She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19634Visninger
AA

60. Kapitel 59.

Vi blev hentet af den ældre dame efter jeg havde snakket med Katherine og hun havde forsikret sig at jeg var okay. Jeg smed mig i vores dobbeltseng da vi kom hjem. Jeg var så udmattet! Oliver smed sig ved siden af mig og vi lå begge og kiggede op i loftet. Loftet var sort og adskillelige spindelvæv hang ned derfra.
- Hvor er loftet ulækkert! sagde Oliver lige pludselig og jeg flækkede af grin. Tonefaldet i hans stemme var bare så sjovt at jeg slet ikke kunne holde det inde. Oliver grinede med og vi lå bare og grinede. Vibratoren fra min mobil i min jakkelomme fik mig til at stoppe. Det var nok Harry! Jeg sprang op af sengen og hen til min jakke. Jeg fumlede med jakken og fik endelig min iphone frem. Ganske rigtigt. Harry's navn kom frem på displayet.
- Hej Harry
- Hey! svarede han og jeg kunne høre skrigende fans i baggrunden.
- Skal du til at gå på scenen? spurgte jeg og satte mig på kanten af sengen.
- Ja, er backstage med Liam. HEJ KATRINE. VI SAVNER DIG! Liam råbte i baggrunden og jeg grinte.
- I lige måde Liam! sagde jeg og Harry grinte.
- Jeg har en masse at fortælle! sagde Harry
- Også mig! svarede jeg og Harry grinede i den anden ende.
- Du starter, sagde han.
- Okay, da vi stod ved Eiffeltårnet idag, kom der en pige hen og spurgte om jeg var Harry Styles' kæreste
Harry grinte i den anden ende.
- Nå da da, sagde han grinende.
- Så hende fik jeg taget et billede med og jeg skulle hilse fra hende. Hun hedder Madeleine, sagde jeg.
- Fedt! Hvor er du sød mod dem. Tak skat, sagde Harry og jeg smilede.
- Der går rygter om at vi ikke er sammen længere fordi de ikke har set os sammen i lang tid, sagde Harry og mit smil famlede. Jeg fnøs.
- De stod også foran bussen idag… Altså paparazzierne og tog billeder af mig, sagde jeg.
- Er du okay? Jeg har faktisk set det. Billederne er allerede overalt på internettet, sagde Harry. 
- Jaja, jeg har det fint. Nogengange har jeg bare lyst til at flygte langt langt væk! sagde jeg sukkende.
- Det skal nok gå. Jeg elsker dig for at du bliver hos mig! sagde han og jeg smilede svagt.
- Selvfølgelig. Man kan ikke bare forlade dem man elsker, svarede jeg. Jeg kunne høre Harry smile i den anden ende. 
- Nå… Hvad har du at fortælle? spurgte jeg spændt.
- Der er to ting… Den første er at jeg har mødt en helt fantastisk lille pige som hedder Kylie! Hun har kræft og hendes største ønske var at møde mig, så Simon arrangerede et møde. Hun er så livsglad! 
Jeg smilede. 
- Jeg elsker den måde du behandler dine fans, sagde jeg og Harry grinede stille.
- For det andet har jeg farvet mit hår...
Jeg kunne høre han ventede spændt på min reaktion. Min første reaktion var vidtåbne øjne og en åben mund.
- Hvad har du? spurgte jeg.
- Farvet det lidt mørkere, sort agtigt, sagde Harry forsigtigt. Jeg kunne høre at han bed sine tænder sammen. Jeg grinede.
- Det glæder jeg mig til at se, sagde jeg så og jeg kunne høre Harry puste ud.
- Jeg er ret sexy, sagde han grinende.
- Du så dum, svarede jeg også grinende.
- Mine fans venter på mig. Jeg elsker dig. Vi ses! Oh, jeg skriver lige et tweet for at takke Madeleine!
- Tak, Harry. Jeg elsker også dig. God koncert!
Han lagde på og jeg sukkede. 
- Du savner ham meget hva? sagde Oliver og jeg kiggede hen imod ham.
- Kender du ikke det hvor man bare skal have en bestemt person ved sin side ellers føler man sig ikke hel? spurgte jeg og Oliver trak på skuldrene.
- Sådan har jeg det med Harry. Jeg kan ikke leve ordentligt uden ham.. Det lyder vildt overdrevet men… sagde jeg og Oliver smilede falskt.
- Nå, ikke mere om det! Hvad tror du der er til aftensmad?
Jeg skiftede hurtigt emne, da jeg godt kunne se det kedede Oliver. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...