Moonlight

"Hej mit navn er Alanna en hel almindelig pige fra Bulgarien, eller det var jeg indtil for ca 1 måned siden på min 15 års fødselsdag. Jeg blev rasende på min lillebror og da jeg løb væk fra ham skiftede jeg pludselig om til en gigantisk ulv med snehvid pels. Sådan en hemmelighed er svær at holde væk fra sine forældre, især vis de er overbeskytende og er virkelig overtroiske. Ja tænk engang, de tror der hviler en forbandelse over familien. Det er vist noget med vareulve, hekse, vampyrer og så hvider. Men er der noget om snakken? for i ved jo selv hvad der skete på min fødselsdag."

3Likes
1Kommentarer
115Visninger

1. 1 kapitel

Hej mit navn er Alanna, jeg bliver 15 år i dag, jeg har langt blond hår og går tit i kjoler. I min familie er der ikke så mange, der er kun mig, min lillebror, min mor, min far og min mormor og morfar. Som i kan høre er den ikke så stor som de fleste andre familier. Men den har ikke altid været så lille, for engang har den været enorm, både med onkler, tanter, kusiner og feterer. Men pludselig en dag forsvandt de, og ja jeg ved hvad du tænker lige nu, de kan da ikke bare forsvinde i den blå luft!, men det kan de åbenbart. Men for at komme væk fra det emne, er hele min familie (eller det der er tilbage af den) i fuld gang med at pynte op til min fødselsdagsfest. Men det eneste jeg skal tænke på lige nu er at finde min lillebror (Mathias) på 11 år. Han har gemt sig et sted ude i skoven og har taget min Ipad med sig. Og det er så her min historie begynder.

"MATHIAS HVOR ER DU" råbte jeg, nu havde jeg let i omkring en halv time uden at finde ham. "Vis du ikke kommer frem lige nu, siger jeg at det var dig der ødelagde mors vase, i sidste uge!,""nå fint! jeg tror bare, at jeg går tilbage og siger det til mor" sagde jeg og og begyndte at gå langsomt mod vores hus."Okay jeg giver op" sagde Mathias,"men du må altser ikke sige det til mor,""ok men du har bare at give mig min iPad" sagde jeg. "Jaja må jeg lige have lov til at komme ned igen" sagde han, "ned igen hvad mener du med det?"" Det jeg mener er, at du skal prøve at kikke op!" Sagde han," det kan jeg da godt men jeg kan ikke se hvorfår"sagde jeg og kiggede op, først kunne jeg ikke se noget, men så så jeg noget mørkeblåt i et af træerne."helt seriøst, skulde du absolut kravle op i træet" sagde jeg" ja det skulde jeg" svarede han "men hvor, er min iPad?" Nærmest råbte jeg til ham "hver, ting til sin tid...men først skal jeg ned igen"sagde han, "så hop," "jeg vil foretrække at komme ned i et stykke," sagde han "hvis man komme op, kan man komme ned igen" sagde jeg "jaja så let, er det heller ikke" nærmest vrissede han. Efter et godt stykke tid og en lang diskusion, kom han endelig ned og jeg fik min iPad tilbage. Derefter gik vi mod huset igen

*A/N Beklager vis der er stavefejl eller vis jeg har sat kommaer og punktummer forkert. Det her er min første movella. Vis i kan lide den indtil vider må i rigtig gerne skrive en kommentar.(det mere overnaturlige kommer senere)*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...