She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

86Likes
130Kommentarer
19606Visninger
AA

81. Kapitel 80.

Harrys triste ansigt da jeg blev kørt væk fra hotellet af Liam, ville ikke forlade mine tanker. Siden jeg var kommet hjem havde jeg fortrudt det hele mere en 100 gange, men det var bare for sent. 
Min kvalme var fortsat hver eneste morgen og min mor var begyndt at blive bekymret. Jeg var lidt ligeglad med det. Det eneste der betød noget var Harry, og det kunne jeg ikke engang få. 
Det var præcis 2 uger siden jeg kom hjem og alle aftenerne havde jeg grædt mig selv i søvn. Oliver kommer forbi idag med is og film. Lige noget man har brug for når man er i kærestesorger. 
Jeg havde ikke hørt fra Harry andet end en sms han havde sendt morgenen efter jeg var kommet hjem.
"Jeg savner dig. Undskyld." 
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare.
"Undskyld.." 
Det var det eneste jeg kunne komme frem med. Jeg anede ikke hvad jeg ellers skulle skrive. Jeg savnede ham så inderligt meget, men jeg ville ikke skrive det. Jeg aner ikke hvorfor. Det valg jeg havde taget den aften var bare for sent at lave om på nu, selvom jeg så inderligt ville ønske at det blev lavet om! 
Oliver stak sit smilende ansigt ind af døren og jeg forsøgte så godt som jeg kunne at fremtvinge et smil, men det blev ikke til andet end et lille vrik med læberne.
- Jeg har film og is med, sagde han sødt og viste mig en bøtte is og nogle film. Et lille skævt smil viste sig på mine læber. 
- Jeg sætter filmen på, sagde han og gik hen til tvet imens jeg lagde mig under dynen.
 
- Har du snakket med ham siden? 
Oliver og jeg sad overfor hinanden i min seng i skrædderstilling og kørte is ned. Vi havde set begge film og næsten spist alt isen. Jeg havde informeret ham om det hele og han havde lyttet forstående med. 
Jeg rystede på hovedet og kørte endnu en ske is ind i min mund.
- Vil du ikke finde tilbage til ham igen? spurgte han så og jeg trak på skuldrene.
- Det vil jeg jo gerne… Jeg er bare bange for at det er for sent, svarede jeg og kiggede ned i isbøtten. Chokoladeis fra Trevors var min yndlings is, og det vidste Oliver så det var den is vi sad og åd. 
- Jeg ved at han elsker dig og drenge har en evne til ikke at vise det, og det er måske sådan Harry har det. Måske er han bange for at kontakte dig, sagde Oliver. 
Jeg trak på skuldrene igen.
- Du bliver nødt til at ringe til ham. Er hans fødselsdag ikke på mandag? Der kan du jo ringe og sige tillykke, sagde Oliver og jeg kiggede op på ham.
- Er det? spurgte jeg. Jeg vidste at Harrys fødselsdag var den første februar, men at det var på mandag anede jeg ikke. 
- Ja! Der kan du ringe, sagde Oliver begejstret med munden fuld af chokoladeis.
- Hvad nu hvis han ligger på? spurgte jeg bekymret.
- Det gør han ikke! Han savner dig sikkert ligeså meget som du savner ham, svarede Oliver overbevisende. Jeg valgte at tro på ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...