She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

86Likes
130Kommentarer
19591Visninger
AA

57. Kapitel 56.

Jeg vågnede med Olivers arme om mig og hans hånd i min. I et kort sekund blev jeg forvirret. Hvad lavede de arme om mig og den hånd i min? Den plads tilhørte Harry, og kun Harry. Et flashback sendte mig tilbage til nattens mareridt og jeg huskede hurtigt igen at jeg selv havde bedt ham om det. Jeg rejste mig hurtigt op i sengen og fik viklet mig ud af hans arme, da jeg følte at jeg gik bag Harry's ryg. Jeg fik virkelig dårlig samvittighed. Oliver vågnede op efter jeg, en smule hårdt, næsten rev mig fra ham. Jeg tog min iphone fra natbordet og skrev straks en sms til Harry.
"Tak for dit søde brev. Jeg elsker dig så højt! Savner dig allerede. Hvordan går det med touren? Hils de andre."
Jeg lagde mobilen fra mig og kiggede hen mod Oliver. 
- Godmorgen, sagde han og strakte sig. Jeg kiggede alvorligt på ham. 
- Det der skete i nat… Det skulle ikke være sket, sagde jeg og han kiggede undrende på mig.
- Hvad mener du? spurgte han. 
- Det er min fejl, det ved jeg godt, sagde jeg så. Det var jo mig selv der bedte om det. Oliver sukkede.
- Det betød jo ikke noget. Du var så bange. Jeg ville jo bare hjælpe! sagde Oliver og jeg kunne sagtens høre at han var irriteret.
- Det er jeg også glad for, men… Oliver afbrød mig.
- Du spurgte selv om jeg ville holde dig i hånden. Den her kan jo simpelthen ikke tørre af på mig, bare fordi du får det dårligt med det! Det kraftedme ikke fair! Olivers stemme havde hævet sig til næsten en råben. Han havde jo ret. 
- Nej, undskyld. Jeg ved det godt, indrømmede jeg.
- Jeg har alligevel en anden, sagde Oliver så og stod op fra sengen. Jeg kiggede undrende på ham. 
- Ja, du er altså ikke den eneste der kan finde kærlighed! sagde Oliver, stadig irriteret. 
- Har du…. med en anden? spurgte jeg. Jeg var…. såret, tror jeg. Hvorfor var jeg det? Jeg følte bare et kæmpe svigt. Nu var der en anden….. det kunne jeg ikke sætte mig ind i. 
- Ja Audrey! halvråbte han og trak et par sorte jeans på. Jeg kiggede såret på ham. Oliver så mit blik og fnøs.
- Ja… Det der blik havde jeg også den dag, sagde Oliver og kiggede ned i jorden. Med den dag vidste jeg med det samme hvad han mente. Den dag han fortalte mig at han elskede mig men at jeg ikke elskede ham på den måde. Men jeg elskede ham jo ikke nu? Jo selvfølgelig på vennemåden, men hvorfor følte jeg at i det sekund han fortalte mig at han havde en anden, ramlede min verden sammen? Han gik med faste skridt hen til sengen og satte sig på kanten.
- Du knuste mit hjerte! Jeg har aldrig følt for en pige som jeg følte for dig og du trådte bare på mig! Men efter alt det….Hvordan skulle jeg så nogensinde kunne ligge mine følelser på hylden overfor dig? 
Hans stemme startede med at være en råben, men den sidste sætning blev næsten til en hvisken. 
Jeg kiggede ned i det brune dynebetræk. Jeg trak på skuldrene. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Han havde jo ret i alt hvad han sagde. 
- Oliver…. Han lyttede opmærksomt.
- Du har ret. Jeg flåede dit hjerte ud, rev det i stykker og trådte på det, men sandheden er… Du vil altid være min Oliver. 
Jeg kiggede op på ham.
- Du vil altid være den dreng jeg siger alt til. Du vil altid være den jeg griner højest med. Du er min bedsteven, og jeg er virkelig ked af at jeg ikke kan se dig som andet. Det er jeg virkelig! Jeg synes det er dejligt at du har fundet en anden, men ja du har ret. Du er min Oliver og at jeg lige pludselig skal "dele" dig med en anden er bare svært. Jeg ved nu, hvor svært det har været for dig i den periode med Harry og al det der og jeg tilgiver dig for alt! Jeg elsker dig som min bedsteven og det vil jeg altid gøre uanset hvad!
Jeg tog en dyb indånding da jeg var færdig. De 10 ton sten der havde ligget på mine skuldre var væk og jeg følte at jeg havde sagt alt jeg havde gået inde med. Oliver kiggede på mig og jeg kunne simpelthen ikke læse ham. Hvad tænkte han?
- Sig noget, sagde jeg så blødt efter en passende lang ventetid. Han åbnede munden men der kom ikke noget ud. Hans øjne blev våde og en tåre trillede ned af hans kind. Han begyndte at smile. Sig nu noget!!!
- Tak
Det var det eneste der kom ud af ham. Jeg smilede. 
- Hvad hedder hun så? spurgte jeg interesseret. Oliver grinede. 
- Loreén
Mit hjerte stoppede for et kort sekund indtil Olivers bløde latter blødede det op.
- Ej, rolig. Hun hedder Jessica, svarede Oliver og jeg smilede for mig selv.
- Fuck dig. Jeg troede lige man! sagde jeg og slog ham på skulderen. 
Han grinede af mig. Efter vores skænderi følte jeg at vores meget beskidte bord var blevet tørt af. Alle vores problemer var blevet løst. Oliver havde nu Jessica og jeg havde Harry. No hard feelings. Jeg følte mig virkelig fri og lettet. 
- Hey, by the way.. Du vil også altid være min Audrey, sagde Oliver og smilede. Jeg gav ham et kærligt kram og med det kram, sluttede vi al denne jalousi og sorg.
- Nå, vi må hellere få gjort os klar. Vi skal mødes med de andre om en halv time, sagde Oliver og rejste sig fra sengen. Jeg nikkede og på natbordet vibrerede min telefon. Det var en sms fra Harry.
 
"Kan jeg ringe senere? Jeg har en masse at fortælle! Savner også dig. Glæder mig til du kommer hjem. Vi er på vej til England. Norge var vildt! Fortæller om det når vi snakkes ved.
 
"Ja selvfølgelig. Hvad tid skal du på i England?
 
Han svarede kort tid efter.
 
"19.30 går jeg på. Jeg ringer inden! Love u"
 
Jeg smed mobilen på sengen og begyndte at tage tøj på. I dag skulle vi rundt i Paris og se de forskellige seværdigheder. Jeg kunne slet ikke vente med at se eiffeltårnet!
- Vi kører nu! råbte Loreén til os på fransk og jeg skyndte mig at tage de sidste ting ned i min taske og komme ud af døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...