She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

86Likes
130Kommentarer
19579Visninger
AA

69. Kapitel 68.

En kilden i mit øre fik mig til at slå mine øjne op. Det var min mobil, som på en eller anden måde var havnet under min hovedpude, som ringede. Displayet viste at det var Harry. Jeg kiggede hen ved min side og så at Karoline stadig sov, så jeg rejste mig lydløst fra sengen og gik ud af værelset. 
- Hej Harry, halvhviskede jeg, da jeg stadig var lidt døsig efter nattens søvn.
- Hej smukke. Vækkede jeg dig? spurgte Harry om og jeg rystede på hovedet.
- Nejnej, det er fint, svarede jeg.
- Hvordan går det? spurgte han og jeg kunne høre snak i baggrunden.
- Det går helt fint. Intet nyt siden igår, sagde jeg drillende og han grinede.
- Undskyld undskyld. Jeg ville bare sikre mig at det går godt og du ikke savner mig for meget, sagde han grinende og jeg grinede med.
- Jeg savner dig jo hele tiden, sagde jeg og jeg kunne høre han smilede.
- Babe? 
- Ja? svarede jeg.
- Vil du gøre mig en virkelig stor tjeneste? spurgte han om.
- Ja selvfølgelig, svarede jeg smilende.
- Der er den her filmpremiere jeg er blevet inviteret til og man skal have en ledsager med, og jeg kan først nå at være der sent, så jeg skal have dig til at tage derhen for mig og så mødes vi derhenne senere, sagde Harry.
- Ehm, det kan jeg da godt, sagde jeg. Jeg havde aldrig været til en filmpremiere så at prøve det ville blive sjovt.
- Der er lige en ting til, forsatte Harry.
- Du skal have Lux med da Lou, du ved min hår stylist, skal til møde, sagde Harry og jeg begyndte at smile.
Jeg havde mødt Lux til en familiemiddag i Harry's familie lige inden jul. hun var den sødeste unge på den her jord og Harry og jeg havde tit passet hende og taget hende med ud og spise is. Jeg elskede at tilbringe tid med Lux.
- Hvor hyggeligt! Det skal jeg nok. Hvornår er premieren? 
- På den her fredag, sagde Harry og jeg nikkede bekræftende.
- Finno
- Jeg har bestilt en virkelig smuk kjole til dig i din størrelse som er på vej i posten til dig. Hvis du ikke kan lide den, behøver du ikke at gå med den, men jeg synes bare det virkede som noget du godt kunne lide, selvom jeg ved du ikke er kjolepige, forklarede Harry og jeg smilede stort.
- Det havde du altså ikke behøvet..
- Jo. Du fortjener det…
- Fortjener? spurgte jeg grinende.
- Ja, fordi du bliver hos mig selvom du hader fotograferne og berømtheden, sagde Harry og jeg smilede for mig selv.
- Selvfølgelig gør jeg det! Jeg elsker dig jo, sagde jeg sødt og jeg kunne høre Harry's mund brede sig i et smil.
- Hvis du stod foran mig lige nu havde jeg kysset dig, sagde Harry og jeg fnisede.
- Har du optrådt? spurgte jeg efter at have grinet af Harry's søde kommentar.
- Nej, jeg går på scenen om lidt! Skal lige have mikrofon på, så bliver nødt til at smutte, babe. Elsker dig! 
- Jeg elsker også dig. Held og lykke
Jeg lagde på og smilede for mig selv. Hver gang jeg havde snakket med Harry prydede det største smil mine læber. Jeg listede forsigtigt ind på værelset igen og kiggede på sovende Karoline. Hendes mund var halvåben og hendes arm havde formået at ligge ud over kanten af sengen. Jeg grinede næsten lydløst for mig selv. 
Mit lydløse grin var ikke så lydløst som jeg troede for Karoline begyndte at bevæge på sig. Jeg hoppede op i sengen og tog mit hoved helt tæt på hendes. 
- Er du våååågen? drillede jeg og Karolines håndflade ramte mit ansigt og skubbede mig væk. Jeg grinede af hende.
- Hvorfor vækker du mig så tidligt? klagede hun og vendte sig mod mig. Hun åbnede langsomt sine øjen og jeg grinede af hende.
- Klokken er altså næsten 11. Du har ikke godt af at sove så meget, sagde jeg og ventede bare på en brokkende kommentar.
- Sikkert… sagde hun ligegyldigt og satte sig op i sengen. 
- Hvem var det du snakkede med lige før? spurgte hun om stadig med øjnene halvt lukket og med en svag stemme.
- Det var Harry, svarede jeg og kiggede på hende. Hun kløede sig søvnigt i øjene og rejste sig op fra sengen.
- Jeg tager lige et bad så jeg kan vågne. Bare tænd for tv'et, sagde hun og pegede med en slatten arm på hendes fladskræmstv, mens hun traskede ud på badeværelset. Hun lukkede døren med et smæk og jeg grinede af hendes morgensurhed. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...