She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

86Likes
130Kommentarer
19604Visninger
AA

7. Kapitel 6.

Et par velkendte smukke grønne øjne mødte mine. Det var Harry Styles der åbnede døren. Jeg blev helt mundlam og kunne ikke sige noget. Det var anden gang på to dage jeg var stødt ind i ham. Hvor bizart. 
- Er du okay? spurgte Harry lige pludselig og det rev mig tilbage til virkeligheden.
- Åh, ja. Undskyld, svarede jeg lidt fortumlet.
- Du må være pigen med Hailey, min hund. 
Jeg tror ikke han kunne kende mig fra forleden dag. Jeg blev på en måde skuffet, men hvorfor skulle han også det? Han havde sikkert en flot hollywoodkæreste, så hvorfor skulle jeg betyde noget? Alligevel håbede jeg lidt han ville kende mig.
Han sendte et meget charmerende smil til mig og jeg blev helt blød i knæene. Han gjorde altså et eller andet ved mig.
- Øh ja. Det er mig.
Harry smilede igen og kiggede nysgerrigt bag mig som om hunden skulle have været der.
- Åh ja, Hailey løb sin vej.. Jeg tror hun løb om i din have.
- Det er helt okay. Vil du indenfor? Jeg har kold sodavand i køleskabet. Han snakkede med så meget selvtillid i stemmen at det var helt vild. Gid jeg også kunne det.
Han åbnede døren helt op så jeg kunne komme ind. Jeg smilede usikkert og gik så indenfor. Et stort rum åbnede sig foran mig og jeg blev helt overvældet.
- Velkommen, bare kig dig omkring, smilede Harry og forsvandt igennem en dør, som vist nok gik ud til køkkenet.
Jeg kiggede mig lidt omkring som Harry havde beordret. En stor trappe førte op til 1. salen. Nogle flotte kunstværker hang på væggene. Gulvet var spejlblankt og væggene bare hvide. Det var lige sådan et hus jeg altid havde drømt om. Det mindede mig en smule om sådan et Barbiehus. Hvor alt bare er perfekt.
- Hvad kunne du tænke dig? råbte Harry ude fra køkkenet.
- Ehm… Bare en cola, tak, råbte jeg tilbage.
Jeg fulgte forsigtigt efter Harry igennem døren. Et flot køkken med marmorplader på bordene dukkede op. Harry stod med hovedet inde i køleskabet. Han lukkede det og kastede en cola hen imod mig. 
Jeg greb den og smilede forsigtigt tilbage.
- Skal vi sætte os udenfor? spurgte han og jeg nikkede.
Harry gik hen mod en glasdør som jeg ikke havde lagt mærke til før nu. Han fortsatte hen imod den men stoppede ikke for at åbne den. Han gik lige direkte ind i den så der lød et ordentlig bump. Han faldt til jorden. 
Jeg blev helt forskrækket og løb hurtigt over til ham. Jeg satte mig på hug, og så at Harry havde lukkede øjne.
- Harry?? Er du okay? spurgte jeg febrilsk og ruskede stille i ham.
Han åbnede ligeså stille øjnene.
- Øh ja.. Det tror jeg, svarede han så og satte sig op. Han tog en hånd op til hovedet.
- Skal jeg hente noget is? Jeg tror du får en bule.
Uden at Harry havde svaret rejste jeg mig op og hentede den cola som Harry for et øjeblik siden havde kastet hen til mig. Den var stadig kold efter at have ligget i køleskab.
Jeg satte mig ned til ham og lagde den forsigtigt på hans pande. Han ømmede sig en smule.
- Gør det meget ondt? spurgte jeg og holdte colaen på bulen.
- Nej nej. Det er fint nok.
Jeg kunne ane en lille rødmen i hans kinder. Han rejste sig op med min hjælp og kiggede på mig.
Han begyndte at smile helt vildt og brød pludselig ud i latter. Jeg fulgte med. Det havde egentlig set vildt sjovt ud. 
Så stod vi bare der. To helt fremmede mennesker og grinte så det gjorde ondt i maven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...