Two Worlds (one shot)

En pige holder mere af at drømme end at være vågen, men da drengen Oskar dukker op som den nye dreng i klassen, bliver drømmen til virkelig, men udvikler sig snart til et marridt.

0Likes
0Kommentarer
128Visninger
AA

1. drøm vs. virkelighed

~~
Han tog min venstre hånd og kiggede på mig. Vi stod tæt op af hinanden og jeg lagde min højre hånd på hans bryst. Jeg kunne mærke hans hjerte banke hurtigere og hurtigere, hans stærke, gode hjerte. Han var vist lige så nervøs som mig. Vi kendte dårligt nok hinanden og alligevel, føltes det som om vi havde gået ud i længere tid end, hvad der var tal på. Om jeg elsker ham? Tja, hvad er kærlighed? Det ved jeg jo heller ikke. Jeg håber vores første kys bliver legendarisk, i hvert fald for os. Okay, jeg kan ikke forstå jeg allerede tænker på vores første kys. Måske er det fordi, vi lige nu står og kysser. WOW VI STÅR OG KYSSER og hold da op hvor kysser han godt. Det var langt, og intenst. Der kom tungen, men hvor er den hånd på vej hen? Når det var der den var på vej hen. Hmm det føles godt. Det føles faktisk rigtig godt. Hold da op det kys varede godt nok lang tid. Ikke fordi jeg klager, men hold da op jeg kan næsten ikke få vejret. Jeg måtte lige trække vejret et øjeblik, men han ville have mig og det kunne jeg sagtens mærke, for han tog fat i begge mine hænder og trak mig tættere end til sig. Jeg kunne mærke ham tæt ind til mig og jeg var sikker på at han kunne mærke mit hjerte banke, det ville han umuligt kunne undgå. Kunne det være muligt at jeg elskede den her helt vildt skønne fyr, som jeg næsten lige har mødt? Hans halv mørke hår, brune øjne, smilet der altid gir mig lyst til at kysse ham det øjeblik jeg ser ham. Hans bare bryst med de dejligste brystmuskler, der skinner når han er nede og pumpe jern. Hans søde, romantiske tankegang, der altid får mig til at rødme, som en gal. Mest fordi jeg ikke den mindste smule romantisk. Pludselige tænker jeg på sex med ham, det bliver intenst og så, så….
VÅGNER JEG!
Jeg ligger i min seng, badet i sved. Min dyne ligger nede på gulvet og min hovedpude ligger nede i fodenden, nej vent, det er mig der ligger nede i fodenden. Wow, hvad pokker er der sket i nat, for jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide det. Har jeg ligget og onaneret, har jeg kælet med min pude, har jeg tisset i sengen for den er underlig våd. Hvor meget er klokken? Og hvor er min lækre, skønne fyr? Jeg ser mig omkring og begynder at indse, at han nok bare var en drøm. En fantastisk, dejlig, skøn, smuk, kreativ, romantiske drømme - fyr, Arh hvorfor skulle han også lige være en drøm?! For det var jo det han var, en dejlig vidunderlig drøm, som jeg ønskede mere end noget andet vil blive virkelig. Men nej, jeg skal op, i bad, have morgenmad, pakke taske og tage min taske på ryggen, så jeg kan køre i skole. Men jeg har ikke lyst til at skulle tage i skole, med alle de dumme drenge der kun irritere, fordi de er ”in love”. Eller lærer der hele tiden siger alle mulige kedelige ting, som de syntes vi skal lære, fordi det vil hjælpe os i ”the future”. Men jeg vil ikke have en god fremtid uden… ej det må være løgn! Jeg kan ikke engang huske hvordan han ser ud. Det er ikke fair! HAN VAR SÅ DEJLIG! Hvordan kan det være, jeg kan huske, hvor sød han var, og så ikke engang huske, hvordan han ser ud. Selvfølgelig spurgte jeg ham heller ikke, hvad han hed. AV mit hoved, jeg sidder med mit hoved mod bussens vindue og dagdrømmer, dagdrømmer om en vidunderlig verden, uden alle hverdagens bekymringer og dømmende blikke. En verden hvor det kun er mig og ham. Uden pubertet, forældre og ansvar. Uden søskende, skole og en verden i krig. Bare mig og ham.
Apropos skole. Der kommer vennerne jo. Den første der får et kram er Juli. Hendes navn siges på engelsk, hun er som en søster for mig, men hun bestemmer for meget. Den næste, eller de næste er Mikkel og Pernille, de har været sammen de sidste par uger, så de giver mig selvfølgelig et kram sammen. Puh de lugter begge to af Mikkel, og de er så pusse nussede, at jeg næsten ikke kan klare det. Og alligevel både tænder jeg på det og afskyr det, og kunne også på en måde godt tænke mig det til mig og min, tja, drømmefyr, tror jeg, jeg vil kalde ham. Så kommer Liv, som bor sammen med Juli. Hun er mega sød og om en uges tid, når der er elevfest på skolen, skal hun med mig hjem bagefter, men ville ønske min drømmefyr kunne komme med mig hjem.
Skoledagen går som den plejer, men jeg kan ikke lade være med at være lidt fraværende. Mine lærer bliver lidt små irriteret på mig, men jeg er ligeglad. Alt hvad jeg kan tænke på er ham. Dog er der én ting der bryder min koncentration. Vi får en ny dreng på skolen, dog ikke i min klasse, men stadigvæk, det bliver sagt til samling. Han ser rigtig sød ud, hedder Oskar, og der er noget bekendt ved ham. Hm…
I min næste drøm, husker jeg de mindste detaljer, undtagen hans øjne og hans navn.
Jeg kan huske fra da jeg sætter mig ned, fordi jeg er deprimeret af en eller anden grund. Jeg sidder med mine chips og ser ham gå forbi, dog kun lige ud af øjenkrogen, men jeg fik stadig sommerfugle i maven. Jeg kan huske, at jeg havde haft et godt øje til ham hele aften og jeg havde tænkt på at spørge ham om jeg godt måtte spørge ham om noget, kan bare ikke huske hvad? Han kom hen til mig og sagde noget til mig, men musikken var for høj, Dj’en gik virkelig til den. Han spurgte om der var noget galt, nærmest råbte det til mig for ellers ville jeg ikke kunne høre det. Jeg tænkte mig om, hm var der egentlig noget galt, jeg kunne mærke at jeg var noget træt og der var et spørgsmål der bare brændte inden i mig. Jeg råbte til ham, om jeg måtte kysse ham, men det kom ud som hvisken pga. den alt for høje musik. Han hørte mig ikke ordentligt. Jeg råbte igen om jeg måtte kysse ham, og igen. Den sidste gang lød det sådan ca. sådan her: ”Kysse. Må. Jeg. Kysse. Dig?” Denne gang lød det lidt højere og han hørte mig. Han sagde ja og nikkede, jeg rejste mig op og kyssede ham. Jeg kan stadig mærke hans læber mod mine selvom det bare var en drøm. Jeg kan stadig huske den summen i maven af at mærke hans varme mod mine læber. Vi kyssede intenst, dog uden tunge, i en 20 sek. Bagefter satte jeg mig ned igen, fordi der kom nogen af mine venner og jeg kunne se ud af øjenkrogen af han så overrasket ud. Det gjorde mig varm indeni. Som om jeg kunne holde til mere varme. Jeg tænker på at vende mig om, sige noget til ham. Kysse ham igen…

Men jeg vågner…
Jeg vågner, uden andet på, end mine underbukser. Jeg er våd i skridtet, under armene, omkring nakken og i mine haser, selvfølgelig er det kun sved, men alt tyder på at det har været en hed nat. Hm, jeg tror ikke engang jeg spurgte efter hans navn. Det ligner mig ellers ikke bare at kysse med andre, sådan spontant, men jeg følte mig ligesom draget til ham. Gad vide om jeg ville tage chancen, hvis jeg nogensinde så ham udenfor mine drømme, og så kysse ham? Eller ville jeg være for bange? For genert? For tilbageholden?
Da jeg tager min dyne af, kan jeg ikke lade være med at gøre det lige så stille og forsigtigt. Jeg føles så godt. Jeg rør mine læber. Først med fingrene, derefter med tungen. Det minder mig om ham. Om kysset. Dynen glider ned af mine ben, ned langs dem og jeg mærker hvordan mine følsomme ender af mine fingre, lige så roligt slipper mit bløde dynebetrak. Jeg køre mine fingre gennem mit hår, som var det hans hænder der kørte igennem det. Jeg kan mærke hans hår imellem mine fingre. Han havde ikke særlig langt hår, men alligevel var det langt nok til, at det ville svare til næsten en hel pegefinger. Og det var blødt, blødere end mit eget. Jeg går ud på toilettet, og føler hele tiden hans tilstedeværelse, nær mig. mærker hans arme lægge sig over mine skuldre bagfra, og blive varm af varmen fra hans overarme der varmer helt ned i fødderne. Nogen åbner døren og jeg bliver revet ud af mine drømmende tanker. Det er min søster Victoria, hun kommer ind på badeværelset, ser på mig, der står lidt akavet, siger så godmorgen og går hen og tisser. Jeg går hurtigt ud af badeværelset og gør mig klar til skole.
På vej til skole er det koldt, men jeg mærker en hede der spreder sig fra mine fingre og videre ud i mine arme. Vi fletter fingre og selvom jeg ikke kan se ham mærker jeg hans fingerspidser mod mine egne som gik han lige ved siden af mig. Jeg ånder lettet op og går langsommere og langsommere, lukker øjnene et øjeblik for derefter at blive ramt af en ond kulde der rammer mit ansigt uden varsel. Jeg er gået ind i lygtepæl. Der falder noget sne ned i hovedet på mig og jeg vågner fra mine dagdrømme og ser direkte ind i øjnene på Oskar og hans fantastiske brun/grønne øjne, de fik man til at føle mig afslappet, men så snart han talte til mig, blev jeg lam og kunne ikke fremstamme et eneste ord. Han hjalp mig op, jeg nød varmen og sikkerheden i hans arme og jeg overspillede også lidt, ved at lade som om jeg var mere svimmel end jeg egentlig var. Jeg ville bare gerne blive i hans favn lidt længere. Lidt længere tid i sikkerhed for virkeligheden.
Han hjalp mig op selvom det tog sin tid og jeg kunne mærke i hvert skridt han hjalp mig med at tage, at han var mere stærk end jeg kunne forestille en dreng kunne være. Hans stemme skød igennem mig og jeg blev som smør i hans arme. Hans hår er blødt og lyst som silke. Alt ved ham får mig til at smile. Bare det at jeg ved at han har timer inde i rummet ved siden af, giver mig den skoleglæde tilbage, som jeg troede var væk. Jeg skriver hans navn overalt. På bøger, i hæfter, Oskar, Oskar, Oskar overalt, han er alt jeg kan tænke på. Jeg vil aldrig glemme den første gang jeg så ham. Først var alting iskoldt, men så tøede han mig op fra top til tå. Jeg ville kunne kysse ham på stedet, man hvor ville jeg gerne kysse ham. Bare det at få et kys fra de fantastisk perfekte røde læber. Han har en lille mund, men det gør ikke noget, hans læber siger alt hvad jeg kunne tænke mig at høre, og lige nu taler de til mig. Jeg flyder bare med på den dejlige drengede charme og lader ham gøre resten. Jeg er solgt.
Duften af roser indtager min næse og lyset fra stearinlysene blænder mig, da jeg træder ind i det store rum. Romantikken strømmer igennem mig og jeg kan mørke det fylde hver en lille del af min krop. Og der står han, midt i det hele, mit blik falder på ham efter nøje at have set hver en lille detalje i det romantikfyldte rum. Han kommer hen til mig, med mindst 30 roser i favnen og læner sig ind og mig og strejfer mine læber, dog uden at kysse dem. Af ren refleks læner jeg mig fremad, men han er væk og jeg falder. Da jeg er tæt ved jorden kan jeg mærke hænderne og livet og jeg ånder lettet op, jeg er tryg i hans arme. Han lægger mig forsigtigt ned og jeg mærker varmen fra ham indtage mig med så stor kraft, at jeg tror jeg kunne dø nu, så ville jeg dø lykkelig. Hans hånd forsvinder nedad jeg nyder hvert sekund han rør mig. Han knapper mine bukser op, jeg åbner hans skjorte, inden jeg ved af det ligger vi begge nøgne og nusser. Hans krop er varm og blød, alligevel kan man mærke han spænder. Jeg spænder i alle mine muskler, ikke fordi det er ubehageligt, men fordi jeg føler jeg skal gøre mig stærk for ham. Han kæmper for mig, selvom han ikke behøver. Han er der for mig, selvom jeg har det skønt, han ser lige igennem mig og nu for han lov til at indtage mig så jeg ender i en uendelig tilfredsstillelse. Stadig mærkede jeg ham omkring mig, hans mave mod min ryg, hans arme om mine skuldre og hans ånde der gav mig kuldegysninger hele vejen ned gennem kroppen. Der var ikke andre steder jeg hellere ville være, end… hos… ham…
Men så mener mit hoved også, at det er tid til at vågne, lige når jeg tror jeg har fundet det bedste eksempel på fred, jeg har følt det sidste stykke tid. Men jeg begynder at indse at det måske ikke er sådan en forfærdelige ting at vågne, jeg har trods alt en alternativ udgave af en drømmefyr og hans navn er Oskar. Eller rettere sagt, så har jeg ham ikke, men bare det at jeg kan se ham hver dag, for alligevel skudt lidt lys ind i min ellers så mørke verden. Men siden den dag han hjalp mig op, har det ikke været det samme. Han undgår mig, kigger ikke på mig og ignorerer mig hvis jeg prøver at komme i kontakt til ham. Er det muligt at man kan savne noget man aldrig på den måde har haft? At man kan have ejerfornemmelser over en person i stedet for en ting. Og så godt kender jeg ham jo slet ikke. Det går op for mig nu, at jeg ikke engang ved hvad han hedder til efternavn. Og da jeg ikke kender ham, kan jeg i hvert fald ikke være forelsket i ham. Wow, satte jeg lige f - ordet på bordet. Det er et meget gammelt ord og det har ikke været i brug i en evighed. Det er et meget uvant ord at bruge, og det er heller ikke ligetil sådan at udele til nogen. De fleste kender ikke til dette ord og dem der gør, høre til den del af menneskeheden der allerede har mistet det meste af deres gode sunde fornuft.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...