She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19648Visninger
AA

61. Kapitel 60.

Kabinen blev fyldt af en høj rungen da flyets hjul forsvandt fra jorden, og satte kursen mod Florida. Efter en dejlig og hård uge fyldt med latter, paparazzier og fans. Efter rygtet havde spredt sig at jeg var i Paris dukkede flere og flere op for at få taget billeder. En af dagene var jeg blevet nødt til at blive hjemme for min egen sikkerhedsskyld. 100 af Harry's fans havde dukket op på pladsen hvor vores bus holdte. De var dukket op med skilte og skreg da jeg steg ud af bussen. Det hele var vildt overvældende, men jeg blev også meget smigret. Nu var jeg bare glad for at jeg var på vej hjem til mor, far og Harry. Jeg savnede dem helt ekstremt meget! Min far og mor ville stå i lufthavnen klar til at hente mig. Jeg var helt spændt. Nu var der bare halvanden time tilbage til flyet ville lande på vant grund. 

Jeg lænte mit hoved tilbage mod det blå flysæde. Harrys stemme kørte i mine høretelefoner og fik mig til at savne ham endnu mere. Jeg lukkede mine øjne i for at få flyturen til at gå hurtigere. Jeg vågnede ved at Oliver ruskede i mig.

- Vi er landet nu, Audrey, sagde han blødt og jeg åbnede langsomt mine øjne. Flyet holdte stille og folk havde rejst sig. Endelig, var min første tanke. Jeg strakte mine ben så meget som jeg nu kunne og pakkede min taske sammen. Jeg kiggede ud af vinduet og kunne ser Floridas bjerge og varmen fra jorden. Jeg kunne ikke vente med at hoppe i et par hullede shorts igen! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...