She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19654Visninger
AA

9. Kapitel 8.

Jeg smilede lidt forlegent. Alle mine inderste hemmeligheder havde jeg lige siddet og fortalt til Harry Styles. Det var underligt, men jeg fortrød det egentlig ikke. Der var noget indeni mig der sagde at han var til at stole på, selvom han ikke havde bevist det.
- Dig kan jeg godt lide, sagde han så og tog en tår af den Sprite han havde stående foran sig.
- Så er det din tur.
Harry kiggede på mig og rystede på hovedet.
- Mit liv er ikke værd at høre om. Jeg er jo bare kendt. De er kedelige.
- Ja du har ret.
Han kiggede overrasket på mig over mit svar.
- Men jeg vil ikke høre om dit stjerneliv. Jeg vil høre om dit rigtige liv. Noget om DIG.
Jeg lagde ekstra tryk på dig og Harry smilede.
- Jamen, okay så. Jeg hedder Harry Edward Styles. Jeg er 20 år. Født og opvokset i England. Min mor er min bedste ven. Jeg elsker hunde og katte, jeg havde engang en samtale med en kat i flere timer og jeg er bange for slanger, han rødmede lidt og kløte sig i nakken.
Jeg grinede. Det var da meget sødt. Harry fortsatte.
- Mine forældre er skilt og jeg ser ikke min far så tit. Jeg har en storesøster, Gemma. Jeg ville egentlig helst leve i et lille træhus på landet i stedet for et stort hus. Jeg taler tit med min hund Hailey og forventer at hun svarer, som selvfølgelig aldrig sker. Jeg drømmer tit at jeg kan flyve. Min største drøm er at kunne gøre alle glade. 
Han tog en dyb indånding og kiggede så forventende på mig. Jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle reagere.
- Wow, efterlignede jeg Harry og han grinede af mig.
Hans ansigt blev pludselig seriøst og han lænte jeg frem imod mig.
- Du siger det ikke til nogen, vel? spurgte han så med blikket fuld af bekymring.
- Nej selvfølgelig ikke.
Det kunne jeg aldrig finde på.
- Godt. Du virker også som en man kan stole på, smilede han tilfreds og lænede sig tilbage i stolen.
Jeg smilede og rødmede en smule.
- Hvorfor egentlig? spurgte jeg pludselig.
Harry kiggede undrende på mig.
- Hvorfor egentlig hvad? spurgte han med et smil om munden.
- Hvorfor bor du her hvis du ikke har lyst?
Det undrerede jeg mig rigtig meget over. Hvis han ikke følte for at bo her, hvorfor så blive.
Harry sukkede og rynkede sine bryn.
- Tja… Det er vel fordi.. Fordi.. Paparazzier kan jo ikke så nemt komme herind og sådan… Han tøvede meget på hans svar, så jeg tvivlede på at det var sandt. 
Jeg nikkede bare og lod den ligge. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...