The magic girl!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2014
  • Opdateret: 29 apr. 2014
  • Status: Igang
Den handler om en pige med magi, som hun skal lære at kontrollere. Og hun bliver fanget af de onde, der vil få sin hævn og vil herske over landet. Hun møder en dreng som redder Roger. Der sker noget med hende som i kan læse om hvis i vil!! ;-) håber i kan lide bogen, for har brugt lang tid på den.

2Likes
1Kommentarer
236Visninger
AA

1. The magic Girl!! continues

Der var en mørk og tåget nat i den lange skov. Klokken var mange, og Elisabeth var helt alene. Hun kunne ikke finde vej hjem. Hun fortsatte lige ud indtil hun fandt en vej. Men lige pludselig hørte hun en lyd komme fra en busk. "Hallo er der nogen" spurgte hun lige så forsigtigt. Der var ingen der svarede så hun skyndte sig væk. Men så, så hun en mand foran hende. "Er du faret vild min gode ven". Spurgte manden. "Nej jeg er bare ude og gå en tur" svarede hun tilbage, og skyndte sig væk. Hun løb bag et træ og håbede på at manden ikke så hende. Efter noget tid gik hun igen, og håbede på at manden var væk. Men det var han ikke. Elisabeth var blevet bange. Hun kom ved et uheld til at bruge magi. Manden fløj gennem luften og landede hård på jorden. Elisabeth skyndte sig at løbe væk, hun fandt vejen og fulgte den og så sin landsby og sit hus, hun løb ned til det. Da hun var kommet ind var hun så forpustet at hun næsten ikke kunne trække vejret. Da hendes mor Anita kom hjem så hun at Elisabeth var der. "Elisabeth hvor har du været, du ved at du ikke må blive så lang tid ude". "Ja det ved jeg, men jeg gik for langt væk og kunne ikke finde tilbage". "Men det vigtigste er at du er hjemme i god behold" sagde moren. Da Elisabeth skulle til at gå skulle hendes mor sige noget til hende: "har du brugt magi?". Elisabeth vidste ikke hvad hun skulle svare."neej" sagde hun med lange ord på. " godt for du ved jeg ikke vil have du bruger magi" sagde hun. Elisabeth skyndte sig ind i sin seng, og ville sove, efter en lang aften. Hun kunne ikke sove, så hun ville gå en Lille tur rundt om landsbyen. Det var snart morgen og Elisabeth gik tilbage til sit hus. Men bag naboen så hun en skygge ad en mand, det så ud som om det var den mand fra skoven af. Elisabeth gik over til ham, og ville se om det var ham. Manden snakkede med en, men hun kunne ikke se hvem det var. "Gad vide hvad de snakker om" tænkte Elisabeth. Hun kunne høre noget af det de sagde, men det var ikke ret meget. Men det Elisabeth ikke hørte var at en fremmed mand kom snigende bag hende, og tog fat om hende. "Slip mig!" Råbte Elisabeth, men manden holdte hende for munden. De tog nogen heste og red af sted. Elisabeth viste ikke hvad hun skulle gøre, eller hvad der nu ville ske. "Elisabeth?" Spurgte moren. "Er du der" sagde hun bekymret. Men der var ikke en sjæl at høre.

Hendes mor var blevet urolig. Hun gik ud og ville lede efter hende. "Elisabeth!", "Hvor er du" råbte hun, men hun kunne hverken høre eller se hende, hun ledte videre, hun var meget bekymret og viste ikke hvor hun skulle lede efter hende mere da hun havdeledt hele landsbyen igennem.

"Hvor fører i mig hen" spurgte Elisabeth med en hæs stemme. "Tig stille lille pige". De var inde i en grotte, og Elisabeth blev ført ned i enden. "Lås hende inde her" sagde en af de mænd der havde bragt hende der til. "Hvad skal i med mig?" spurgte Elisabeth. Men inden nogle af dem svarede kom der en mand, det var manden fra skoven. " jamen hej igen lille pige" sagde manden. "Dig!" Råbte Elisabeth "Det var dig der bragte mig hertil". Elisabeth blev overrasket over det var ham der stod bag det her. Manden smilede bare og sagde til de andre mænd: " lås hende inde her hun må ikke komme ud, og pas på hun har magi". Manden gik og Elisabeth sad bare inde i en celle. Hun var trist, for hun ville gerne tilbage til sin mor.

Næste dag var moren så desperat efter at finde Elisabeth. Hun ville søge hjælp hos en af sine gamle venner. Zedd. Zedd var en af de største troldmænd der fandtes. Hun pakkede hendes ting og tog af sted så hurtigt som muligt. Det tog ca. 3 dages rejse, men det var det værd for hun ville se hendes datter igen. Hun var kommet til et lille hus midt i skoven, og gik hen til det. "Hallo er der nogen?" Spurgte Anita. "Hvem vover på at trodse mit hjem?" Sagde han med en dyb stemme "Det er mig Anita". "ANITA!!" Råbte han overrasket "Hvor vidunderligt at se dig igen". "Zedd, jeg har brug for din hjælp" sagde hun bekymret.

"Vågn op!!" Råbte en af vagterne. Elisabeth vågnede med et sæt. Vagten grinede. "Du skal snart møde din skæbne". "Hvilken skæbne?" Spurgte Elisabeth desperat. Elisabeth tænkte på hun snart kunne slippe fri, men kunne ikke lade være med at tænke på hendes skæbne, men hun koncentrerede sig om at slippe fri. Men det var umuligt, at kunne komme fri fra den celle. Hun tænkte over hvad man kunne bruge i stedet for en nøgle, hun kom i tanke om en ting... magi. Men hun kendte ikke en eneste formular, hun kunne bruge. Hun lukkede øjnene og tænkte på en formular der kunne låse døre op. " dospli ent". Sagde hun og døren gik op i et brag. Hun løb ud af cellen og skyndte sig ud af grotten. Men der stod to mænd og bevogtede udgangen. "Hvordan skal jeg komme forbi dem?" Sagde hun med en viske stemme. Hun fik øje på en sten hun måske kunne flytte, så opmærksomheden kom over på den. "Flik nar". Vagterne fik blikket på stenen og gik over til den. Elisabeth skyndte sig forbi dem og løb ud i skoven. " FANG HENDE!!!" Råbte en af mændene. Elisabeth løb alt hvad hun kunne. Indtil hun fandt et sted at gemme sig. Der var et hul som hun kun lige kunne komme ned i. Hun gemte sig der, og vagterne løb bare forbi hende. Da de alle var væk løb Elisabeth i en anden retning. Men hun stødte ind i en anden kvinde. "Hvor er du på vej hen?" Spurgte damen. " mig, jeg er på vej øh…" Elisabeth kunne ikke finde på noget, men da hun skulle til at sige noget kom en af vagterne. "Hurtigt løb op på bakkerne bag dig, ved stenene og duk dig" sagde damen. "Hey dame, har du set en lille pige løbe her ude i skoven alene?" Spurgte en af vagterne. "Næh leder i da efter en lille pige?" Sagde "Ja ellers ville jeg jo ikke spørge dig tumbe". "Jeg skal nok give er kald hvis jeg ser hende". Sagde damen. Da vagten var gået gik damen op til Elisabeth. "Tak" sagde Elisabeth. "Så lidt". Der var lidt stille mellem de to indtil damen sagde noget. " hvorfor er mændene efter dig?" "Det er fordi de tog mig til fange, og så flygtede jeg fra min celle." Damen sagde ikke noget igen. "Hvad hedder du min pige?" Spurgte hun nysgerrigt. "Jeg hedder Elisabeth. Hvad hedder du" spurgte hun." Jeg hedder Katrina". Sagde damen. Også begyndte de at tale sammen.

Zedd og Anita var gået langt, uden at finde et spor af Elisabeth. De kom til en krog og blev nød til at overnatte der. "Vi finder hende imorgen". Sagde zedd."du har sikkert ret, hun må og skal være okay". Sagde Anita.

Næste morgen vågnede Elisabeth med forskrækkelse. For hun hørte nogen være i skoven, der var folk der råbte " FIND HENDE om det SÅ skal tage 3 DAGE!!!" Elisabeth kunne ikke få øje på Katrina, så hun blev nød til at flygte alene. Elisabeth skyndte sig at løbe. Hun løb og løb, indtil hun blev fløjet gennem luften. "ARRR!!!" Skreg hun, og da hun landte på jorden var hun helt væk.

Da hun fik øjne kunne hun se at hun var i en slagt rum. " hvor er jeg?" Sagde hun. Men der var ingen der svarede, der var kun et tomt og forladt rum. Hun kunne høre en dør åbne sig, og ind kom Katrina. "Katrina, hvor er jeg glad for at se dig igen". Katrina smilede og lo. " du aner ikke hvad der sker gør du?" Spurgte Katrina. "Hvad mener du?". "Det er mine folk du havde med at gøre. Jeg ville bare gerne have dig, her i mit hjem for at lokke din mor her til og se hvad for en art du er" forklarede hun, "art jeg er ikke nogen art kun menneskeart. Og min mor hvad ville dog gøre ved min mor?" Spurgte hun uroligt med en hviskende stemme. "Jeg vil have min hævn, for hvad hun har gjort." Sagde Katrina med vrede i stemmen. "Hvad har hun da gjort dig?". "Hun har ødelagt mit liv, min familie. Alt hvad jeg havde, tilintetgjorde hun!" Sagde hun med en vred og trist stemme. Elisabeth kunne ikke forstå hvad hun snakkede om. Katrina gik ud af døren, og en vagt smækkede den bare i så det rumlede. Elisabeth følte sig alene, indtil hun hørte massere larm oven på. Der kom en mand rullende ned af trappen og landte lige foran Elisabeth. Elisabeth vidste ikke hvad der skete, hun hørte fodtrin. Det var en lille dreng på ca. samme alder som hende. Han var der, for at hjælpe hende ud der fra. "Jeg får dig ud så hurtigt som muligt" hviskede han. De løb ud i skoven, og Elisabeth kunne næsten ikke følge med. De fandt en busk de kunne ligge ved, Elisabeth spurgte " hvad hedder du?", "Mit navn er Roger vi søger ly her i nat. Få dig noget søvn, jeg tager første vagt" sagde han. Elisabeth lagde sig ned og faldt i søvn.

"Zedd skynd dig nu, vi skal finde hende, det er meget vigtigt". Zedd og Anita skynde sig ud af krogen og ledte videre, efter Elisabeth. De ledte og ledte men de havde ikke fundet et spor. "Elisabeth!!" Råbte Anita. Zedd prøvede at se om han kunne finde hendes fodspor på jorden. Men det kunne han ikke. "Elisabeth" råbte moren igen, og de ledte videre.

Elisabeth vågnede op til en solrig dag, hun kunne høre fuglene pippe. Der manglede et eller andet, men det var ikke moren, hun vidste ikke hvad det var men hun fandt ud af at det var Roger. Hun kunne ikke se ham nogen steder. Elisabeth følte sig alene igen men så ligepludselig hørte hun fodtrin. Hun var bange for om det var Roger eller en anden der kom, så hun gemte sig og var klar med en besværgelse. "Hallo er her nogen?" Elisabeth kunne ikke se hvem det var. Hun kunne høre fodtrinene kom tættere og tættere på, så hun blev nød til at bruge besværgelsen. "Ékr to the". Men besværgelsen virkedede ikke, fordi han havde også magi. "Roger! er det dig, du må ikke skræmme mig! Hov vent nu lige, du blev ikke væltet omkuld. Hvordan?", "Jeg har magi". Svarede han ret enkelt. "men du har også magi, kan jeg se". "Jaa er født med det jeg er nybegynder jeg kan ikke så mange besværgelser". "Skal jeg lære dig nogen? Det kan jeg godt hvis det skulle være". Elisabeth smilede til ham, og sagde det kunne være en fornøjelse. Så lærte Roger Elisabeth nogle små tricks og besværgelser. Da klokken var mange begyndte Elisabeth at blive træt, af alt den hårde træning. Så hun lagde sig bare ned på græsset og faldt i søvn. Roger smilte til hende selvom hun havde lukkede øjne. Roger faldt også i søvn.

Da solen havde været oppe i noget tid stod Roger op, og ville sige godmorgen til Elisabeth. Men Elisabeth sov ikke hun lå ikke engang ned. "Roger" kom en lille stemme bag ham. Roger vendte sig om og så at Elisabeth var under en mands arm, med en kniv tæt på hendes hals. "Gå væk fra hende!" Sagde Roger med en sur stemme. Manden adlydte ikke Roger. Han sagde bare: "forsvind lille dreng, men først giv mig dine penge." Roger gav ham alle hans penge, og spurgte bag efter hvad han ville gøre med Elisabeth. Manden sagde: "giver hende noget som hun skal have fra Katrina". "hvad er så det" spurgte Roger irreteret". "Noget jeg kun kan give hende hvis du vil vende dig om". "NEJ!" Sagde Roger. "Ellers dør hun nu. Dit valg". Roger kunne ikke lade det ske så han vendte sig om. Manden gav hende en drink, men ikke en helt almindelig drink, for det var gift. Manden kastede Elisabeth hen til Roger og løb sin vej."er du okay?" Spurgte Roger."jeg har det fint" svarede Elisabeth. De gik videre, og ville finde vej tilbage til Elisabeth's hjem. "Jeg tror vi snart er der, vi skal bare over den mark og så kan vi se mit hus og min landsby". Sagde Elisabeth. Da de skulle til at gå kunne Elisabeth mærke noget omkring hjertet. " er du okay?" Spurgte Roger igen. "Ja ja jeg har det fint". Svarede Elisabeth tilbage. "Arrr!!!" Råbte hun lidt efter og holdte ved hjertet. Hun skulle sidde ned. Roger tog fat om hende og hjalp hende. Hun blev ved med at holde ved hjertet. Roger spurgte mange gange om hvad der skete, og om hun var okay. Lige pludselig kunne hun heller ikke få vejret. Hun gispede efter det. Hun fik små ord ud af hendes mund "Roger…kan du ikke… finde min mor og sige… at jeg elsker hende." "Jo men du kommer ikke til at dø, det lover jeg dig. Jeg har jo lige mødt dig". Elisabeth smilte til ham og prøvede med de sidste ord at sige: "Roger…jeg elsker dig!" Hendes hjerte stoppede og pulsen var væk. Roger trillede en tårer eller to. Han kunne ikke tåle at hun døde. Han prøvede med masser af besværgelser, men ingen af besværgelserne virkede. Men så hørte han en stemme der sagde "Elisabeth". Han råbte til den person" her! hun er her!" Anita løb hen til dem, og zedd lige bag ved. "Åhhh min lille pige, hvad er der dog sket?" "Hun drak en drink med gift i" sagde Roger med en hæs stemme. "Zedd kan du redde hende?" Zedd så på hende og tænkte… hmm " måske, jeg skal prøve" sagde zedd, og prøvede en masse besværgelser."Ekr kninarr". "Solinourr" "flinknoriss" men ingen af dem virkede, indtil han fandt en. "Eksplentiano de narr". Elisabeth begyndte at slå øjnene op og så hendes mor og Roger."mor, roger. Hvor er jeg?" Roger så på hende og blev helt glad og lettet. Katrina blev helt oppe og køre over at Elisabeth var i live. De krammede og snakkede og alt var godt. De gik hjem og Roger havde ikke noget sted at bo. Elisabeth spurgte om han ville bo i deres landsby. det ville han godt. Så kom han til at på i landsbyen sammen med Elisabeth.

"Deres majestæt" sagde en af vagterne. "Hvad er der jeg har meget travlt", "Elisabeth lever endnu", "HVAD!!! " råbte Katrina. "Hun skal findes og bringes til mig! jeg vil ikke have at hun bliver en mægtigere magiker end mig!!" "Javel sagde en af vagterne, og løb ud af døren.

Forsættes……

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...