She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19673Visninger
AA

82. Kapitel 81.

Det var blevet den første februar og jeg sad nervøst med telefonen i min hånd. Harrys nummer stod på skærmen og det eneste jeg skulle var at trykke på hans nummer. Det var så pisse let men alligevel så skide svært. Jeg havde siddet der en halv time og bare stirret på nummeret. Hvad skulle jeg sige? Jamen hej Harry. Tillykke med fødselsdagen selvom vi ikke har snakket sammen i næsten 3 uger. Jeg savner dig. Det kunne man jo ikke. Okay, nu måtte jeg gøre det. 
- Du kan ikke sidde her for evigt, sagde jeg til mig selv.
Jeg blev helt forskrækket over min egen stemme da der ingen lyd var på mit værelse. Jeg sad helt alene i min seng og prøvede at tage mig sammen. Jeg tog en dyb indånding og trykkede så på skærmen. Et billede af Harry og jeg poppede frem på skærmen fra juleaften. Jeg smilede og tog så røret op til mit øre. De velkendte bip fortalte mig at jeg ringede op.
- Tag den, tag den nu, messede jeg for mig selv og hans velkendte charmerende stemme lød i den anden ende. 
- Hallo? sagde han.
- Ehm, hej…. Det er Audrey, sagde jeg og hvis jeg ikke tog fejl lød det som om at han smilte. 
- Hej, sagde han begejstret og jeg forberedte mig på hvad jeg skulle sige. Jeg havde aldrig været nervøs når jeg skulle snakke med Harry, men mine håndflader var helt våde og jeg var helt bange for at telefonen ville glide ud af min hånd.
- Jeg ville bare sige… øhm… tillykke med fødselsdagen, prøvede jeg men uanset hvad jeg sagde synes jeg det lød dumt. 
- Tak, sagde han med et glad twist i stemmen. Jeg smilede for mig selv. Hvad skulle jeg nu sige?
- Jeg savner dig, røg det ud af min mund. Hvorfor sagde jeg det? Nej, hvor er du dum. Nu synes han sikkert du er totalt til grin! Dum, dum, dum!
- Jeg savner også dig, sagde han så sødt og jeg lyste pludselig op i et smil.
- Undskyld, Audrey… Jeg skulle aldrig have ladet dig gå. Jeg savner dig så meget at det gør ondt, sagde han og jeg smilede så meget at jeg fik helt ondt i kæben.
- Det er mig der skal sige undskyld. Det var egoistisk… svarede jeg og Harry sukkede.
- Jeg har forresten en gave til dig… hvis du altså vil have den, sagde jeg så. Jeg havde købt et ur til ham forleden dag. Det var faktisk min mors idé. Hun synes det kunne være en god fødselsdagsgave og undskyldsgave. Det var ret flot og lige noget for Harry tror jeg.
- Ej, det havde du altså ikke behøvet, sagde han så, så sød som han nu engang er. 
- Jo. Det er min måde at vise hvor ked af det jeg er….. og hvor meget jeg elsker dig, sagde jeg så og frygtede hvad han ville sige.
- Skal vi ikke mødes? Måske gå en tur på stranden…. I morgen? spurgte Harry og jeg nikkede ivrigt.
- Jo selvfølgelig, svarede jeg smilende. Harry grinte lavmælt i den anden ende.
- Skal vi sige kl. 20 på Miami Beach? spurgte han.
- Ja, svarede jeg og sommerfuglene fløj allerede rundt i min mave. Jeg havde det som første gang jeg skulle se Harry igen. 
- Okay, super. Vi ses, sagde Harry med sin hæse sexede stemme og jeg lagde på. 
Jeg smilede over hele hovedet og havde allermest lyst til bare at skrige så højt som jeg kunne. Jeg smed mig tilbage i sengen af ren og skær lykke og hvinede for mig selv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...