovedet og han trækker mig tæt på igen. Rimelig rart med noget varme, eftersom jeg frøs en smule. "Har man ikke set dig før?" Spørg jeg lidt efter, for han virker så bekendt. Jeg kan bare ikke sætte ansigt på ham, sådan rigtig. Han ligner en, der findes en barbiefigur af. Like Ken eller sådan noget. Han klukker og kysser mig så i håret. "Jo, sådan kan man også sige det. Du kan få en ledetråd." Han kysser mig igen i håret og fortsætter så. "Jeg synger sammen med fire andre i et verdenskendt band." Siger han så og jeg kan mærke hvordan han smiler. Jeg kigger derefter op. Hvis jeg var tretten år, havde det måske været den største drøm come true, men jeg kan nu godt se, at han er en af dem fra det britiske band, One Direction. Sejt scoret af mig alligevel. "Så du er med i et boyband," siger jeg en smule undrende, tydeligvis for sjovt. "mhmmmm." Svarer han og vi får øjenkontakt. "Org mand, du jo ikke ham den lækre fra Nsync!" Ærgrer jeg mig en smule ironisk og han kilder mig en smule på maven, som straf. Jeg tror godt jeg kan huske hans navn nu. Niall.. 

 

***

"Du skal da have noget morgenmad." Siger Niall, mens jeg får mast mig ned i mine stramme shorts. Jeg ryster bare på hovedet, mens jeg leder mig efter min top. "Jeg foretækker at lave en walk of shame, lang tid før alle andre står op. Du ved, jeg er diskret af person." Siger jeg en smule distraheret og han griner bare en smule højlydt. Okay, tydeligvis ikke. "Øh, jeg har fundet din top." Niall tager en total revet i stykker top fra gulvet, og min kæber falder til jorden. Hvor desperat kan man være? Hvor desperat har jeg været? Mens jeg langsomt massere min hjerne med begge mine hænder, begynder Niall at grine og går hen mod sit skab, hvor han finder en grå t-shirt, som han kaster over til mig. Jeg tager akavet imod den, med et skævt smil og trækker den over hovedet. "Tak." Mumler jeg en smule udmattet, da vores kroppe mødes i et kram. Han klukker igen, og jeg ender med at gøre det samme. Han er virkelig hyggelig fyr. "Tak fordi du ikke var et creep." Siger jeg derefter og han griner igen. Hold kæft, hvor er jeg bare sjov. Jeg har så meget lys til at slå mig selv. "Her, tag det her kort, så kan du ringe efter en taxa." Vi slipper hinanden og jeg tager imod kortet. Jeg laver et akavet vink, hvorefter han gør det samme og jeg får smuglet mig selv ud af hotellet. Da jeg kommer ned, tager jeg kortet frem, vender det tilfældigt om, og opdager en lille besked. 

 

Lad os gøre det igen. Snart. 

**telefonnummer**

Niall The Man 

 

Jeg kaldte han forhåbentlig ikke 'The Man' igår. Org, jeg er så kikset noglegange, oh my God. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...