The Tomlinsons ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2014
  • Opdateret: 26 maj 2014
  • Status: Igang
*Please lade vær med, at udtale jer om den måde hun bliver adopteret, da jeg ikke har nogen ide om hvordan det foregår!* De fem verdenskendte drenge - One Direction, tager en stor beslutning, da de vælger, at adoptere en lille pige. De beslutter, at Louis skal være faderen, men vil Louis og ikke mindst drengene kunne klare det uden en mor? Bliver der flere børn end lille Abigail på knap og nap 2 år? Finder Louis nogensinde kærligheden? Find ud af det i 'The Tomlinsons'

57Likes
53Kommentarer
8079Visninger
AA

11. Don't let me go

Camerons synsvinkel:

"Far!" Kaldte jeg.

Så er det nu Cameron - nu er der ingen vej udenom!

"Hva' så?" Spurgte han, da han kom op på mit værelse, og satte sig på sengen ved siden af mig. "Øhm... Lottie og jeg..-" Jeg holdte en pause, og kunne mærke tårerne presse på. "Vi, eller Lottie, har slået op..." "Hvad?" Fars stemme var lille, faktisk så hviskede han. "Ja, Lottie har slået op," "men... Hvorfor? I er jo så forelsket?" "Far, det er hendes beslutning... H-hun.. Vil kun være... Venner," mumlede jeg, tårerne strømmede ned af mine kinder. "Jamen... Jeg forstår det ikke? Ved du hvorfor hun kun vil være venner?" "Martin," var det eneste jeg fik ud. "Hendes eks?" Jeg nikkede. "Det er jeg ked af, Cameron. Er du okay?" "Det... Det ved jeg ikke, far? Vil du ikke hente Lucy?" "Selvfølgelig," jeg kunne ikke holde hulkende inde, da han var gået ud.

Jeg lagde mig på maven, med hovedet ned i puden. "Hey basse, hvad sker der?" Lød Lucys stemme. Jeg kunne mærke hun satte sig ned på sengen, og lagde sin hånd på min ryg, hvor den begyndte, at køre op og ned. "L-Lottie har s-slået o-o-op," hulkede jeg i puden. "Cameron, tag lige en dyb en indånding, og så tag det roligt, det er svært, at høre hvad du siger." Jeg gjorde, som hun sagde. "Lottie vil kun være venner, hun er sammen med Martin igen.." "Åh, Cameron! Er du okay?" "Det ved jeg ikke?"

Efter en times tid med Lucy, var jeg endelig holdt op med, at græde.

***

Kan man dræbe et vækkeur? For så havde jeg seriøst gjort det!

Mandag..

Jeg var stadig trist efter i går, så nu håbede jeg på, at kunne komme til, at tænke på noget andet i skolen. Årh, hvor jeg glædede mig til, at se Jennifer! Seriøst, hun er verdens bedste veninde!

Jeg trådte ind i den larmende klasse, jeg gik ned til min plads, og satte mig på stolen.

"Something wrong?" Lød det fra min side. Jeg kiggede op, og fik øje på Jennifer. "Lottie har slået op," mumlede jeg. "Ej, det er jeg ked af Cameron! Er du okay?" Jeg nikkede stille. "Okay, alle sammen - find jeres bøger frem!" Jeg fandt langsomt min bog frem.

Jeg fulgte ikke rigtig med i resten af timen, faktisk fik jeg det ret dårligt. "Cameron, er der noget galt?" Lød det fra vores lærer. "Jeg har det ikke så godt," mumlede jeg. "Du kan få lov til, at gå hjem, hvis du vil," jeg smilede taknemligt, pakkede mine ting.

"Jeg troede ikke, at du havde fri nu?" Lød det undrende fra far, som kom ud i gangen til mig. Jeg gik hen til ham, og lagde mit hoved i hans skulder, hvor jeg begyndte, at hulke ned i, jeg kunne mærke hans arme hurtigt lagde sig om mig. "Sshhh, Cameron. Du skal nok klare dig, jeg ved hvor hårdt det er i starten, men du skal nok komme over d-" han blev afbrudt, af døren gik op. Jeg ignorerede det, og blev ved med, at hulke, mens fars hænder kørte op og ned af min ryg.

"Hey, hvad sker der?" Den stemme kunne kun tilhøre farmor.

"Fizzy, må jeg ikke lige få den tilbage?" Og den kunne kun tilhøre, Lottie....

"Cameron, jeg tror du skal gå op i seng lidt, er du okay?" Jeg kunne føle Lotties blik på mig, som var fyldt med dårlig samvittighed...

Jeg rystede på hovedet, men gik op på mit værelse.

***

Jeg valgte, at tage min guitar frem, da jeg kedede mig sygt meget! Jeg begyndte, at spille lidt, og før jeg vidste af det, sang jeg med.

"Baby please stay near

Don't know how I'd live without you here

It feels like I'm drowning I've got no air

Life is nothing without you here

So please don't leave me now

Don't leave me now

Don't let me go

Don't let me go

Don't let me go

You built me up then

You break me down

You could break my heart

Without a sound

You've got the softest touch

And no deceit

And no money or car could change

What you mean to me

Cause I'm falling in love with you

And I just can't help myself

Cause I'm falling in love with you

And I just can't help myselfffff

So please don't leave me now

Don't leave me now

Don't leave me now

Ohhhh

Don't let me go

Don't let me go

Don't let me go

Ohhhh

Don't let me go"

Louis' synsvinkel:

Wow, Cameron sang jo fantastisk! Vi havde alle sammen, kunne høre ham synge nedenunder.

Faktisk, var jeg en smule skuffet over Lottie. Jeg tror ikke helt hun selv er klar over, hvor ked af det Cameron er...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...