Dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2014
  • Opdateret: 17 maj 2014
  • Status: Igang

3Likes
3Kommentarer
214Visninger
AA

2. Kapitel 1

Du stod i rummet med knagerne. Der hang kun to jakker, så du satte dig ned op af væggen, hvor du vidste du ikke ville blive bemærket hvis folk gik forbi. Du vidste ikke rigtig hvad du skulle tage dig til, men du havde ingen andre steder at gå hen og du prøvede at undgå dit hjem så meget som muligt. Du var så ensom. En gang imellem tænkte du om det ikke bare var et spild at du levede. Der var ikke rigtig nogen grund til at du var der, for du lavede ikke andet end at sidde og glo ind i væggen og skændes med din mor. Du var blevet varemærket og du kunne ikke slippe fri fra det. Det var heller ikke så meget fordi du prøvede eller fordi du havde lyst. Du var ligeglad med hvad folk tænkte om dig. Du var ligeglad med hvad folk sagde om dig og de blikke de sendte dig når du gik forbi.

Du kunne høre skridt ude på gangen og du lænede hovedet tilbage og lyttede. Skridtene slaskede mod jorden, som om personen ikke engang gad tage sig sammen til at løfte fødderne og et enkelt host fra gangen bekræftede din tanke om at det var en dreng der gik. Du håbede bare at han ville passere. Du lukkede øjnene og lagde armene om dine knæ. Du prøvede at tænke dig ind i din egen verden, men du havde for meget at tænke på og skridtene ude på gangen irriterede dig.

I et resolut øjeblik besluttede du dig for at gå ud og sige til ham, at han skulle løfte sine fødder, men så snart du havde rejst dig op fortrød du at du havde gjort det. Hvad ville han så tænke om dig? Han kendte dig sikkert allerede i forvejen og hvordan ville hans tanker om dig så ikke blive, hvis han fandt ud af at du bare sad her og lavede ingenting? Du lænede dig op af væggen og du kunne høre din lette vejrtrækning ramme støvet i luften. Hans skridt var stoppet. Du kiggede ud mod gangen.

Der stod en dreng i åbningen og kiggede på dig. Du var sikker på at du havde set ham før. Han så ud til at være på din alder, så du tænkte at han sikkert gik på din årgang. Hans åndedræt var dybt og han var et halvt hoved højere end dig. Han bøjede hovedet lidt og kiggede på dig, mens han slæbte sine fødder efter sig ind i det lille rum.

Luften blev pludselig meget tyk. Du var sikker på at han kunne mærke hvor anspændt du var og det var som om der var en usynlig tiltrækning mellem jer. Du var sikker på at han også kunne mærke det og du fik en utrolig trang til at kaste dig ind i hans arme, men du holdt dig tilbage af ren refleks. Du vidste at han også kunne mærke det, for hele vejen hen til knagerne brød han ikke øjenkontakten. Du fik et sug i maven da han rakte hånden ud lige ud for dit hoved, hvor der hang en jakke. Han tog godt fat i den og lagde så sin anden hånd på den modsatte side af dit hoved og lænede sig frem mod dig.

“Hej,” mumlede han lavt og smilede skævt ned til dig.

Du stirrede bare op i hans ansigt med et lidt overrasket udtryk. Du havde svært ved at finde din stemme, for det føltes som om luften var blevet slået ud af dig. Han lænede sig endnu tættere på dig og du hørte en lyd, der lød som om jakken faldt ned på gulvet, men du var ikke helt sikker.

“Jeg hedder Charlie. Dig?” spurgte han med et grin.

Du løftede hovedet og prøvede at grine tilbage. “Evelyn,” svarede du og du kunne høre at din stemme rystede. Det var et stykke tid siden du havde snakket med andre end dem der boede sammen med dig i huset.

“Hvad laver sådan en som dig her?” spurgte han hæst. Du kunne ikke lade være med at tænke på hvor sexet hans stemme lød. Du fandt det ikke engang stødende at han havde sagt “sådan en som dig”. Du var vant til at folk varemærkede dig. Lige meget hvem det var. Du var jo anderledes. Du opførte dig anderledes og så anderledes ud, så det var jo klart at sådan en som ham tænkte sådan om dig.

“Ikke noget,” hviskede du og kiggede op i hans øjne. De brændte med noget du et øjeblik troede var begær, men så ændrede det sig til noget andet, du ikke kunne tyde. Du var sikker på at dine brune øjne også afslørede hvad du tænkte, hvis det da overhovedet var muligt for ham at se dem gennem dit kæmpe lag eyeliner.

Han lukkede øjnene i og du vidste ikke hvad du skulle gøre eller tænke. Han åbnede dem kort efter og lænede sig endnu engang tættere på dig. “Er det underligt hvis jeg har lyst til at kysse dig?” spurgte han så lavt, at du næsten troede lyden kun eksisterede i dit eget hoved.

Du nåede ikke engang at svare nej, før du med en rystende hånd tog fat i hans bluse og hev ham så tæt på dig, at du kunne mærke hans åndedræt på din hud. Du rystede på hovedet og var fuldt bevidst om hvordan jeres ånder blandede sig og at din hånd stadig lå på hans bryst, der bankede helt normalt, i forhold til dit eget.

Han smilede skævt inden hans fødder ramte dine og du kunne mærke hans næsetip skubbe til din kun et øjeblik før hans læber ramte dine.

Der var ikke engang tid til at tænke. Du havde aldrig haft sådan et øjeblik før. Du havde aldrig kysset nogen rigtigt før. Og du havde aldrig så hurtigt følt tiltrækningen til en anden vokse sig så stærk, at I knap nok nåede at udveksle nogle ord, før I udvekslede spyt.

Men alligevel var det rart for dig at have det sådan her. En ny følelse. Han ville sikkert bare gå bagefter og så ville du ikke se ham igen. Det betød ikke noget for dig.

Begge hans hænder fandt dit ansigt og du følte hvor varme hans berøringer var . Din ene hånd havde fat i hans hår, mens den anden lå slapt på hans skulder. Kysset udviklede sig og du mærkede ham skubbe dig helt ind i væggen, så han selv ikke kunne komme tættere på dig. Du kunne mærke hver en del af hans krop mod din og midt i al forvirringen i din hjerne, tænkte du hvor rart det faktisk var. Og hvor lang tid siden det også var, siden der var nogen der overhovedet havde rørt ved dig. Du kunne knap nok trække vejret og du kunne mærke hvordan jeres hjerter slog i takt. Han bed dig i læben og du trak dig væk. Han slap dit ansigt med det samme og kiggede bare lidt på dig.

Du lukkede øjnene og lagde nakken tilbage, som om hans krop foran dig blokerede for luften. Du kunne mærke ham trække dig væk, men det var svært at høre over lyden fra begge jeres bankende hjerter. Der var ikke nogen af jer der sagde noget.

Du åbnede øjnene igen. Og det eneste du kunne se omkring dig var en enkelt jakke på en knage på den anden side af hvor du stod. Mens du lagde hovedet tilbage tænkte du at du sikkert havde ret i, at du ikke ville se ham igen. Det var bare et kys.

Et hedt, begærligt kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...