The Tomlinsons ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2014
  • Opdateret: 26 maj 2014
  • Status: Igang
*Please lade vær med, at udtale jer om den måde hun bliver adopteret, da jeg ikke har nogen ide om hvordan det foregår!* De fem verdenskendte drenge - One Direction, tager en stor beslutning, da de vælger, at adoptere en lille pige. De beslutter, at Louis skal være faderen, men vil Louis og ikke mindst drengene kunne klare det uden en mor? Bliver der flere børn end lille Abigail på knap og nap 2 år? Finder Louis nogensinde kærligheden? Find ud af det i 'The Tomlinsons'

57Likes
53Kommentarer
8066Visninger
AA

4. The party.

Louis synsvinkel:

"Abi, kom så. Der er ikke tid til det der, vi skal hente storebror og storesøster" Abi havde været helt umulig her til morgen. "NEJ!" Skreg hun, og kastede sin sko ind i væggen, og begyndte at græde og hulke højt. For helvede! "Abi, nu gør du hvad Far siger, og kommer med nu! Ellers så kører jeg uden dig!!" Jeg var virkelig sur lige nu, jeg ville bare så gerne hente Cam og April nu! Og så ville jeg gerne have fat i Lucys nummer! Hun rystede på hovedet, og skreg endnu mere...

Jeg tog hende op, og tog hendes sko med, jeg låste døren efter mig, og gik ned mod bilen.

***

"Fint, Abi. Så går jeg ind!" Jeg satte babyalarmen ved siden af hende, og tog den anden med, så jeg kunne hente hende.

"Hej Louis" smilede Lucy. "Hejsa" smilede jeg igen. Jeg tog chancen og krammede hende - hun krammede igen. "Så jeg tænkte på om jeg måtte få dit nu-" "FAR DUM!" Babyalarmen afbrød mig. Jeg kunne virkelig ikke klare det mere, nu blev det for meget.. Jeg satte mig i sofaen og brød sammen. "Louis dog, hvad sker der?!" Spurgte Lucy bekymret. "Abi, har været umulig hele morgenen, og har råbt og skreget, kastet med hendes sko osv.. Er jeg en dårlig far? Hader hun mig?" "Louis rolig nu, det sker for alle.. Sådan er små børn bare... Tro mig, du er på ingen måde, en dårlig far!" "Mener du det?" Hun nikkede. "Ja, Louis. Og du må gerne få mit nummer" hun kunne vel regne ud det var det jeg ville spørge om? "Gå nu ud og hent hende, så henter jeg Cam og April" jeg nikkede og gik ud efter Abi.

"Undyl far" hun fik helt tårer i øjnene, sikkert fordi hun så jeg havde. "Shh, kom her baby, det går nok ik?" Hun nikkede ned i min skulder.

Lucy blinkede til mig, da jeg kom ind med Abi på armen. Årh, den kvinde var fantastisk! Jeg sendte hende et flabet smil - bare for at vise hvor moden jeg er. Hvilket April sagtens kunne se.. "Wow, du er moden, det må jeg give dig, Louis!" Sagde hun sarkastisk. "Jeg ved det" smilede jeg og blinkede med det ene øje. "Og forresten bare kald mig far, hvilket også gælder dig Cam" de nikkede begge.

Jeg vendte mig om mod Lucy. "Nå, måtte jeg få det nummer? Så sender jeg en sms, så du ved det er mig" "jeps" hun skrev sit nummer ned på et papir, som jeg fik i lommen. Cam var godt i gang med, at sige farvel til Emily. Han trak hende ind i et meget inderligt kys! Han mumlede 'husk jeg elsker dig! Jeg kommer til at savne dig, men jeg lover at komme og besøge dig!' Til hende.

Lidt tid efter kom han tilbage til os. "Åhh, kom her Lucyyy!" De to måtte virkelig være tætte! Hvilket ville være perfekt, hvis Lucy og jeg blev kærester!

***

Da vi kom hjem, satte vi os alle sammen inde i stuen, og jeg skrev med det samme til Lucy..

#Hey smukke. Jeg tænkte på om du ville med ud og spise en dag? Måske i morgen - drengene kan passe børnene? - Louis# #Det vil jeg virkelig gerne! - Lucy# #Super! Hvis du sender din adresse, så henter jeg dig kl. 18.30! ;-) - Louis# #Perfekt! <3 - Lucy# vent lidt. Skrev hun lige et hjerte?! "Cameron, betyder det noget, hvis en pige sender et hjerte, selvom man ikke er sammen?" Det var lidt pinligt, at spørge om det, da jeg jo var den ældste. "Øh... Det ved jeg ikke, det på da betyde et eller andet, hvorfor?" "Ikke for noget" "Come on, er det Lucy?" Jeg nikkede og begyndte at rødme. "Aw, sø-" han blev afbrudt af sin iPhone, som bippede. Abi gik hen til ham, og lagde hænderne på hans knæ, og kiggede med store øjne på hans mobil. "Bip bip!" Udbrød hun, vi begyndte, at grine. Gad vide hvor April lavede? Hun var gået op på hendes værelse, efter jeg viste, hvor det var. "Er det ikke okay, at jeg tager til fest i aften, far?" Far! Det var første gang han kaldte mig det!! Vent lidt.. Fest? Var han ikke kun 15?! "Fest? Du er kun 15?!" "Ja, det ved jeg, men bare rolig - jeg har altså været til fest før. Jeg fik lov af Lucy, til at smutte" "hm.. Jeg ved ikke? Hvis du lover, at komme hjem senest kl. 23.30 og du skal være stille, når du kommer ellers vækker du Abi! Og nu skal du ikke drikke dig stang stiv, vel?" "Tusind tak! Haha, nej skal jeg nok lade vær med" "godt. Hvornår er festen, og Hvorhenne?" "Den starter kl. 20 og er hos en af mine venner, som engang gik på adoptionscentret" jeg nikkede med et smil. "Mig fest!" "Nej, Abi.. Du er ikke gammel nok endnu" smilede jeg og kyssede hende på næsen, efter at have sat hende i mit skød. "AJ ØV!" Både Cam og jeg brød ud i grin, og Abi sad bare og klappede i hænderne. "Jeg går lige op og tjekker hvad April laver" smilede jeg, og satte Abi i sofaen, hun kiggede med de sødeste øjne og smil på Cameron. Aww! Tænk det var min datter!

Jeg bankede på tre gange, og noget, som mindede om 'kom ind' lød fra den anden side af døren. Jeg trådte ind, og satte mig på senge kanten, hun sad ved skrivebordet. "Hey, er der noget galt?" "Jeg... Jeg skal bare vænne mig til alt det her. Det er ret nyt" mumlede hun. Jeg gik hen til hende, og lagde min hånd på hendes ryg, hvor den begyndte at kører op og ned. "Det forstår jeg godt, søde.. Vil du se et billede af dine fire onkler?" Hun nikkede, jeg gik ind på mit værelse, og fandt det store fjolle billede af os, som hang på min væg. April kom med et fnis, da hun så det. "Dem glæder jeg mig til at møde" smilede hun. "De er også skøre" sagde jeg med et grin. "Vil du ikke med ned?" Spurgte jeg. Hun nikkede og gik med ned.

***

Camerons synsvinkel:

Festen var godt i gang, og jeg var ret så beruset.. Jeg havde danset med et par piger, og ledte nu efter Emily, som gerne skulle være her. Jeg fandt hende oppe i baren, med nogle af hendes veninder.

Jeg gik hen til hende, og lagde armene om hende. "Hey smukke" "Hej grimme" drillede hun. Jeg trak hende med ud mod badværelset, og skubbede hende blidt op mod væggen, og kyssede hende langs halsen. Jeg kiggede kort på mit ur. "Fuck, jeg skulle have været hjemme for en halv time siden! Vi snakkes ved i morgen. Jeg elsker dig!" Jeg gav hende et hurtigt kys, inden jeg hurtigt skyndte mig at løbe hjem. Alex - ham som holdt festen, boede ikke så langt væk.

Jeg havde fået min t-Shirt og bukser af, så jeg kun stod i underbukser. Jeg gik hen til spejlet, og kiggede på min ret så veltrænede mave, og fik øje på arret, fra dengang jeg blev overfaldet.. "Hvorfor er du først hje- hvad er der sket med din mave?!" "Det øh... Skal vi tale om det nu?" "Nej nej, selvfølglig ikke - jeg vil ikke presse dig, men hvorfor er du først hjemme nu?" "Tiden løb fra mig... Jeg får i seng nu, godnat far" "godnat sov godt!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...