Surviver

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2014
  • Opdateret: 8 maj 2016
  • Status: Igang
'Neeeej!' Havde jeg råbt, men forsent. Cedric Diggory var sprunget ind foran mig, og taget den grøne stråle. Jeg husker det tydeligt, for alle hader mig nu. Jeg var blevet bortført af en flok dødsgardister, fordi min mor havde generet dem. De havde taget mig med hen på kirkegården, og ja, det ved su nu...|hp foregår i fønixordnen med ændringer;)

1Likes
8Kommentarer
498Visninger
AA

4. Cermoni, en dum ged og andet:3

Det første jeg opdagede, da jeg endelig var i Storsalen, var at Cho Chang gloede ondt på mig. Udover det opdagede jeg at alle de nye førsteårselever så vanvittig nervøse ud, og jeg tænkte på min egen sortering.    Det gjorde jeg altid.

*Flashback!! Dam dam daaaaaam*

Jeg trådte ind i salen og blev straks overvældet. Min mor havde fortalt mig om den mægtige sal, men jeg havde aldrig kunne forestillet mig det smukt. Elever omkring mig, mumlende og snakkende. Vi gik samlet op til kanten. Jeg var en af de forreste. Proffesor Mcgonagall råbte navne op, og Harry Potter var selvfølgelig i blandt dem. Jeg brød mig ikke om ham. Han blev fordelt før mig, og kom på Gryffindor. "Fox, April!" Råbte proffesoren, og jeg trådte fast op mod skamlen. Hatten mumlede i mit øre. "Arhh! Modig, stolt, klog, venlig, Ikke ringe quidditch evner... Men hvad skal jeg dog gøre af dig?" Jeg forsøgte at slappe af. "Jeg har det, Gryffindor" Jeg fik et nervøst udtryk, ikke samme sted som Harry Potter! "ikke Gryffindor, væk fra Harry Potter!" tænkte jeg. "Kan du ikke li' Potter? Den kan vi ikke have, så! Nå, så er der vist kun et sted; RAVENCLAW"  Det sidste blev råbt ud til alle. Ravenclaw-bordet klappede. Jeg satte mig ved siden af en 2. års elev. Han præseterede sig som David Siez, halvblods. 

 

*Flashback slut!!*

Og for at det ikke skal være løgn, så sad jeg netop ved siden af David. Luna sad på min anden side, og åd løs af en budding. Det var måske lidt tidligt hun var begyndt, men af en eller anden grund var der allerede budding. Dumbledore begyndet på sin tale, men(som du sikkert ved) blev afbrudt af en eller anden tusse-lignende dame. Hendes stemme skar i ørerne, og jeg syntes det lød kedeligt. Da både hende og Dumbledore havde sagt hvad de ville, fik vi lov at spise. Ind i mellem kunne jeg se Hermione eller Ginny, der vinkede til mig, eller mimede: "Har du prøvet lammekorteletterne?" eller noget. "Ap? Er du der Ap?" David vinkede foran mit ansigt. "undskyld, vil du række mig kartoflerne?" Han nikkede og puffede dem over til mig. "Hvem kigger du på?" Kiggede jeg på nogen? shit jeg 'åbnede' øjnene, og opdagede at jeg faktisk stirrede på Potter. Heldigt Potter ikke opdagede det. "Ikke nogen" svarede jeg og begyndte at spise mine kartofler. David rejste sig og gik. "Hvor skal du hen?" råbte jeg efter ham. Han vendte sig og råbte: "I seng, er du ikke træt?" jeg rystede på hovedet, og drak noget græskarjuice. Jeg indrømmer nu og her, at jeg elsker at æde(, ja, jeg sagde æde!) Jeg skovlede mere mad over på min tallerken, og opdagede at Chang sad sammen med et par veninder, der deltog i hendes onde stirren. Jeg smilede sarkastisk tilbage, og besluttede mig for at gå i seng. Heldigvis er Chang et år ældre end mig, så vi sover ikke på samme værelse. Ginny puffede til Hermione, og rejste sig. Hermione nikkede, men gik ikke med. Ginny og jeg snakkede sammen op ad trapperne, og Ginny plaprede løs om Harry, og jeg fik på fornemmelsen at hun var vild med ham. "Godnat" sagde jeg, før jeg gik ind i min opholdsstue. Luna var på en eller anden måde kommet først, og sad derfor og læste et blad, på hovedet, naturligvis. "Luna" sagde jeg, for at få hendes opmærksomhed. Det virkede, hun kiggede op. "Ja?" sagde hun, med sin utroligt drømmende stemme, der fik en til at føle, at hun ikke hørte efter. "Godnat" sagde jeg, og gik i seng. Jeg har som regel svært ved at sove, hvilket er helt vildt irriterende... Men den første aften er det ikke helt det samme. Jeg var lige ved at falde i søvn, da et par piger kommer ind. De fniste og grinede, hvilket var enormt træls! "hold mund!" Sagde jeg, og vendte mig om. De fnisede endnu mere. 'fantastisk,' tænkte jeg og satte en pude mod mit øre. Lidt efter dæmpede lydende sig, og jeg kunne endelig falde i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...